< Anden Krønikebog 19 >
1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem.
Judah manghai Jehoshaphat tah Jerusalem kah amah im la sading la mael.
2 Da trådte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde til Kong Josafat: "Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!
Tedae Hanani capa khohmu Jehu tah a maelhmai hmuh hamla cet tih manghai Jehoshaphat te, “Halang te Bom hamla om a? BOEIPA kah a hmuhuet te na lungnah. Te dongah BOEIPA mikhmuh lamkah a thinhul he nang soah tla saeh.
3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud."
Tedae khohmuen lamkah Asherah te na hlup tih Pathen toem hamla na thinko na cikngae sak dongah na khuiah hno then la a hmuh uh,” a ti nah.
4 Josafat blev nu i Jerusalem, Så drog han atter ud blandt Folket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til HERREN, deres Fædres Gud.
Te phoeiah Jehoshaphat tah Jerusalem ah kho a sak. Te phoeiah mael tih pilnam te Beersheba lamloh Ephraim tlang duela a hip phoeiah tah amih te a napa rhoek kah Pathen BOEIPA taengla a mael puei.
5 Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæsfede Byer i Juda.
Judah kah aka cak khopuei boeih kah khopuei, khopuei ah khohmuen kah laitloek rhoek te a khueh.
6 Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gør, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder, når I afsiger Hendelser.
Te phoeiah laitloek rhoek te, “Hlang ham pawt tih BOEIPA ham lai na tloek uh dongah mebang na saii khaw hmu uh. Nangmih taengah laitloeknah ol neh om coeng.
7 Derfor være HERRENs Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"
BOEIPA dongah birhihnah te nangmih ah om pawn saeh. Ngaithuen lamtah saii uh. Mamih kah Pathen BOEIPA tah dumlai neh, maelhmai dannah, kapbaih lohnah neh a om moenih,” a ti nah.
8 Også i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENs Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
Te phoeiah Jehoshaphat loh Levi neh khosoih rhoek lamkah khaw, Israel kah a napa boeilu rhoek khui lamkah khaw BOEIPA kah laitloeknah ham neh tuituknah vaengkah ham Jerusalem ah a khueh bal tih Jerusalem la mael uh.
9 Og han bød dem: "Således skal I gøre i HERRENs Frygt, i Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
Amih te khaw te a uen tih, “BOEIPA hinyahnah neh, uepomnah neh thinko rhuemtuet la bi saii uh tangloeng.
10 Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at de ikke skal pådrage sig Skyld forHERREN, så der kommer Vrede over eder og eders Brødre; gør således for ikke at pådrage eder Skyld.
Nangmih taengla aka pawk tuituknah boeih tah kho takuem kah, khosa na manuca taeng lamkah khaw, thii neh thii laklo ah, olkhueng neh olpaek bangla, oltlueh neh laitloeknah bangla amih te thuituen uh lamtah BOEIPA taengah boe uh boel saeh. Te dongah nangmih so neh na manuca soah a thinhulnah om ve. Te te na vai uh daengah ni na boe uh pawt eh.
11 I alle HERRENs Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten i Judas Hus; og Leviterne står eder til Tjeneste som Retsskrivere. Gå nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med enhver, der gør sin Pligt."
BOEIPA kah olka cungkuem dongah khosoih Amariah tah nangmih kah boeilu coeng ni ne. Manghai kah olka cungkuem dongah khaw Ishmael capa Zebadiah tah Judah imkhui kah rhaengsang la om coeng. Nangmih mikhmuh kah Levi rhoiboei rhoek khaw thaahuel uh lamtah saii uh. BOEIPA loh hnothen neh n'om puei saeh,” a ti nah.