Anden Krønikebog 2
1 Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og et kongeligt Palads.
Te phoeiah Solomon loh BOEIPA ming ham im sak ham neh a ram ham im sak hamla cai.
2 Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere og 80.000 Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at føre Tilsyn med dem.
Solomon loh boe a soep vaengah hnophuei hlang thawng sawmrhih, tlang ah lungto aka dae hlang thawng sawmrhet, amih aka mawt te thawng thum neh ya rhuk lo.
3 Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus følgende Bud: "Vær mod mig som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertræ, for at han kunde bygge sig et Palads at bo i.
Te phoeiah Solomon loh Tyre manghai Huram taengah ol a tah tih, “A pa David ham na saii dongah amah ham im a sak vaengah a taengla lamphai na thak pah vanbangla a khuiah kho a sak coeng.
4 Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan brænde vellugtende Røgelse for hans Åsyn, altid have Skuebrødene fremme og ofre Brændofre hver Morgen og Aften, på Sabbaterne, Nymånedagene og HERREN vor Guds Højtider, som det til evig Tid påhviler Israel.
Kai loh im ka sak he ka Pathen BOEIPA ming ham ni. Te te ciim ham neh a mikhmuh ah botui bo-ul phum ham om. Sainoek la rhungkung buh neh hmueihhlutnah tah hlaem ham neh mincang ham khaw, Sabbath vaeng neh hlasae vaengah nawn ham om. He tah kaimih kah Pathen BOEIPA loh Israel soah kumhal hil khoning vaengkah la a khueh.
5 Huset, jeg vil bygge, skal være stort; thi vor Gud er større end alle Guder.
Kaimih kah Pathen tah pathen boeih lakah a len dongah ni im te khaw a len la ka sak.
6 Hvem magter at bygge ham et Hus, når dog Himmelen og Himlenes Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, når det ikke var for at tænde Offerild for hans Åsyn!
Tedae a im sak pah ham te u long thadueng a capit eh? Vaan neh vaan phoeikah vaan long pataeng anih te a cangbam uh thai moenih. A mikhmuh ah ka phum uh ham bueng phoeiah tah a im ka sak ham khaw kai he unim?
7 Så send mig da en Mand, der har Forstand på at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, rødt Purpur, Karmoisin og violet Purpur og forstår sig på Billedskærerarbejde, til at arbejde sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som min Fader antog;
Te dongah sui neh, cak neh, rhohum neh, thi neh, daidi neh, aithii neh, a thim neh saii ham te hlang cueih kai taengah han tueih mai. Thingthuk thuk ham aka ming khaw kamah taengkah hlangcueih rhoek neh Judah ah khaw Jerusalem ah khaw om uh saeh. Te rhoek te a pa David loh a sikim sak coeng.
8 og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtræ fra Libanon, thi jeg ved at dine Folk forstår at fælde Libanons Træer; og mine Folk skal hjælpe dine;
Lebanon lamkah lamphai hmaical thing neh algum te kai hamla ham pat mai. Lebanon thing vung hamla aka ming tah namah kah sal rhoek ni tila ka ming dongah ni. Tedae ka sal rhoek he na sal rhoek taengah om ngawn ne.
9 men Træ må jeg have i Mængde, thi Huset, jeg vil bygge, skal være stort, det skal være et Underværk.
Im te a len neh khobaerhambae la ka sak ham dongah thing khaw kamah taengah a cung la a sikim ham om van.
10 For Tømrerne, som fælder Træerne, vil jeg til Underhold for dine Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og 20.000 Bat Olie."
Thing aka vung tih aka top ham khaw na sal rhoek te cang yen kore thawng kul, cangtun kore thawng kul, misurtui bath thawng kul, situi bath thawng kul ka paek bitni ne,” a ti nah.
11 Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo: "Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over dem!"
Te dongah Tyre manghai Huram loh ca neh a voek tih, Solomon taengah, “BOEIPA loh a pilnam te a lungnah dongah nang te amih soah manghai la n'khueh,” tila a pat.
12 Og Huram føjede til: "Lovet være HERREN, Israels Gud, som har skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis Søn, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads.
Te vaengah Huram loh, “Israel Pathen BOEIPA tah a yoethen pai. Amah loh vaan neh diklai a saii. Amah loh manghai David taengah lungmingnah neh yakmingnah aka ming capa hlangcueih te a paek. Te long te BOEIPA ham im neh a ram ham im a sak ni.
13 Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;
“Te dongah yakmingnah aka ming, hlang cueih Huramabi te kan tueih coeng.
14 han er Søn af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier; han forstår at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, Stem, Træ, rødt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof, forstår sig på al Slags Billedskærerarbejde og kan udtænke alle de Kunstværker, han sættes til; han skal arbejde sammen med dine og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.
Anih he Dan nu lamkah huta pakhat kah a capa tih a napa he Tyre hlang ni. Anih tah sui neh, cak neh, rhohum neh, thi neh, lungto neh, thing neh, daidi la, a thim la, baibok la, aithii la saii ham, thingthuk cungkuem a thuk ham khaw, a taengah a paek kopoek boeih te ngai ham khaw a ming. Nang kah hlangcueih rhoek neh na pa David, ka boeipa kah hlangcueih taengah om bitni.
15 Min Herre skal derfor sende sine Trælle Hveden, Byggen, Vinen og Olien, han talte om;
Te dongah cang neh cangtun khaw, situi neh misurtui khaw ka boeipa kah a thui bangla a sal rhoek taengah pat laeh saeh.
16 så vil vi fælde så mange Træer på Libanon, som du har Brug for, og sende dig dem i Tømmerflåder på Havet til Jafo; men du må selv få dem op til Jerusalem."
Na ngoengaihnah boeih tarhing ah Lebanon lamkah thing te kaimih loh kam vung vetih Joppa tuipuei lamloh nang taengah pan kan thak uh bitni. Te te namah loh Jerusalem la khuen,” a ti nah.
17 Salomo lod da alle fremmede Mænd, der boede i Israels Land, tælle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem tælle - og de fandtes at udgøre 153.600.
A napa David loh mingsoepnah a soep hnukah Solomon loh Israel khohmuen kah yinlai hlang te boeih a soep tih thawng yakhat neh thawng sawmnga neh thawng thum ya rhuk a hmuh.
18 Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Stenhuggere i Bjergene og 3.600 til Opsynsmænd til at lede Folkenes Arbejde.
Amih khuiah thawng sawmrhih te hnophuei la, thawng sawmrhet te tlang ah lungto aka dae la, thawng thum ya rhuk te pilnam kah a thohtat aka mawt la a khueh.
