Anden Krønikebog 28

1 Akaza var tyve År gammel da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERRENs Øjne, som hans Fader David,

Hagi Ahasi'a 20'a kafu hu'neno, Juda vahe kinia efore huno Jerusalemi kumatera 16ni'a kafufi kinia mani'ne. Hagi agra negeho Deviti'ma fatgo avu'ava'ma hu'neaza huno Ra Anumzamofo avurera fatgo avu'avara osu'ne.

2 men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave støbte Billeder til Ba'alerne;

Hianagi agra ko'ma Israeli kini vahe'mo'zama hu'naza zamavu'zamava nezmavaririno, Bali havi anumzante'ma mono'ma hunte'naza zana ainireti kremramra huno amema'a tro hunte'ne.

3 han tændte selv Offerild i Hinnoms Søns Dal og lod sine Sønner gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

Hagi ana mopafima mani'naza vahe'ma Ra Anumzamo'ma zamahekasopetreno Israeli vahe'ma mopazmima erizmi'nea vahetmimofo kefo hi'mnage avu'ava huno Ahasi'a Hinomu agupofi ofa nehuno, ne' mofavre naga'anena zamaheno tevefi Kresramana vu'ne.

4 Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder og under alle grønne Træer.

Hagi Ahasi'a havi anumzama mono'ma hunentaza agona kumatmimpine, zafa agafafine, havi anumzamofontera ofa nehuno, mnanentake zana kremna vu'ne.

5 Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Hånd, og de slog ham og tog mange af hans Folk til Fange og førte dem til Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hånd, og denne tilføjede ham et stort Nederlag.

E'ina higeno Ra Anumza agri Anumzamo'a Siria kini ne'mofo azampi Ahasina avrentegeno hara hu agatereno, rama'a vahekrerfa kina huzmanteno zamavareno Damaskasi kumate ome nezmantegeno, ana zanke huno Ra Anumzamo'a Israeli kini ne'mofo azampi Ahasina avrentegeno hara hunteno, rama'a sondia vahe'a hazenkea zami'ne.

6 Peka, Remaljas Søn, dræbte i Juda 120.000 Mennesker på een Dag, lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres Gud.

Hagi Israeli kini ne' Remalia nemofo Peka'a magoke knafina, 120tauseni'a koro osu hankavenentake Juda sondia vahetmina zamahe fri'ne. Na'ankure zamagra Ra Anumzana zamagehe'i Anumzamofona zamefi humi'nazagu anara hu'ne.

7 Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja, Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen.

Hagi kini ne'mofona mofavre'a Maseiama, kini ne'mofo kuma'ma kegavama hu'nea sondia ne' Azrika'ma, kini ne'mofoma eme amefi'ma hu'neno'ma vahe'ma kegavama nehia ne' Elkananena, maka magoke kna zupage Efraemi kumateti harafa sondia ne' Zikri'a zamahe vagare'ne.

8 Israeliterne bortførte fra deres Brødre 200.000 Hustruer, Sønner og Døtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de førte til Samaria.

Hagi Israeli sondia vahe'mo'za Juda vahera zamafuhe'i a'nene, ne' mofavreramine, mofa'nezminena 200tauseni'a zamavare'za, ha'pinti'ma eri'za zantamina tusi zantamine eri'za Sameria rankumate vu'naze.

9 Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik Hæren i Møde, da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, eders Fædres Gud, var vred på Juda, gav han dem i eders Hånd; men I har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der når til Himmelen!

Hianagi Ra Anumzamofo kasnampa ne' Odeti'a ana Israeli sondia vahetmima hateti'ma Sameria kumate'ma neaza vahetmina amanage huno ome zamasami'ne, Keho, Ra Anumzana tamagehe'i Anumzamo'a Juda vahekura tusi arimpa ahenezmanteno, zamavare tamazampina antegeta zamaheta hara huzmagateraze. Hianagi tamasunkura osu kefo'za huta zamahazageno ana zamo'a Anumzamofo avure vigeno keno antahino hu'ne.

10 Og nu tænker I på at få Magten over Folkene fra Juda og Jerusalem og gøre dem til eders Trælle og Trælkvinder! Har l da ikke også selv nok på Samvittigheden over for HERREN eders Gud!

Ana huteta menina Juda kumate'ma nemaniza vene'nene a'nanene Jerusalemi kumate vene'nene a'nanena kazokzo vahe zamazeri tro hunaku tamagesa nentahize. Hianagi tamagra'enena Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avurera kumi hu'naze.

11 Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt eders Brødre, thi HERRENs glødende Vrede er over eder!"

Hagi menia ke'ni'a antahita kinama huzmanteta zamavaretama aza tamafu tamagnana ete huzmantenke'za viho. Na'ankure menina Ra Anumzamo'a e'inahu tamavutamavama haza zankura tusi arimpa aheramante'ne.

12 Da trådte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans Søn, Berekja, Mesjillemots Søn, Hizkija, Sjallums Søn, og Amasa, Hadlajs Søn, frem for de hjemvendte Krigere

Anankema nehigeno'a, Efraemi kva vahetmima, Jehonani nemofo Asaria'ma, Mesilemoti nemofo Berekaia'ma, Salumu nemofo Jehizkaia'ma, Hadlai nemofo Amasa'ma hu'za kasnampa ne'mofo kerera mago zamarimpa hute'za oti'za,

13 og sagde til dem: "I må ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at øge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede er over Israel!"

ana sondia vahetminkura amanage hu'naze, tamagra kinama huzmanteta zmavreta aza vahetmina zamavareta amarera omegahaze. Na'ankure Ra Anumzamofo avurera kumitimo'a ko marerino ra hu'neanki, mago'ene erinte agofetu huta kumira nehazageno, Israeli vahe'mota Ra Anumzamo'a tusi arimpa ahenerante.

14 Da gav de væbnede Slip på Fangerne og Byttet i Øversternes og hele Forsamlingens Påsyn;

Anage hazage'za ana sondia vahe'mo'za kinama huzmante'za zamavare'za aza vahetmina, ana kva vahetmimofo zamavugane, vahe'mokizmi zamavuga eme nezmatre'za, hapinti'ma eri'za aza zantaminena maka eme ante'naze.

15 og de ovenfor nævnte Mænd stod op og tog sig af Fangerne, gav alle de nøgne iblandt dem Klæder af Byttet, forsynede dem med Klæder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunde gå, ride på Æsler og bragte dem til Jeriko, Palmestaden, hen i Nærheden af deres Brødre; derpå vendte de tilbage til Samaria.

Hagi sondia vahe'mo'za ha'pinti'ma eri'za e'naza kukenaramine, zamaga nonena ana kva vahetmimo'za e'za emeri'za zamavufaga zamavapama zamavare'za e'naza kina vahetmina zamizage'za kukena nehazageno, nezane tinena zamizage'za nenazage'za zamavufagama tga hunerera masavena frezmante'naze. Ana hute'za kama vuga'ma osaza vahetmina, donki agumpi zamavarenente'za amne vahe'enena zamavare'za zamafuhe'zama mani'narega tofenke kumapi Jeriko kumate ome zamatrete'za, ete Sameria kumate e'naze.

16 På den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjælp.

Hagi ana knafina kini ne' Ahasi'a Asiria kini netega eme aza hinogu kea atre'ne.

17 Tilmed trængte Edomiterne ind og slog Judæerne og slæbte Krigsfanger bort.

Hagi Edomu vahe'mo'za ete mago'ane Juda vahera hara eme huzmante'za hara huzmagatere'za kina huzmante'za zamavare'za vu'naze.

18 Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judæiske Del af Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med Småbyer, Timna med Småbyer og Gimzo med Småbyer og bosatte sig der.

Hagi Filistia vahe'mo'za Juda agonaramimofo agafine, Negevi kazigama me'nea kumatmina arohu eme zamare'za, Bet-semesi kumapi vahetamine, Aijaloni kumapi vahetamine, Gederoti kumapi vahetamine, Soko kumapima nemaniza vahe'ene tavaonte'ma megagi'nea kumatmimpi vahetamine, Timna kuma'ma, tavaonte'ma megagi'nea kumatmimpi vahetamine, Gimzo kuma'ma, tavaonte'ma megagi'nea kumapi vahetamine maka ha eme huzmante'za zamahe'za hanare'za, ana kumatamimpi mani'naze.

19 Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han havde ladet Tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs mod HERREN.

Kini ne' Ahasi'ma hia avu'avaku huno Ra Anumzamo'a Juda vahera zamazeri anterami'ne. Na'ankure agra hige'za Juda vahe'mo'za kefo kumi avu'avara nehu'za, Ra Anumzamofona zamagu'aretira huza amagera onte'za zamefi humi'naze.

20 Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham i Nød i Stedet for at hjælpe ham;

E'ina hu'negu Asiria kini ne' Tiglat-Pilesa'a eme aza hugaragi hara eme hunte'ne.

21 thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og Øversternes Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.

Ahasi'a agra nompinti'ene, eri'za vahe'aramimofo nompinti'ene, Ra Anumzamofo mono nompintira zago'amo'ma marerinea zantamina erino Asiria kini nera takisia eme ami'neanagi, ana zama hia zamo'a aza osu'ne.

22 Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nød, var Kong Akaz på ny troløs mod HERREN;

Hagi Ahasi'ma ana hazenke knafima mani'neno'a, Anumzamofona antahinomino mago'ane kefo avu'avara nehuno, Ra Anumzamofontera mani fatgo osu'ne.

23 han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slået ham, idet han sagde: "Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de også må hjælpe mig!" Men de blev ham og hele Israel til Fald.

Hagi Ahasi'a huno, Damaskasi kini vahetmima zamazama hige'za ha'ma hunagatere'naza havi anumzantaminte ofa kresramana vanuge'za nagrira naza hugahaze, nehuno ana havi anumzante ofa kresramana vu'ne. Hianagi agra zante hazenkea avreno egeno, mika Israeli vahe'mo'zanena hazenkefi ufre'naze.

24 Også samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et Hjørne i Jerusalem;

Hagi Ahasi'a Anumzamofo mono nompinti kavo zuomparamina erino emeri atru huteno, takoraku hunetreno Ra Anumzamofo mono no kafana ahe ankaninereno, Jerusalemi kumapina maka kaziga havi anumzante'ma Kresramanama vu ita tro hu'ne.

25 og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tænde Offerild for fremmede Guder; således krænkede han HERREN, sine Fædres Gud.

Hagi Juda mopafima me'nea ranra kumatamimpina havi anumzantaminte'ma ofama hanaza kumatami'ma troma huntetere'ma hiazamo higeno, Ra Anumzana agehe'i Anumzamo'a tusi arimpa ahente'ne.

26 Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans Færd fra først til sidst, står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

Hagi Ahasi'ma kinima agafa huno mani'nereti'ma vuno ome vagare'nea knafima maka zama hu'nea zamofo agenkea, mika Juda kini vahe'ene, Israeli kini vahetmimofo zamagenkema krenentaza avontafepi krente'naze.

27 Så lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fædre, og man jordede ham i Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels Kongegrave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.

Hagi Ahasi'a frige'za Jerusalemi rankumapi asente'naze. Na'ankure avufga'a eri'za kini vahe'tmimofo matipina ome ase onte'naze. Hagi anama hutegeno'a, nemofo Hezekai'a agri nona erino kinia mani'ne.