< 1 Timoteus 4 >
1 Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle falde fra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på Dæmoners Lærdomme,
2 ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egen Samvittighed,
3 som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sig fra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem, som tro og have erkendt Sandheden.
4 Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når det tages med Taksigelse;
5 thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
6 Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi Jesu Tjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, som du har efterfulgt;
7 men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv dig selv i Gudsfrygt!
8 Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten er nyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det, som kommer.
9 Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd.
10 Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vort Håb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mest deres, som tro.
11 Påbyd og lær dette!
12 Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed!
13 Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen.
14 Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste.
15 Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbar for alle.
16 Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thi når du gør dette, skal du frelse både dig selv og dem, som høre dig.