Anden Krønikebog 33

1 Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve År i Jerusalem.

Ma: na: se da lalelegele, ode fagoyale esalu, ea Yuda ouligisu bai muni hamoi. E da Yelusaleme moilaiga esala, Yuda fi ode 55 agoanega ouligilalu.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

Ma: na: se da Hina Godema wadela: le hamoi. Ga: ina: ne sogega musa: esalebe fi da baligili gogosiasu wadela: i hou hamobeba: le, Isala: ili dunu da Ga: ina: ne soge golili sa: ili, gusuba: i ahoanoba, Hina Gode da Ga: ina: ne fi gadili sefasi. Be Ma: na: se da amo fi ilia wadela: idafa hou amoma fa: no bobogesu.

3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.

E da ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi, amo ea ada Hesigaia da wadela: lesi, Ma: na: se da bu buga: le gagui. E da Ba: ilema nodone sia: ne gadomusa: , oloda bagohame gagui. E da Isala: ili hina bagade A: iha: be ea hou defele, ogogosu uda ‘gode’ Asila e agoaila hahamoi. Amola Ma: na: se da gasumunima nodone sia: ne gadoi.

4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde sagt: "I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid."

E da ogogosu ‘gode’ ilia oloda Debolo Diasu ganodini gagui. Hina Gode Ea musa: hamoma: ne sia: i, amo da Debolo Diasu ganodini, dunu da Ema fawane nodone sia: ne gadosu hamoma: ne sia: i.

5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENs Hus's Forgårde.

Debolo Diasu gagoi aduna ganodini, e da oloda amo gasumunima nodone sia: ne gadomusa: gagui.

6 Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs Øjne, og krænkede ham.

E da Hinome Fago ganodini, egefelali amo ogogosu ‘gode’ma gobele sali. E da wadela: i ba: la: lusu hou hamosu. E da wamuni dawa: su hou hamosu amola gesami dasu ilia fada: i sia: nabalusu. E da Hina Godema bagadewane wadela: le hamobeba: le, Hina Gode Ea ougi da lalu agoane heda: i.

7 Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

E da wadela: i uda ‘gode’ Asila agoai loboga hamoi liligi, amo Debolo Diasu ganodini ligisi. Be Hina Gode da musa: Da: ibidi amola, Da: ibidi ea mano Soloumane elama amane sia: i, “Guiguda: Yelusaleme moilai bai bagade ganodini, Na da amo Debolo ganodini sogebi ilegei. Amo sogebiga fawane, Isala: ili fi fagoyale gala da Nama fawane nodone sia: ne gadoma: ne, Na da ilegei.

8 og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne og Lovbudene, som de fik ved Moses,"

Isala: ili fi dunu da Na hamoma: ne sia: i huluane nabawane hamosea, amola sema amo Na da Na hamosu dunu Mousesegili i, amo huluane ilia nabawane hamosea, Na da ili, amo soge Na da ilia aowalalima i, amoga ili enoga gadili sefasima: ne, logo hamedafa doasimu.”

9 Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.

Be Yuda fi dunu da Hina Gode Ea sia: nabawane hame hamosu. Amola Ma: na: se da ilia wadela: i hou (amo da musa: Ga: ina: ne fi da bagadewane wadela: le hamobeba: le, Isala: ili dunu da gusuba: i heda: loba, Hina Gode da Ga: ina: ne fi gadili sefasi) amo wadela: i hou baligili hamoma: ne, Ma: na: se da Yuda fi oule asi.

10 Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det ikke.

Hina Gode da Ma: na: se amola ea fi dunuma sisasu sia: i. Be ilia nabimu higa: i.

11 Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til Babel.

Amaiba: le, Hina Gode da logo doasiba: le, Asilia dadi gagui wa: i da Yuda fi doagala: i. Ilia da Ma: na: se gagulaligili, ea mi gelaba ma: go sanawane, sia: inega la: gili, Ba: bilone sogega hiouginana asi.

12 Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.

E se bagadewane nababeba: le, ea hou fonoboi. E da ea Hina Godema sinidigili, fidima: ne adole ba: su.

13 Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indså Manasse, at HERREN er Gud.

Gode da Ma: na: se ea sia: ne gadobe nabalu, e Yuda fi bu ouligima: ne, bu Yelusalemega asunasi. Amo hou ba: beba: le, Ma: na: se da Hina Gode da Godedafa dafawaneyale dawa: i.

14 Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i Dalen og hen imod Fiskeporten, så at den omsluttede Ofel; og han byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte han Hærførere.

Amalu fa: no, Ma: na: se da gadili dobea Da: ibidi Moilai bai bagadega gusudili dialu amo da fago Gihone Gu Hano gadenene dialu, amoga asili, Menabo Logo Ga: su amola moilai sogebi ea dio Oufele, amoga doaga: su, bu sedagili gagagula heda: i. Amola e da dadi gagui ouligisu dunu, amo da Yuda soge gagili sali moilai bai bagade afae afae ouligima: ne, ilegei dagoi.

15 Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus og alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.

E da ga fi ogogosu ‘gode’ amola loboga hamoi ‘gode’ agoaila liligi amo e da musa: ligisi, amo Debolo Diasuga gadili fadegai. Amo amola ogogosu ‘gode’ma gobele salimusa: oloda amo da Debolo Diasu agolo dabua amola Yelusaleme sogebi enoga dialebe ba: i, amo huluane moilai hamega gadili gaguli asili, ha: digi dagoi.

16 Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og Lovprisningsofre derpå; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels Gud.

Amola e da oloda amoga ilia musa: Hina Godema nodone sia: ne gadosu, amo bu dodoa: i. Amola e da amoga Hahawane Gilisili Olofole Iasu amola Godema Nodosu Iasu, amo gobele sali. E da Yuda fi dunu huluane, ilia Isala: ili Hina Godema nodone sia: ne gadoma: ne sia: i.

17 Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERREN deres Gutd.

Yuda dunu da sogebi higagaia gebewane gobele salalasu. Be ilia da Hina Gode Ema fawane gobele salasu.

18 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds, Navn, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike;

Ma: na: se ea hawa: hamonanu eno, ea Godema sia: ne gadosu amola balofede dunu amo da Isala: ili Hina Gode Ea Dioba: le ema sia: i, ilia sia: ne iasu, amo huluane da “Isala: ili hina bagade Ilia Hawa: Hamonanu Meloa” amo ganodini dedene legei.

19 hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder, hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og Gudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i Seernes Krønike.

Hina bagade ea sia: ne gadosu, ema Gode Ea dabe iasu, ea Godema hame sinidigi esoga wadela: i hou hamoi, ea ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi, amola wadela: i uda ‘gode’ Asila agoai e da loboga hamoi, amo huluane da “Balofede Dunu ilia Hamonanu Meloa” ganodini dedene legei.

20 Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

Ma: na: se da bogole, hina bagade diasua uli dogonesali. Egefe A: imone da e bagia, Yuda hina bagade hamoi.

21 Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han hersltede to År i Jerusalem.

A: imone da lalelegele, ode 22 agoane esalu, bai muni Yuda hina bagade hamoi. E da Yelusaleme moilai bai bagade ganodini esala, ode aduna fawane, Yuda fi ouligilalu

22 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.

A: imone da ea ada Mana: se defele, Hina Godema wadela: i hou hamosu. E da ea ada ea hou amoma fa: no bobogele, loboga hamoi ogogosu ‘gode’ ilima ea ada nodone sia: ne gadoi, e amolawane ilima nodone sia: ne gadosu.

23 Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.

Be ea ada da ea hou fonobone, Hina Godema sinidigi. Be A: imone da agoane hame hamoi. E da ea ada ea wadela: i hou amo baligi dagoi.

24 Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;

A: imone eagene ouligisu dunu ilia da e medoma: ne, wamo sia: dasu. Amola ilia da hina bagade diasu ganodini, e medole legei dagoi.

25 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

Yuda fi dunu da A: imone fasu dunu medole legei. Amola ilia da ea mano Yousaia, e bagia hina bagade ilegei.