Anden Krønikebog 18
1 Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hæder, besvogrede han sig med Akab.
Yǝⱨoxafatning mal-mülki naⱨayiti kɵp, xan-xɵⱨriti naⱨayiti yuⱪiri boldi; u Aⱨab bilǝn ⱪudilixip ittipaⱪlaxti.
2 Efter nogle Års Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en Mængde Småkvæg og Hornkvæg til ham og Folkene, han havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead.
Birnǝqqǝ yildin keyin u Aⱨab bilǝn kɵrüxüxkǝ Samariyǝgǝ bardi. Aⱨab bolsa uningƣa wǝ uning ⱨǝmraⱨliriƣa atap nurƣun kala, ⱪoy soydi; andin u uni Gileadtiki Ramotⱪa billǝ ⱨujum ⱪilixⱪa unatti.
3 Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som du, mit Folk som dit, jeg går med i Krigen."
Israil padixaⱨi Aⱨab Yǝⱨuda padixaⱨi Yǝⱨoxafattin: — Ɵzliri mening bilǝn billǝ Gileadtiki Ramotⱪa berixⱪa maⱪul bolamdila? — dǝp soriwidi, u: — Biz silining-mening dǝp ayrimaymiz; mening hǝlⱪim ɵzlirining hǝlⱪidur. Mǝn ɵzliri bilǝn billǝ jǝng ⱪilixⱪa barmay turmaymǝn, dǝp jawap bǝrdi.
4 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om, hvad HERREN siger!"
Lekin Yǝⱨoxafat Israilning padixaⱨiƣa: — Ɵtünimǝnki, bügün awwal Pǝrwǝrdigarning sɵzini sorap kɵrgǝyla, dedi.
5 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så vil Gud give det i Kongens Hånd!"
Xuning bilǝn Israilning padixaⱨi pǝyƣǝmbǝrlǝrni, yǝni tɵt yüz adǝmni yiƣdurup ulardin: — Biz jǝng ⱪilƣili Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪsaⱪ bolamdu, yoⱪ?» dǝp soriwidi, ular: «Qiⱪⱪin, Huda uni padixaⱨning ⱪoliƣa beridu, deyixti.
6 Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter, vi kan spørge?"
Lekin Yǝⱨoxafat bolsa: — Bulardin baxⱪa yol soriƣudǝk, Pǝrwǝrdigarning birǝr pǝyƣǝmbiri yoⱪmidu? — dǝp soridi.
7 Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat sagde: "Således må Kongen ikke tale!"
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa jawab berip: — Pǝrwǝrdigardin yol soraydiƣan yǝnǝ bir adǝm bar; lekin u mening toƣramda ⱪutluⱪni ǝmǝs, bǝlki daim balayi’apǝtni kɵrsitip bexarǝt bǝrgǝqkǝ, mǝn uni ɵq kɵrimǝn. U bolsa Imlaⱨning oƣli Mikayadur, dedi. Yǝⱨoxafat: — I aliyliri, sili undaⱪ demigǝyla, dedi.
8 Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!"
Andin Israilning padixaⱨi bir qakirini ⱪiqⱪirip uningƣa: — Qaⱪⱪan berip, Imlaⱨning oƣli Mikayani qaⱪirtip kǝl, dǝp buyrudi.
9 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle Profeterne spåede foran dem.
Əmdi Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafat xaⱨanǝ kiyimlirini kiyixip, Samariyǝning dǝrwazisining aldidiki hamanda ⱨǝrbiri ɵz tǝhtidǝ olturuxti; ularning aldida pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱨǝmmisi bexarǝt bǝrmǝktǝ idi.
10 Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjot!"
Kǝnanaⱨning oƣli Zǝdǝkiya bolsa ɵzi tɵmürdin münggüzlǝrni yasap: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Muxu münggüzlǝr bilǝn Suriylǝrni yoⱪatⱪuqǝ üsüp ursila», dedi.
11 Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"
Ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr xuningƣa ohxax bexarǝt berip: «Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪip sɵzsiz muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazinila; qünki Pǝrwǝrdigar uni padixaⱨning ⱪoliƣa tapxuridikǝn», deyixti.
12 Men Budet der var gået efter Mika, sagde til ham: "Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!"
Mikayani ⱪiqⱪirƣili barƣan hǝwǝrqi uningƣa: — Mana, ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr birdǝk padixaⱨⱪa yahxi hǝwǝr bǝrmǝktǝ; ǝmdi ɵtünimǝn, sening sɵzüngmu ularningki bilǝn birdǝk bolup, yahxi bir hǝwǝrni bǝrgin, dedi.
13 Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger, det vil jeg tale!"
Əmma Mikaya: — Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, Hudayim manga nemǝ eytsa, mǝn xuni eytimǝn, dedi.
14 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede han: "Drag derop, så skal Lykken følge eder, og de skal gives i eders Hånd!"
U padixaⱨning aldiƣa kǝlgǝndǝ padixaⱨ uningdin: — I Mikaya, jǝng ⱪilƣili Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪsaⱪ bolamdu, yoⱪ? — dǝp soriwidi, u uningƣa jawab berip: — Qiⱪip muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazinisilǝr; qünki [düxmininglar] ⱪolliringlarƣa tapxurulidu, dedi.
15 Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
Lekin padixaⱨ uningƣa: — Mǝn sanga ⱪanqǝ ⱪetim Pǝrwǝrdigarning namida rast gǝptin baxⱪisini manga eytmasliⱪⱪa ⱪǝsǝm iqküzüxüm kerǝk?! — dedi.
16 Da sagde han: "Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"
Mikaya: — Mǝn pütkül Israilning taƣlarda padiqisiz ⱪoylardǝk tarilip kǝtkǝnlikini kɵrdüm. Pǝrwǝrdigar: «Bularning igisi yoⱪ; bularning ⱨǝrbiri tinq-aman ɵz ɵyigǝ ⱪaytsun» dedi, — dedi.
17 Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, men kun ondt!"
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa: — Mana, mǝn siligǝ «U mening toƣramda ⱪutluⱪni ǝmǝs, bǝlki ⱨaman balayi’apǝtni kɵrsitip bexarǝt beridu», demigǝnmidim? — dedi.
18 Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for ham;
Mikaya yǝnǝ: — Xunga Pǝrwǝrdigarning sɵzini angliƣin; mǝn Pǝrwǝrdigarning Ɵz tǝhtidǝ olturƣanliⱪini, asmanning pütkül ⱪoxunliri uning yenida, ong wǝ sol tǝripidǝ turƣanliⱪini kɵrdüm.
19 og HERREN sagde: Hvem vil dåre Kong Akab af Israel, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet;
Pǝrwǝrdigar: «Kim Aⱨabni Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪip, xu yǝrdǝ ⱨalak boluxⱪa aldaydu?» — dedi. Birsi undaⱪ, birsi mundaⱪ deyixti;
20 men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde: Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
xu waⱪitta bir roⱨ qiⱪip Pǝrwǝrdigarning aldida turup: «Mǝn berip alday» dedi. Pǝrwǝrdigar uningdin: «Ⱪandaⱪ usul bilǝn aldaysǝn?» dǝp soriwidi,
21 Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det!
u: «Mǝn qiⱪip uning ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlirining aƣzida yalƣanqi bir roⱨ bolimǝn», dedi. Pǝrwǝrdigar: «Uni aldap ilkinggǝ alalaysǝn; berip xundaⱪ ⱪil» — dedi.
22 Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"
Mana ǝmdi Pǝrwǝrdigar sening bu ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrliringning aƣziƣa bir yalƣanqi roⱨni saldi; Pǝrwǝrdigar sening toƣrangda balayi’apǝt kɵrsitip sɵzlidi» — dedi.
23 Da trådte Zidkija, Kena'anas Søn, frem og slog Mika på Kinden og sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for at tale til dig?"
Xuni anglap Kǝnanaⱨning oƣli Zǝdǝkiya kelip Mikayaning kaqitiƣa birni selip: — Pǝrwǝrdigarning Roⱨi ⱪaysi yol bilǝn mǝndin ɵtüp sanga sɵz ⱪilixⱪa bardi?! — dedi.
24 Men Mika sagde: "Det skal du få at see, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!"
Mikaya jawab berip: Ɵzüngni yoxurux üqün iqkiridiki ɵygǝ yügürgǝn künidǝ xuni kɵrisǝn, dedi.
25 Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
Israilning padixaⱨi ǝmdi: — Mikayani elip ⱪayturup berip, xǝⱨǝr ⱨakimi Amon bilǝn padixaⱨning oƣli Yoaxⱪa tapxurup,
26 og sig: Således siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!"
Ularƣa tapilap: «Padixaⱨ mundaⱪ dǝydu: — Uni zindanƣa solap mǝn tinq-aman yenip kǝlgüqilik ⱪiynap, nan bilǝn suni az-az berip turunglar» — dǝnglar, dǝp buyrudi.
27 Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag"l!"
Mikaya: — Əgǝr sǝn ⱨǝⱪiⱪǝtǝn tinq-aman yenip kǝlsǝng, Pǝrwǝrdigar mening wasitǝm bilǝn sɵz ⱪilmiƣan bolidu, dedi. Andin u yǝnǝ: — Əy jamaǝt, ⱨǝrbiringlar anglanglar, dedi.
28 Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafat Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪti.
29 Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels Konge forklædte sig, og så drog de i Kampen.
Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa: — Mǝn baxⱪa ⱪiyapǝtkǝ kirip jǝnggǝ qiⱪay; sili bolsila ɵz kiyimlirini kiyip qiⱪsila, dedi. Israilning padixaⱨi baxⱪa ⱪiyapǝt bilǝn jǝnggǝ qiⱪti.
30 Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene."
qünki xundaⱪ boldiki, Suriyǝning padixaⱨi jǝng ⱨarwisi sǝrdarliriƣa: — Qongliri yaki kiqikliri bilǝn ǝmǝs, pǝⱪǝt Israilning padixaⱨi bilǝn soⱪuxunglar, dǝp buyrudi.
31 Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra alle Sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og HERREN frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
Wǝ xundaⱪ boldiki, jǝng ⱨarwilirining sǝrdarliri Yǝⱨoxafatni kɵrgǝndǝ: — Uni qoⱪum Israilning padixaⱨi dǝp, uningƣa olixip ⱨujum ⱪilmaⱪqi boldi; lekin Yǝⱨoxafat pǝryad kɵtürdi, Pǝrwǝrdigar uningƣa yardǝm bǝrdi. Huda ularni uningdin yiraⱪlaxturdi;
32 og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.
qünki xundaⱪ boldiki, jǝng ⱨarwilirining sǝrdarliri uning Israilning padixaⱨi ǝmǝslikini kɵrgǝndǝ uni ⱪoƣlimay, burulup ketip ⱪelixti.
33 Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"
Əmma birǝylǝn ⱪarisiƣila bir oⱪya etiwidi, oⱪ Israilning padixaⱨining sawutining mürisidin tɵwǝnki uliⱪidin ɵtüp tǝgdi. U ⱨarwikexigǝ: Ⱨarwini yandurup meni sǝptin qiⱪarƣin; qünki mǝn yaridar boldum, dedi.
34 Men kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Israels Konge holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften; men da Solen gik ned, døde han.
U küni jǝng barƣanseri ⱪattiⱪ boldi. Padixaⱨ kǝqkiqǝ Suriylǝrning udulida ɵz jǝng ⱨarwisiƣa yɵlinip ɵrǝ turdi. Kün petixi bilǝn u ɵldi.
