Anden Krønikebog 25

1 Amazja var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

Amaziah siangpahrang ah oh naah, saning pumphae pangato oh boeh; anih mah Jerusalem to saning pumphae takawtto thung uk; anih ih amno loe Jerusalem kami Jehoaddan.

2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, dog ikke med et helt Hjerte.

Anih loe Angraeng mikhnukah katoeng hmuen to sak; toe palungthin boih hoiah sah ai.

3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen,

A ban thungah prae to caksak pacoengah, ampa kahum a tamnanawk to anih mah hum pathok let.

4 men deres Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN påbyder: "Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."

Toe nihcae ih capanawk loe hum pae ai; a caanawk pongah ampanawk duek han om ai, ampanawk pongah doeh a caanawk duek han om ai; kami boih angmah zaehaih pongah ni duek han oh, tiah Angraeng mah thuih ih lok hoi Mosi lokpaekhaih thungah tarik ih lok baktih toengah a sak.

5 Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuse under Tusind- og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da han mnønstrede dem fra Tyveårsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjold og Spyd.

Amaziah mah Judah kaminawk boih to kawk moe, Judah hoi Benjamin acaengnawk khaeah, acaeng maeto thungah, kami sangto ukkung, cumvaito ukkung, tiah a suek; tayae hoi aphaw sin thaih, saning pumphaeto ranui bang kaom kaminawk boih to a kok naah, kami sang cumvai thumto a hnuk.

6 Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100 Sølvtalenter.

Anih mah sumkanglung talent cumvaito hoiah Israel misatuh kami sang cumvaito thlai bae vop.

7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

Toe Sithaw ih kami maeto anih khaeah angzoh moe, Aw siangpahrang, Israel misatuh kaminawk loe misatuk hanah nang hoi nawnto caeh o mak ai; Angraeng loe Israelnawk khaeah om ai; Ephraim kaminawk khaeah doeh om ai.

8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke på den Måde, vil Gud bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hjælpe og til at bringe til Fald!"

Toe na caeh koeh nahaeloe, caeh ah; misatuk hanah tha na cak aep to mah, Angraeng mah nang to misanawk hmaa ah amtimsak tih. Sithaw loe abom thaihaih hoi amtimsak thaihaih to tawnh.

9 Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad så med de 100 Sølvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede: "HERREN kan give dig langt mere end det!"

Amaziah mah Sithaw kami khaeah lokdueng, to tiah nahaeloe Israel misatuh kaminawk thlaihaih atho ka paek ih sumkanglung talent cumvaito loe kawbangmaw ka sak han loe? tiah a naa. Sithaw kami mah, Angraeng loe hae pong kapop hmuen nang hanah ang paek thaih, tiah a naa.

10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

To pacoengah Amaziah mah Ephraim prae hoiah angzo misatuh kaminawk to tapraek moe, angmacae im ah amlaemsak let; to pongah nihcae loe Judah nuiah paroeai plungphui o, palungphui hoiah im ah amlaem o.

11 Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen og nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;

Amaziah loe angmah hoi angmah to thacaksak moe, angmah ih kaminawk to paloi azawn ah a caeh haih; to ahmuen ah Seir kami sang hato a hum.

12 desuden tog Judæerne 10.000 levende til Fange; dem førte de op på Klippens Top og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes.

Kalah kami sang hato loe Judah misatuh kaminawk mah kahing ah naeh o; nihcae to thlung amngoe thungah vah o, nihcae ih takpum loe angkhaeh boih.

13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, så de ikke kom til at følge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte.

Toe Amaziah hoi nawnto misatukhaih ahmuen ah kacaeh ai, anih mah amlaemsak let ih misatuh kaminawk loe, Samaria hoi Beth-Horon khoek to Judah vangpuinawk to tuk o moe, kami sang thumto hum o pacoengah, kapop parai hmuenmaenawk to a lomh pae o.

14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og tændte Offerild for dem.

Edom kaminawk humhaih hoi amlaem let pacoengah, Amaziah mah, Seir kaminawk ih sithawnawk to sinh moe, angmah ih sithaw ah a suek; a hmaa ah akuep moe, bok pacoengah, hmuihoihnawk to a thlaek.

15 Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor søger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hånd?"

To naah Angraeng palungphuihaih to Amaziah nuiah phak; anih khaeah tahmaa maeto patoeh, anih mah, Angmah ih kaminawk mataeng doeh misa ban thung hoiah na pahlong thai ai to mah, tikhoe prae kalah kaminawk ih sithaw to na pakrong loe? tiah a naa.

16 Men da han talte således, sagde Kongen til ham: "Har man gjort dig til Kongens Rådgiver? Hold inde, ellers bliver du slået ihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har i Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig således ad og ikke hører mit Råd!"

Anih khaeah lokthuih li naah, siangpahrang mah anih hanah, Nang loe siangpahrang poekhaih paekkung ah maw na oh? Om duem ah! Tikhoe danpaekhaih na koeh loe? tiah a naa. To pongah tahmaa loe oh duem, ka thuih ih lok na tahngai ai moe, hae baktih hmuen na sak pongah, Sithaw mah nang paro hanah khokhan boeh, tiah ka panoek, tiah a naa.

17 Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til Jehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under Øjne!"

Amaziah mah angmah han poekhaih paek kaminawk lokdueng pacoengah, Israel siangpahrang Jehu capa Jehoahaz, anih ih capa Joash khaeah, Angzo ah, mikhmai kangtong ah angqum hoi si, tiah kami patoeh moe, lok a pat.

18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: "Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned!

Toe Israel siangpahrang Joash mah Judah siangpahrang Amaziah khaeah, Lebanon ih soekhringkung mah Lebanon ih hmaica thing khaeah, Na canu to ka capa han zu ah paek ah, tiah a naa; to naah Lebanon ih hmawsaeng moi maeto angzoh moe, soekhringkung to khok hoiah cawh.

19 Du tænker: Se, jeg har slået Edom! Og det har gjort dig overmodig, så du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"

Nang loe khenah, Edom to ka pazawk boeh, tiah poekhaih na tawnh, na poekhaih palungthin to amoek; nangmah im ah om duem ah! Tipongah nam timh moe, nangmah hoi Judah kaminawk nawnto amro hanah na pakrong loe? tiah a naa.

20 Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det såledesfor at give dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.

Toe Amaziah mah tahngai pae ai; nihcae loe Edom sithawnawk khaeah lokdueng o pongah, a misanawk ban ah paek hanah, Sithaw mah to tiah ohsak.

21 Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

Topongah Israel siangpahrang Joash loe anih tuk hanah caeh; siangpahrang hnik loe Judah prae Beth-Shemesh ah angtongh hoi.

22 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.

Israelnawk mah Judahanwk to pazawk, to naah Judah kaminawk loe angmacae im ah cawnh o boih.

23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

Israel siangpahrang Joash mah, Jehoahaz capa Joash, anih ih capa Judah siangpahrang, Amaziah to Beth-Shemesh ah naeh moe, Jerusalem ah hoih; Jerusalem sipae to Ephraim khongkha hoi kamtong im takii khongkha khoek to phraek pae king; to ahmuen loe dong cumvai palito oh.

24 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.

Obed-Edom ih adung hoiah pakuem ih sui hoi phoisanawk, Sithaw ih im thungah kaom laom sabaebawk boih, siangpahrang imthung ih hmuennawk pacoengah, kaminawk doeh naeh moe, Samaria ah amlaem o.

25 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.

Judah siangpahrang Joash capa Amaziah loe, Israel siangpahrang Jehoahaz capa Joash duek pacoengah, saning hatlaipangato hing vop.

26 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst, står optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

Amtonghaih hoi boeng khoek to Amaziah ih toksakhaih kawngnawk loe Judah hoi Israel siangpahrangnawk ih cabu thungah tarik o na ai maw?

27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

Amaziah loe Angraeng hnuk pazuihaih thung hoiah amkhraeng ving pacoengah, anih to Jerusalem ah hum hanah pacaeng o, toe anih loe Lakhish ah cawnh ving; Lakhish ah kami patoeh o moe, to ah anih to hum o.

28 Så løftede man ham op på Heste og jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen.

Anih to hrang hoiah phawh o moe, Judah vangpui ah ampanawk khaeah aphum o.