< 1 Tessalonikerne 4 >
1 Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang.
Hagi nafu naganaheta Ramofo Jisasimpi mani'naza nagamota, rempima huraminona kante antetma manihogu tagra tutu huneramanteta, tamazeri hanavenetunanki, tamagrama nehazaza hutma, mago'ane hanavetita ana avu'avara hiho.
2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
Na'ankure kasegema Ramofo Jisasi hanavefima tagrama tamasamunketma ketma antahita hu'naze.
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
Na'ankure ama'i Anumzamofo avesizane, mani agru hutma maka monko avu'ava'zampi maniho.
4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
Tamagra mago magomotma tamavufga kegava nehutma, tamazeri agru nehutma, ruotge hutma maniho.
5 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
Tamagra havi monko tamagu tamagesamofona kazokzo vahe'agnara nosutma, Anumzamofo keno antahino osu vahe'mo'za nehaza zana osiho.
6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder.
Tamagra Ramofo amage'ma nentesamokizmia, rezmatga hutma mono Neramafu a'nea zamazeri savri osiho. Antahiho, ko tamavumro tamantenone. Iza'o e'inahu avu'avazama hanimofona, ana hazenke'arera, Ramo'a azeri haviza hugahie hu'none.
7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
Na'ankure Anumzamo'ma tagrima tagima hu'nea agafa'a, agru osu avu'avaza avaririhogu tagi osu'neanki, mani ruotge hanunegu tagi hu'ne.
8 Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.
E'ina hunegu iza'o ama kema amefima hunentemo'a, vahe'mofo ke amagena hunonteanki, Anumzamo Ruotge Avamuma tamaminemofo naneke amagena hunemie.
9 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
Hagi nenfugta mono vahe'ma avesinte'zamofona mago'ene avona kreta, ovesinte avesinte hiho huta osugahunanki, Anumzamo ovesinte avesinte hu'zana ko rempi huramine.
10 det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
Na'ankure tamage, maka Masedonia kumate mani'naza tafuhe'ina makamotma ovesinte avesinte ko hu'naze. Hianagi tafuhegata huhanavetike tamasamita, mago'ene ovesinte avesinte hiho huta neramasamune.
11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder,
Tamagra fruma huno manizankura hanavetitma mani'netma, tamagra'a eri/zana eriho. Ko'ma hihoma huta tamasami'nonaza hutma, tamagratami tamazanu eri'zana erigahaze.
12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
E'inahukna nehutma, megi'ama mani'naza vahetera, knare tamavutmava nehutma, mago'a zankura atupara osugahaze.
13 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb.
Hagi nafuhegta, mono nerafuza koma fri'namo'za nankna hugahazafi, tamagra ketma antahitama nehutma, Jisasi'ma esigu amuhama nosaza vahe'mo'za zavimanetaza zana osugahaze.
14 Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
Na'ankure tagrama tamentintima hunana Jisasi'a friteno oti'neankino, anahukna huno Anumzamo'a zmentintine vahe'ma fri'naza vahera zamazeri otisige'za, Jisasi'ma esiankna zupa magoka egahaze.
15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
Na'ankure amanahu kante Ramofonkea neramasamune, mani'nona vahe'mota ovu'nenunkeno, fri'naza vahe'mo'za otiza ugota hu'za marerigahaze.
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstå først;
Ramo'a Agra'a monafinti eneramino, hanavege huno kezanke nehanigeno, ugota ankeromo'a ageru nerinkeno, Anumzamofo ufemo krafa nehanigeno, vahe'mo'za Kraisinte zamentinti hute'za frinesaza vahe'mo'za kote'za kerifintira otigahaze.
17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skulle vi altid være sammen med Herren.
Anantera tagrama ofritama maninesuna vahe'mota, tavresigeta mrerita hampompi omeri mago huteta, magoka anagamu Ramofona ome tutagiha hunenteta, maka kna Agrane manivava hugahune.
18 Så trøster hverandre med disse Ord!
E'ina hu'negu ama nanekenu, magoke magokemofona ozamazeri hanaveti azamezeri hanaveti hiho.