Anden Krønikebog 30
1 Derpå sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre Påsken for HERREN, Israels Gud.
Hahoi Hezekiah ni Isarel ram hoi Judah ramnaw dawk a tami a patoun teh, Ephraim hoi Manasseh ram dawk hoi Isarel BAWIPA Cathut hanlah ceitakhai pawi sak hanelah Jerusalem khovah BAWIPA im dawk tho hanlah ca a patawn.
2 Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre Påsken i den anden Måned;
Bangkongtetpawiteh, siangpahrang hoi kabawmkungnaw hoi taminaw pueng ni thapa yung pahni dawk ceitakhai pawi sak hanlah a rawi awh.
3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.
Hatnae tueng nah vaihma kamthoungnaw pap hoeh rah. Jerusalem vah tami pueng a kamkhueng thai awh hoeh rah dawkvah, pawi hah sak thai awh hoeh.
4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
A pouk awh e hno hah siangpahrang hoi tami pueng pouknae dawk ngai e lah ao.
5 derfor vedtog de at lade et Opråb udgå i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Påsken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet.
Hatnavah, Isarel ram pueng, Beersheba hoi Dan totouh Jerusalem vah tho vaiteh, Isarel BAWIPA Cathut hanlah ceitakhai pawi sak hanelah kamthang pathang hanlah a sak sak awh. Bangkongtetpawiteh, hottelah sakhoehnae a saw toe.
6 Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hånd.
Hottelah, ca kaphawtnaw ni siangpahrang hoi kabawmkungnaw e ca hah a sin teh Isarel hoi Judah ram a deng totouh rei hanlah siangpahrang kâpoe e patetlah a tâco awh. Isarelnaw teh Abraham, Isak hoi Isarel BAWIPA Cathut koe ban awh. Hat pawiteh, Siria siangpahrang kut dawk hoi ka hlout ni teh kaawm rae naw koe a ban awh han.
7 Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.
Nangmouh teh na mintoenaw hoi na hmaunawngha, a na mintoenaw e BAWIPA Cathut koe yonnae a sak awh teh, a hnam ka thun takhai e taminaw na hmu awh e patetlah awm awh hanh.
8 Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Hånden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fra eder.
Na mintoenaw patetlah lungpata hoi awm awh hanh. Hatei, BAWIPA koe kâhnawng awh nateh, yungyoe hanlah kathounge hmuen kathoung dawk kâen hoi BAWIPA na Cathut thaw hah tawk awh. Hat boipawiteh, puenghoi a lungkhueknae teh nangmouh koe a roum han.
9 Thi når I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit Åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!"
BAWIPA koe lah na kamlang awh pawiteh, na hmaunawnghanaw hoi na canaw hah san lah kamannaw ni pahren awh vaiteh, hete ram dawk bout a tho awh han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA na Cathut teh pahren lungmanae lahoi kakawi e lah ao. Ama koelah na kamlang awh pawiteh, na cettakhai roeroe mahoeh telah ati awh.
10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og hånede dem.
Hottelah ca kathaknaw teh, Ephraim ram, Manasseh ram, hoi Zebulun ram totouh, kho touh hnukkhu kho touh a cei awh. Hateiteh, ahnimouh ni a panuikhai awh teh, a ka pacekpahlek awh.
11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;
Hateiteh, Asher taminaw, Manasseh taminaw hoi Zebulun tami tangawn ni lawkpui poung lah a pouk awh teh, Jerusalem lah a tho awh.
12 også i Juda virkede Guds Hånd, så at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde påbudt i Kraft af HERRENs Ord.
BAWIPA lawk dawk siangpahrang hoi kahrawikungnaw e kâpoe tarawi hoi lungthin suetalah a tawn awh nahan, Cathut kut teh Judah lathueng vah ao.
13 Så samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Måned, en vældig Forsamling.
Hottelah thapa yung pahni navah, tonphuenhoehe pawi sak hanelah Jerusalem vah tami moikapap a kamkhueng awh.
14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.
Ahnimouh ni a thaw awh teh, Jerusalem kaawm e thuengnae khoungroenaw thoseh, hmuitui sawinae khoungroe dawk kaawm e naw pueng thoseh, a la awh teh Kidron tui dawk a tâkhawng awh.
15 Derpå slagtede de Påskelammet på den fjortende Dag i den anden Måned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENs Hus;
Hottelah thapa yung pahni, hnin hlaipali nah ceitakhai pawi hanlah a thei awh. Vaihmanaw hoi Levihnaw a kaya awh dawkvah, a kâthoung sak awh teh, hote thuengnae hah BAWIPA im dawk a kâenkhai awh.
16 og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.
Cathut e tami Mosi e kâlawk patetlah amamae hmuen dawk lengkaleng a kangdue awh. Hote vaihmanaw ni, Levihnaw koehoi e thi hah a kathek awh.
17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige HERREN dem.
Bangkongtetpawiteh, taminaw thung kamthoung hoeh rae moi ao. Hatdawkvah, BAWIPA hanlah kamthoung hanlah, kathounghoehnaw e thaw dawk Levih miphunnaw ni ceitakhai pawi sak han lah a thei.
18 Thi de flesfe af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbøn for dem og sagde: "HERREN, den gode, tilgive
Bangkongtetpawiteh, Ephraim tami, Manasseh tami, Issakhar tami, hoi Zebulun tami moikapapnaw hah thoung awh hoeh. Hateiteh, phung laipalah ceitakhai pawi rawca teh a ca awh.
19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!"
Hatei, Hezekiah ni, tami pueng a lungthin hoi Cathut, a na mintoenaw e Jehovah Cathut tawng hanlah kârakuengnaw pueng hmuen kathoung phung patetlah kamthoung awh hoeh nakunghai, kahawi e BAWIPA ni yontha awh naseh, telah ahnimouh hanlah a ratoum pouh.
20 Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.
BAWIPA ni Hezekiah e ratoumnae hah a thai pouh teh taminaw pueng hah a dam sak.
21 Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.
Jerusalem kaawm e Isarelnaw ni, tonphuenhoehe pawiteh hnin sari touh thung lunghawicalah a hno awh. Hahoi Levihnaw hoi vaihmanaw ni ratoum hoi BAWIPA a pholen awh. Hottelah BAWIPA hah la hoi hnin touh hnukkhu hnin touh a pholen awh.
22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Pædres Gud.
Hezekiah ni BAWIPA kahawicalah ka panuek e kacangkhaikung Levihnaw pueng hah tha a poe. Hottelah, a na mintoenaw e BAWIPA Cathut koe yon ngaithoumnae hei hoi roum thuengnae pueng hoi hnin sari touh thung rawca a ca awh.
23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de så med Glæde,
Tami pueng ni hnin sari touh pawi bout to hanlah a kârakueng awh dawkvah, lunghawi hoi hnin sari touh pawi bout a to awh.
24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præster helligede sig.
Bangkongtetpawiteh, Judah siangpahrang Hezekiah ni taminaw hah maitotan 1, 000, tu 7, 000 touh thei hanlah a poe. Kahrawikungnaw nihai, tami pueng hah maitotan 1, 000 hoi tu 10, 000 a poe awh teh, vaihma moikapap ni a kâthoung sak awh.
25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
Hottelah, Judahnaw pueng ni vaihmanaw hoi Levihnaw hoi Isarel ram kathonaw pueng hoi, miphun alouke e Isarel ram hoi kathonaw hoi, Judah ram kaawmnaw hoi a lunghawi awh.
26 og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
Hottelah lunghawinae kalen poung Jerusalem vah ao. Bangkongtetpawiteh, Isarel siangpahrang Devit capa Solomon koehoi hot patet e Jerusalem vah awm boihoeh.
27 og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn nåede Himmelen, hans hellige Bolig.
Hottelah vaihma hoi Levihnaw ni a thaw awh teh, taminaw pueng yawhawinae a poe awh. A lawk a ngai pouh teh, a ratoum awh e teh kathounge kalvan vah a pha.
