< Anden Krønikebog 2 >
1 Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og et kongeligt Palads.
Forsothe Salomon demyde to bilde an hows to the name of the Lord, and a paleis to hym silf.
2 Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere og 80.000 Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at føre Tilsyn med dem.
And he noumbride seuenti thousynde of men berynge in schuldris, and fourescore thousynde that schulden kitte stoonys in hillis; and the souereyns of hem thre thousynde and sixe hundrid.
3 Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus følgende Bud: "Vær mod mig som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertræ, for at han kunde bygge sig et Palads at bo i.
And he sente to Iram, kyng of Tire, and seide, As thou didist with my fadir Dauid, and sentist to hym trees of cedre, that he schulde bilde to hym an hows, in which also he dwellide;
4 Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan brænde vellugtende Røgelse for hans Åsyn, altid have Skuebrødene fremme og ofre Brændofre hver Morgen og Aften, på Sabbaterne, Nymånedagene og HERREN vor Guds Højtider, som det til evig Tid påhviler Israel.
so do thou with me, that Y bilde an hows to the name of `my Lord God, and that Y halewe it, to brenne encense bifor hym, and to make odour of swete smellynge spiceries, and to euerlastynge settynge forth of looues, and to brent sacrifices in the morewtid and euentid, and in sabatis, and neomenyes, and solempnytees of `oure Lord God in to with outen ende, that ben comaundid to Israel.
5 Huset, jeg vil bygge, skal være stort; thi vor Gud er større end alle Guder.
For the hows which Y coueyte to bilde is greet; for `oure Lord God is greet ouer alle goddis.
6 Hvem magter at bygge ham et Hus, når dog Himmelen og Himlenes Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, når det ikke var for at tænde Offerild for hans Åsyn!
Who therfor may haue myyt to bilde a worthi hows to hym? For if heuene and the heuenes of heuenes moun not take hym, hou greet am Y, that Y may bilde `an hows to hym, but to this thing oonli, that encense be brent bifor hym?
7 Så send mig da en Mand, der har Forstand på at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, rødt Purpur, Karmoisin og violet Purpur og forstår sig på Billedskærerarbejde, til at arbejde sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som min Fader antog;
Therfor sende thou to me a lernd man, that can worche in gold, and siluer, bras, and yrun, purpur, rede silke, and iacynct; and that can graue in grauyng with these crafti men, which Y haue with me in Judee and Jerusalem, whiche Dauid, my fadir, made redi.
8 og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtræ fra Libanon, thi jeg ved at dine Folk forstår at fælde Libanons Træer; og mine Folk skal hjælpe dine;
But also sende thou to me cedre trees, and pyne trees, and thyne trees of the Liban; for Y woot, that thi seruauntis kunnen kitte trees of the Liban; and my seruauntis schulen be with thi seruauntis,
9 men Træ må jeg have i Mængde, thi Huset, jeg vil bygge, skal være stort, det skal være et Underværk.
that ful many trees be maad redi to me; for the hows which Y coueyte to bilde is ful greet and noble.
10 For Tømrerne, som fælder Træerne, vil jeg til Underhold for dine Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og 20.000 Bat Olie."
Ferthermore to thi seruauntis, werk men that schulen kitte trees, Y schal yyue in to meetis twenti thousynde chorus of whete, and so many chorus of barli, and twenti thousynde mesuris of oile, that ben clepid sata.
11 Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo: "Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over dem!"
Forsothe Iram, king of Tire, seide bi lettris whiche he sente to Salomon, For the Lord louyde his puple, therfor he made thee to regne on it.
12 Og Huram føjede til: "Lovet være HERREN, Israels Gud, som har skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis Søn, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads.
And he addide, seiynge, Blessid be the Lord God of Israel, that made heuene and erthe, which yaf to `Dauid the kyng a wijs sone, and lernd, and witti, and prudent, that he schulde bilde an hows to the Lord, and a paleis to hym silf.
13 Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;
Therfor Y sente to thee a prudent man and moost kunnynge, Iram,
14 han er Søn af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier; han forstår at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, Stem, Træ, rødt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof, forstår sig på al Slags Billedskærerarbejde og kan udtænke alle de Kunstværker, han sættes til; han skal arbejde sammen med dine og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.
my fadir, the sone of a womman of the lynage of Dan, whos fadir was a man of Tire; whiche Iram can worche in gold, and siluer, bras, and irun, and marble, and trees, also in purpur, and iacynct, and bijs, and rede silke; and which Iram can graue al grauyng, and fynde prudentli, what euer thing is nedeful in werk with thi crafti men, and with the crafti men of my lord Dauid, thi fadir.
15 Min Herre skal derfor sende sine Trælle Hveden, Byggen, Vinen og Olien, han talte om;
Therfor, my lord, sende thou to thi seruauntis the whete, and barli, and oyle, and wyn, whiche thou bihiytist.
16 så vil vi fælde så mange Træer på Libanon, som du har Brug for, og sende dig dem i Tømmerflåder på Havet til Jafo; men du må selv få dem op til Jerusalem."
Sotheli we schulen kitte trees of the Liban, how many euere thou hast nedeful; and we schulen brynge tho in schippis bi the see in to Joppe; forsothe it schal be thin to lede tho ouer in to Jerusalem.
17 Salomo lod da alle fremmede Mænd, der boede i Israels Land, tælle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem tælle - og de fandtes at udgøre 153.600.
Therfor Salomon noumbride alle men conuertid fro hethenesse, that weren in the lond of Israel, aftir the noumbryng which Dauid, his fadir, noumbride; and an hundrid thousynde and thre and fifti thousynde and sixe hundrid weren foundun.
18 Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Stenhuggere i Bjergene og 3.600 til Opsynsmænd til at lede Folkenes Arbejde.
And he made of hem seuenti thousynde, that schulden bere birthuns in schuldris, and `foure score thousynde, that schulden kitte stonys in hillis; sotheli he made thre thousynde and sixe hundrid souereyns of werkis of the puple.