< Anden Krønikebog 30 >

1 Derpå sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre Påsken for HERREN, Israels Gud.
Yuda dunu da Baligisu Lolo Nasu esodafa oubi agega hamomu da hamedei ba: i. Bai gobele salasu dunu oda mogili da nigima: hame dodofei galu, amola dunudafa bagahame fawane da Yelusalemega gilisi ba: i. Amaiba: le, hina bagade Hesigaia, eagene ouligisu dunu, amola Yelusaleme dunu da gilisili sia: dalu, oubi ageyaduga hamomusa: ilegei. Hesigaia da Isala: ili amola Yuda dunu huluane, amo hou hamomusa: eso adosi. E da Ifala: ime amola Ma: na: se fi dunu, ilia Yelusaleme Debolo Diasua, Isala: ili Hina Godema nodomusa: , Baligisu Lolo Nasu hamoma: ne, ilima dadawa: le hiougi.
2 Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre Påsken i den anden Måned;
3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.
4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
Hina bagade amola dunu huluane da ilia ilegei amoga hahawane galu.
5 derfor vedtog de at lade et Opråb udgå i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Påsken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet.
Amaiba: le, ilia da Isala: ili fi dunu, amo da Da: ne ga (north) fi dunu asili Biasiba ga (south) fi dunu, huluane gilisili Baligisu Lolo Nasu, Hina Gode Ea Sema defele hamona misa: ne hiougi.
6 Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hånd.
Hina bagade amola eagene ouligisu dunu da amane hamoma: ne sia: beba: le, sia: adola ahoasu dunu da Yuda amola Isala: ili soge huluane amoga asili, amane misa: ne sia: si, “Isala: ili fi dunu! Asilia dunu da dili huluane hasali. Be dilia da hame bogoi esala. Wali, dilia A: ibalaha: me amola Aisage amola Ya: igobe, ilia Hina Godema bu sinidigima!
7 Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.
Dilia! Dilia aowalali amola Isala: ili fi eno, ilia musa: baligi fa: su hou defele mae hamoma. Dilia ba: sa! E da ilima se iasu baligiliwane i.
8 Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Hånden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fra eder.
Dilia sia: be mae nabawane, dilia hanaiga ilia hou defele, gawamaga: le mae hamoma. Be Hina Gode Ea sia: nabawane hamoma. Dilia Yelusaleme Debolo Diasu guiguda: misa. Bai dilia Hina Gode da amo Debolo Diasu eso huluane hadigiwane dialoma: ne hamoi. E da dilima bu mae ougima: ne, dilia Ema nodone sia: ne gadosu hamoma.
9 Thi når I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit Åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!"
Dilia Hina Godema bu sinidigisia, ga fi dunu ilia da dili fi dunu mugululi oule asi, amo ilia da dili fi dunuma bu asigili, ilia buhagima: ne logo doasimu. Dilia Hina Gode da asigidafa amola hahawane hou hamosa. Dilia Ema bu sinidigisia, E da dili lale salimu.”
10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og hånede dem.
Adola ahoasu dunu da Ifala: ime amola Ma: na: se moilai bai bagade amola Sebiulane fi moilaiga asi. Be Isala: ili dunu da iliba: le lasogole oufesega: su.
11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;
Be A: sie, Ma: na: se amola Sebiulane fi dunu mogili ilia da ili sia: nabi, amola Yelusalemega masusa: obebenai galu.
12 også i Juda virkede Guds Hånd, så at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde påbudt i Kraft af HERRENs Ord.
Amola Gode da Yuda fi ilia hou amo ganodini hawa: hamobeba: le, Yuda fi dunu da asigi dawa: su afadafa hamone, Gode Ea hanai amo hamomusa: ilegei, Amaiba: le, ilia da hina bagade amola eagene ouligisu dunu ilia hamoma: ne sia: i nabawane hamoi.
13 Så samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Måned, en vældig Forsamling.
Oubi ageyaduga, dunu bagohamedafa da Yelusaleme moilai bai bagadega, Agi Yisidi Hame Sali Lolo Nasu hamomusa: gilisi.
14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.
Ilia da oloda huluane Yelusaleme ganodini dialu, amoga ilia da ogogosu ‘gode’ liligima ohe gobele salasu amola gabusiga: manoma gobele salasu, amo huluane mugululi, Gidalone Fagoga ha: digi.
15 Derpå slagtede de Påskelammet på den fjortende Dag i den anden Måned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENs Hus;
Amola amo oubiga, eso ba: amoga, ilia da Baligisu Lolo Nasu amoga gobele salimusa: , sibi mano medole legei. Gobele salasu dunu amola Lifai fi dunu ilia da nigima: hame dodofei galea, ilia da bagadewane gogosiabeba: le, ilila: bu Godema momogili gagai. Amalalu, ilia da Debolo Diasua gobele salasu hou hamomu defele ba: i.
16 og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.
Ilia da Gode Ea hawa: hamosu dunu Mousese ea hamoma: ne sia: i defele, Debolo Diasu ganodini ilila: hawa: hamomusa: defele, lelu. Lifai dunu da gobele salasu maga: me amo gobele salasu dunuma ianu, ilia da oloda da: iya gufunanesi.
17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige HERREN dem.
Dunu bagohame da nigima: hame dodofeiba: le, ilia da Baligisu sibi mano medole legemu hamedei ba: i. Amaiba: le, Lifai dunu da ilia sibi mano medole legele, Hina Godema ligiagale i.
18 Thi de flesfe af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbøn for dem og sagde: "HERREN, den gode, tilgive
Amola dunu bagohame mogili, amo da Ifala: ime, Ma: na: se, Isaga amola Sebiulane fi amoga misi, ilia da nigima: hame dodofei ba: i. Amaiba: le, ilia da Baligisu Lolo Nasu giadofale hamoi. Hina bagade Hesigaia da ili fidima: ne, amane sia: ne gadoi,
19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!"
“Hina Gode! Ninia aowalalia Gode! Di da bagadewane asigiba: le, amo dunu ilia hou gogolema: ne olofoma! Bai ilia da nigima: gala, be ilia dogoga asigi dawa: su huluane amoga, ilia Dima nodone sia: ne gadosa.”
20 Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.
Hina Gode da Hesigaia ea sia: ne gadosu nabalu, dabe i. E da amo dunu gogolema: ne olofoi, amola ilima se iasu hame i.
21 Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.
Eso fesuale agoane, dunu ilia da Yelusalemega gilisi, ilia da hahawane Agi Yisidi Hame Sali Lolo Nasu hamoi. Amo eso huluane, Lifai fi dunu amola gobele salasu dunu, ilia gasa huluane amoga Hina Godema nodosu.
22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Pædres Gud.
Amola Lifai fi dunu da medenegiwane Hina Godema nodone sia: ne gadosu hou ouligibiba: le, Hesigaia da ilima nodone sia: i. Ilia da eso fesuale, ilia aowalalia Hina Godema nodoma: ne, gobele salasu hamoi.
23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de så med Glæde,
Amogalu, ilia huluane da eso eno fesuale, bu hahawane lolo moma: ne ilegei. Amaiba: le, ilia da amo hahawane hamoi.
24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præster helligede sig.
Hina bagade da bulamagau gawali 1,000 agoane amola sibi 7,000 agoane amo dunu ilia medole moma: ne i. Amola eagene ouligisu dunu da bulamagau gawali 1,000 agoane amola sibi 10,000 agoane eno ilima i. Gobele salasu dunu bagohame da ilia nigima: dodofele, Godema mogili gagai.
25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
Amaiba: le, Yuda dunu huluane, gobele salasu dunu, Lifai fi dunu, dunu ilia da ga (north) amoga misi, amola ga fi dunu ilia da Isala: ili amola Yuda amoga fila misi, amo huluane da hahawane bagade ba: su.
26 og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
Yelusaleme moilai bai bagade da hahawane hou bagade amoga nabaiwane ba: i. Bai hina bagade Soloumane (Da: ibidi egefe) ea ouligisu eso, amogainini misi esoga, hou amo agoai da hamedafa ba: su.
27 og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn nåede Himmelen, hans hellige Bolig.
Gobele salasu dunu amola Lifai fi dunu da Hina Gode E dunu huluane gilisi ilima hahawane dogolegele ima: ne, Ema sia: ne gadoi. Amola Gode da Ea Diasu Hebene ganodini amoga ilia sia: ne gadosu nabalu, ili lale sali.

< Anden Krønikebog 30 >