1 Timoteus 1

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser, og Kristus Jesus, vort Håb,

asmAkaM trANakartturIzvarasyAsmAkaM pratyAzAbhUmeH prabho ryIzukhrISTasya cAjJAnusArato yIzukhrISTasya preritaH paulaH svakIyaM satyaM dharmmaputraM tImathiyaM prati patraM likhati|

2 til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Nåde, Barmhjertig Fred fra Gud Fader og Kristus Jesus vor Herre!

asmAkaM tAta Izvaro'smAkaM prabhu ryIzukhrISTazca tvayi anugrahaM dayAM zAntiJca kuryyAstAM|

3 Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jeg drog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke at føre fremmed Lære

mAkidaniyAdeze mama gamanakAle tvam iphiSanagare tiSThan itarazikSA na grahItavyA, ananteSUpAkhyAneSu vaMzAvaliSu ca yuSmAbhi rmano na nivezitavyam

4 og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere fremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.

iti kAMzcit lokAn yad upadizeretat mayAdiSTo'bhavaH, yataH sarvvairetai rvizvAsayuktezvarIyaniSThA na jAyate kintu vivAdo jAyate|

5 Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,

upadezasya tvabhipretaM phalaM nirmmalAntaHkaraNena satsaMvedena niSkapaTavizvAsena ca yuktaM prema|

6 hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak,

kecit janAzca sarvvANyetAni vihAya nirarthakakathAnAm anugamanena vipathagAmino'bhavan,

7 idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert.

yad bhASante yacca nizcinvanti tanna budhyamAnA vyavasthopadeSTAro bhavitum icchanti|

8 Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt,

sA vyavasthA yadi yogyarUpeNa gRhyate tarhyuttamA bhavatIti vayaM jAnImaH|

9 idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere,

aparaM sA vyavasthA dhArmmikasya viruddhA na bhavati kintvadhArmmiko 'vAdhyo duSTaH pApiSTho 'pavitro 'zuciH pitRhantA mAtRhantA narahantA

10 utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære,

vezyAgAmI puMmaithunI manuSyavikretA mithyAvAdI mithyAzapathakArI ca sarvveSAmeteSAM viruddhA,

11 efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet.

tathA saccidAnandezvarasya yo vibhavayuktaH susaMvAdo mayi samarpitastadanuyAyihitopadezasya viparItaM yat kiJcid bhavati tadviruddhA sA vyavastheti tadgrAhiNA jJAtavyaM|

12 Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til en Tjeneste,

mahyaM zaktidAtA yo'smAkaM prabhuH khrISTayIzustamahaM dhanyaM vadAmi|

13 skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og en Voldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjorde det vitterligt i Vantro,

yataH purA nindaka upadrAvI hiMsakazca bhUtvApyahaM tena vizvAsyo 'manye paricArakatve nyayujye ca| tad avizvAsAcaraNam ajJAnena mayA kRtamiti hetorahaM tenAnukampito'bhavaM|

14 Ja, vor Herres Nåde viste sig overvættes rig med Tro og Kærlighed i Kristus Jesus.

aparaM khrISTe yIzau vizvAsapremabhyAM sahito'smatprabhoranugraho 'tIva pracuro'bhat|

15 Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er den største"

pApinaH paritrAtuM khrISTo yIzu rjagati samavatIrNo'bhavat, eSA kathA vizvAsanIyA sarvvai grahaNIyA ca|

16 Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at Jesus Kristus kunde på mig som den første vise hele sin Langmodighed, til et Forbillede på dem, som skulle tro på ham til evigt Liv. (aiōnios g166)

teSAM pApinAM madhye'haM prathama AsaM kintu ye mAnavA anantajIvanaprAptyarthaM tasmin vizvasiSyanti teSAM dRSTAnte mayi prathame yIzunA khrISTena svakIyA kRtsnA cirasahiSNutA yat prakAzyate tadarthamevAham anukampAM prAptavAn| (aiōnios g166)

17 Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)

anAdirakSayo'dRzyo rAjA yo'dvitIyaH sarvvajJa Izvarastasya gauravaM mahimA cAnantakAlaM yAvad bhUyAt| Amen| (aiōn g165)

18 Dette Påbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge de Profetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter dem strider den gode Strid,

he putra tImathiya tvayi yAni bhaviSyadvAkyAni purA kathitAni tadanusArAd aham enamAdezaM tvayi samarpayAmi, tasyAbhiprAyo'yaM yattvaM tai rvAkyairuttamayuddhaM karoSi

19 idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødt fra sig og lidt Skibbrud på Troen;

vizvAsaM satsaMvedaJca dhArayasi ca| anayoH parityAgAt keSAJcid vizvAsatarI bhagnAbhavat|

20 iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivet til Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.

huminAyasikandarau teSAM yau dvau janau, tau yad dharmmanindAM puna rna karttuM zikSete tadarthaM mayA zayatAnasya kare samarpitau|