Anden Krønikebog 25

1 Amazja var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

Amasia'a 25'a kafu hu'neno Juda vahe kinia efore huteno, 29ni'a kafufi Jerusalemi kumatera kinia mani'ne. Hagi nerera'a Jerusalemi kumateti akino, agi'a Jehoadini'e.

2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, dog ikke med et helt Hjerte.

Hagi Amasia'a Ra Anumzamofo avurera knare avu'ava hu'neanagi, tamage huno agu'aretira amagera onte'ne.

3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen,

Hagi Amasia'ma kini trate'ma umani hankavenetino'a, ko'ma ne'fama kinima maninege'za ahe fri'naza eri'za vahetamina, zamahe fri vagare'ne.

4 men deres Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN påbyder: "Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."

Hianagi Ra Anumzamo'ma Mosesema asamigeno kasege avontafepima krente'nea kante anteno, ana eri'za vahe'mokizmi mofavreramina ozamahe zamatre'ne. Hagi ana kasege avontafepina amanage hu'ne, mofavre'amo'ma hania hazenkerera nefana ahe ofrige, nefa'ma hu'nenia hazenkerera nemofona ahe ofriho. Hianagi iza'o kumima hanimo'a, agra'a kumimofo knazana erino fritere hugahie hu'ne.

5 Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuse under Tusind- og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da han mnønstrede dem fra Tyveårsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjold og Spyd.

Amasia'a Juda naga'ene Benzameni naga'enena kehige'za, kafu'zimimo'ma 20'a kafuma agatere'nea vahetmina, nagate nofite hu'za 300tauseni'a vahetami eri atru hu'naze. Hagi ana 300tauseni'a vahetmina kasefa vahetminki'za, hanko eri'za ha'ma huga vahetami zamavare atru hutegeno, ana vahe kevurera 100'a vahete kva vahe azeri onetino, 1 tauseni'a vahetema kegavahu kva vahe zamazeri otitere hu'ne.

6 Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100 Sølvtalenter.

Ana nehuno Amasia'a 100tauseni'a hanavenentake Israeli sondia vahetmina, kna'amo'a 3tauseni'a kilo hu'nea silva zagonuti azama hu'za ha'ma hanagura mizasege'za e'naze.

7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

Hianagi Anumzamofo kasnampa ne'mo'a eno amanage huno Amasiana eme asami'ne, Kini ne'moka ama Israeli sondia vahe'ma e'naza vahera atrege'za hatera kavaririza oviho. Na'ankure Ra Anumzamo'a Israeli vahe'enena nomanino, nomanino, maka Efraemi vahe'enena omani'ne.

8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke på den Måde, vil Gud bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hjælpe og til at bringe til Fald!"

Kagra korora osu hankavetinka hara ome hugahananagi, Anumzamo'a katrehanigeno ha' vahekamo'za hara hugateregahaze. Na'ankure Anumzamo'a agrake vahera zamaza hige'za hara hu agatenerazageno, Agrake'za vahera zmatrege'za hapina evuneramize.

9 Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad så med de 100 Sølvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede: "HERREN kan give dig langt mere end det!"

Higeno Amasia'a amanage huno Anumzamofo kasnampa nera asmi'ne, ana hu'neanagi 3tauseni'a kiloma hu'nea silva zagoma Israeli sondia vahe'ma mizama sezmante'noana inankna hugahie? Higeno Anumzamofo kasnampa ne'mo'a kenona hunteno amanage hu'ne, E'ima atre'nana zagoa Ra Anumzamo'a ru agatereno rama'a zago kamigahie.

10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

Anage higeno Amasia'a Efraemiti'ma e'naza sondia vahetmina huzmantege'za nozmirega vu'naze. Ana higeno, Efraemi sondia vahe'mo'za Juda vahetaminkura tusi zamarimpa ahenezmante'za nozmirega vu'naze.

11 Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen og nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;

Hianagi Amasia'a korora osuno, sondia vahe'a zamavareno Hage Agupoe nehaza agupofi vuno 10tauseni'a Seiri sondia vahetmina ome zamahe fri'ne.

12 desuden tog Judæerne 10.000 levende til Fange; dem førte de op på Klippens Top og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes.

Ana nehu'za Juda sondia vahetmimo'za 10tauseni'a ha' vahetmina zamavuaga zamazerite'za e'za have zavateti eme zamaretufe atrazageno havere zamaheno ru tagnatagnu vazige'za fri'naze.

13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, så de ikke kom til at følge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte.

Ana'ma nehazageno'a, Amasia'ma huzmantege'zama ha'ma osu nontega vaza sondia vahe'mo'za, Juda mopafima me'nea rankumatamina Sameria kumateti eri agafa huteno vuno Bet-Horoni kumate'ma uhanati'nea kumatamimpi vahetamina, ha' eme huzmante'za 3tauseni'a vahe zamahe nefri'za, tusi'a fenozmi eri'za vu'naze.

14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og tændte Offerild for dem.

Hagi Amasiama Idomu vahe'ma ha'ma ome huzmanteno zamahe fri vagamareteno ne-eno'a, Seiri vahe anumzana erino eazamo agra'a anumza eri'neseno, kepri huno monora hunenteno, ofa kremna vunte'ne.

15 Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor søger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hånd?"

Ana'ma higeno'a, Ra Anumzamo'a Amasiana tusi arimpa ahenenteno, kasnampa ne'a huntegeno amanage huno ome asami'ne, nagafare vahe'ama kagri kazampinti'ma zamagu'ma ovazia havi anumzana nevaririnka, monora hunentane?

16 Men da han talte således, sagde Kongen til ham: "Har man gjort dig til Kongens Rådgiver? Hold inde, ellers bliver du slået ihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har i Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig således ad og ikke hører mit Råd!"

Hianagi kasnampa ne'mo'a ana nanekea huvaga ore'negeno, kini ne'mo'a amanage hu'ne, kagrira kini vahe'ma antahintahizmi ne' kazeri oti'nazo? Kahesugenka frigahananki kasnampa kea osunka taganenka vuo. Higeno kasnampa ne'mo'a tagneana higeno anage hu'ne, Anumzamo'a kahe frinaku nehige'na nagra antahi'nena nehue. Na'ankure knare antahintahima kamuana ontahinka kagra amazana nehane.

17 Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til Jehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under Øjne!"

Ana hutegeno, Amasia'a antahintahima nemiza Juda kva vahetmina kehu tru huno keaga retro huteno, keagama erino vuno eno'ma hu vahera huntegeno Israeli kini ne' Jehoahasi nemofo Jehu negeho Joasintega vu'neana, hapi oge agea hanu'e huno kea atrente'ne.

18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: "Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned!

Anankema nentahino'a Israeli kini ne' Joasi'a amanage huno fronka kea Juda kini nera asami'ne, Lebanoni zafafinti ave'ave trazamo'a Lebanoni zafafi sida zafagura huno, nenamofona mofaka'a amigeno a' erinteno hu'ne. Hianagi Lebanoni zafafinti afi'zagamo eno ana ave'ave trazana eme repri'geno haviza hu'ne.

19 Du tænker: Se, jeg har slået Edom! Og det har gjort dig overmodig, så du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"

Hagi Amasiaga hunka Idomu vahe hara huzmagateroe hunka kavufga ra hane. Hianagi kagra omenka, nonka'are manio. Hagi kagrama hazenkema eri fore'ma hanunka, kagrane Juda vahe'enena frigahaze.

20 Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det såledesfor at give dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.

Hianagi Anumzamo'a zamavareno ha' vahe'mokizmi zamazampi ome ante'naku Amasiana antahintahi'a erigigeno anankea ontahi'ne. Na'ankure zamagra Idomu vahe anumzama monora hunente'za amage'ante'nazagu anara hu'ne.

21 Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

E'ina higeno Israeli kini ne' Jehoasi'a marerino Juda vahe mopafi Bet-Semesi kumate, Juda kini ne' Amasia'ene ome tutagiha hu'na'e.

22 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.

Hagi Israeli vahe'mo'za Juda vahera hara huzmagaterazage'za, koro fre'za kumazmirega vu'za e'za hu'naze.

23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

Hagi Israeli kini ne' Jehoasi'a, Juda kini ne' Joasi nemofo Ahazia negeho Amasiana Betsemesi kumateti azeriteno, avreno Jerusalemi kumate vu'ne. Ana huteno Jehoasi'a Jerusalemi kuma vihua Efraemi kafanteti eri agafa huno, tapage huno vuno Konae nehaza kafante ome atre'neankino, 180'a mita tapage hu'ne.

24 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.

Hagi Jehoasi'a maka goline silvane maka zantamima Anumzamofo mono nompima Obed-edomu'ma kegavama hu'neana e'nerino, kini ne'mofo nompintira maka fenone zagonena e'nerino, vahe'enena kina huzmanteno zamavareno Sameria vu'ne.

25 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.

Hagi Israeli kini ne' Jehoahasi nemofo Joasi'ma fritegeno'a, Juda kini ne' Joasi nemofo Amasia'a 15ni'a kafu mani'ne.

26 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst, står optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

Hagi mikazama Amasia'ma kinima mani'neno hu'nea zantamina, esetetima vuno atumpare'ma vu'neana mika Juda vahe kinine Israeli vahe kini vahetmimofo zmagenkema krenentea avontafepi krente'ne.

27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

Hagi Amasia'ma Ra Anumzamofoma amagena humigeno, mago'a vahe'mo'za Jerusalemi kumapi oku'a kea retro hute'za ahe'za hazage'za, freno Lakisi kumate vige'za, anantega avaririza ome azeri'za ahe fri'naze.

28 Så løftede man ham op på Heste og jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen.

Hagi avufga'a hosi afutamimofo agumpi erinte'za eri'za vu'za, Deviti rankumapi Jerusalemima agehe'mokizmima asente'naza matipi Juda vahe mopafi eme asente'naze.