Anden Krønikebog 30
1 Derpå sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre Påsken for HERREN, Israels Gud.
HOOUNA aku la o Hezekia a i ka Iseraela a pau, a me ka Iuda, a kakau no hoi oia i na palapala na ka Eperaima, a me Manase, e hele mai i ka hale o Iehova ma Ierusalema, e hana i ka ahaaina moliaola na Iehova ke Akua o ka Iseraela.
2 Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre Påsken i den anden Måned;
Ua kukakuka pu ke alii a me na alii iho ona, a me ka ahakanaka a pau ma Ierusalema, e hana i ka ahaaina moliaola i ka malama elua.
3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.
No ka mea, aole i hiki ke hanaia ia manawa, no ka mea, aole i huikala pono na kahuna ia lakou iho, aole hoi i akoakoa mai na kanaka ma Ierusalema.
4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
A ua pololei ia mea i na maka o ke alii, a i na maka o ka ahakanaka a pau.
5 derfor vedtog de at lade et Opråb udgå i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Påsken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet.
A kau lakou i ke kanawai, e kukala aku ma Iseraela a pau loa, mai Beereseba a hiki i Dana, e hele mai lakou e hana i ka ahaaina moliaola no Iehova, ke Akua o ka Iseraela ma Ierusalema; no ka mea, ua loihi ka ia ana wa i hana ole ai lakou e like me ka mea i kakauia'i.
6 Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hånd.
Alaila, hele aku la ka poe kukini me na palapala a ke alii, a me kona poe alii ma Iseraela a pau a me Iuda, e olelo ana e like me ke kauoha a ke alii, E na mamo a Iseraela, e huli mai ia Iehova ke Akua o Aberahama, a me Isaaka, a me Iseraela, a e huli mai no kela i ke koena, i ka poe o oukou i pakele, mai ka lima mai, o na'lii o Asuria.
7 Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.
Mai noho oukou e like me ko oukou poe makua, a me ko oukou poe hoahanau, ka poe i lawehala ia Iehova ke Akua o ko lakou poe kupuna, a haawi oia ia lakou e lukuia mai, e like me ka mea a oukou e ike nei.
8 Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Hånden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fra eder.
Ano, hooolea oukou i ko oukou a-i e like me ko oukou poe kupuna; e hoolilo ia oukou iho no Iehova, a e komo oukou iloko o kona wahi hoano ana i hoano mau loa ai; a e hookauwa na Iehova ko oukou Akua, i huli ae ka wela o kona huhu mai o oukou aku.
9 Thi når I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit Åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!"
No ka mea, i ko oukou huli ana ia Iehova, e loaa ke alohaia mai i ko oukou poe hoahanau, a me ka oukou poe kamalii imua o ka poe i lawe pio aku ia lakou, a e hoi hou lakou i keia aina; no ka mea, ua ahonui, a ua lokomaikai o Iehova ko oukou Akua, aole e haliu kona maka mai oukou aku, ke huli oukou ia ia.
10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og hånede dem.
Pela i kaahele ai ka poe kukini mai kekahi kulanakauhale, i kekahi kulanakauhale ma ka aina o Eperaima, a me Manase a hiki i Zebuluna; aka, ua akaaka henehene na kanaka ia lakou me ka hoomaewaewa mai ia lakou.
11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;
Aka, o kekahi poe no Asera, a me Manase, a no Zebuluna, hoohaahaa lakou ia lakou iho, a hele mai i Ierusalema.
12 også i Juda virkede Guds Hånd, så at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde påbudt i Kraft af HERRENs Ord.
A maluna o ka Iuda ka lima o Iehova e haawi ia lakou i ka naau hookahi, e hana i ke kauoha a ke alii, a me na alii iho, e like me ke kanawai o Iehova.
13 Så samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Måned, en vældig Forsamling.
A akoakoa mai la ma Ierusalema na kanaka he nui loa e hana i ka ahaaina berena hu ole, i ka malama elua, he ahakanaka nui loa.
14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.
Alaila, ku ae la lakou iluna a lawe aku lakou i na kuahu ma Ierusalema, a lawe aku no hoi lakou i na ipuahi, a hoolei ia mau mea iloko o ke kahawai o Kederona.
15 Derpå slagtede de Påskelammet på den fjortende Dag i den anden Måned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENs Hus;
A pepehi lakou i ka mohai moliaola i ka la umikumamaha o ka malama elua; a o na kahuna a me na Levi, ua hilahila lakou, a huikala lakou ia lakou iho, a lawe lakou i na mohaikuni iloko o ka hale o Iehova.
16 og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.
Ku ae la lakou iluna ma ko lakou wahi e like me ka lakou oihana i kauohaia'i e Mose, ke kanaka o ke Akua; a o na kahuna, kapipi iho la lakou i ke koko i loaa ia lakou ma ka lima o na Levi.
17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige HERREN dem.
No ka mea, ua nui ka poe iwaena o ka ahakanaka i huikala ole ia lakou iho; nolaila, aia na Levi maluna o ka pepehi ana i ka mohai moliaola no ka poe maemae ole, i mea e huikala ai ia lakou no Iehova.
18 Thi de flesfe af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbøn for dem og sagde: "HERREN, den gode, tilgive
No ka mea, he lehulehu ka poe kanaka no Eperaima, a me Manase, a me Isekara, a me Zebuluna, aole i huikala lakou ia lakou iho, aka, ai no nae lakou i ka ahaaina moliaola, aole e like me ka mea i kakauia. Aka, pule o Hezekia no lakou, i aku la, E kala mai oe, e Iehova ka maikai,
19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!"
I kela mea keia mea i hoomakaukau i kona naau e imi i ke Akua ia Iehova, ke Akua o kona poe kupuna, aole nae i maemae e like me ka huikala ana o ka luakini.
20 Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.
Hoolohe mai o Iehova ia Hezekia, a hoola mai oia i na kanaka.
21 Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.
A o ka poe mamo a Iseraela a pau ma Ierusalema, hana lakou i ka ahaaina berena hu ole i na la ehiku, me ka olioli nui: a hoolea aku na kahuna a me na mamo a Levi ia Iehova i kela la i keia la, me na mea kani ikaika ia Iehova.
22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Pædres Gud.
Olelo oluolu aku o Hezekia i na Levi a pau, ka poe i ao aku ma ka ike pono ia Iehova: a ai lakou i ka ahaaina i na la ehiku, a mohai aku lakou i na mohai aloha, a hai aku lakou i ko lakou hewa ia Iehova ke Akua o ko lakou poe kupuna.
23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de så med Glæde,
A kukakuka pu ka poe ahakanaka a pau e hana i na la ehiku hou aku: a hana no lakou i na la ehiku hou aku me ka olioli.
24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præster helligede sig.
No ka mea, ua haawi o Hezekia ke alii o ka Iuda na ka ahakanaka i hookahi tausani bipi a me na hipa ehiku tausani; a haawi na alii na ka ahakanaka i hookahi tausani bipi, a me na hipa he umi tausani: a o na kahuna he nui loa, huikala lakou ia lakou iho.
25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
Hauoli no ka ahakanaka a pau o ka Iuda, o na kahuna, a me na Levi, a o ka ahakanaka a pau i hele mai, no ka Iseraela, a me na malihini i hele mai ka aina o Iseraela mai, a me ka poe i noho ma Iuda.
26 og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
Ua nui ka hauoli ana ma Ierusalema: no ka mea, mai ka wa ia Solomona o ke keiki a Davida ke alii o ka Iseraela mai, aohe mea like ma Ierusalema.
27 og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn nåede Himmelen, hans hellige Bolig.
Ku ae la iluna na kahuna, a me na Levi, a hoomaikai aku i na kanaka: a ua loheia ko lakou leo, a ua hiki ka lakou pule i kona wahi hoano i ka lani.
