1 Tessalonikerne 4
1 Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang.
されば兄弟よ、終に我ら主イエスによりて汝らに求め、かつ勸む。なんぢら如何に歩みて神を悦ばすべきかを我等より學びし如く、また歩みをる如くに増々 進まんことを。
2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
我らが主イエスに頼りて如何なる命令を與へしかは、汝らの知る所なり。
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
それ神の御旨は、なんぢらの潔からんことにして、即ち淫行をつつしみ、
4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
各人おのが妻を得て、潔くかつ貴くし、
5 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
神を知らぬ異邦人のごとく情 慾を放縱にすまじきを知り、
6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder.
かかる事によりて兄弟を欺き、また掠めざらんことなり。凡て此 等のことを行ふ者に主の報し給ふは、わが既に汝らに告げ、かつ證せしごとし。
7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
神の我らを招き給ひしは、汚穢を行はしめん爲にあらず、潔からしめん爲なり。
8 Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.
この故に之を拒む者は人を拒むにあらず、汝らに聖 靈を與へたまふ神を拒むなり。
9 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
兄弟の愛につきては汝らに書きおくるに及ばず。汝らは互に相 愛する事を親しく神に教へられ、
10 det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
また既にマケドニヤ全國に在るすべての兄弟を愛するに因りてなり。されど兄弟よ、なんぢらに勸む。ますます之を行ひ、
11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder,
我らが前に命ぜしことく力めて安靜にし、己の業をなし、手づから働け。
12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
これ外の人に對して正しく行ひ、また自ら乏しきことなからん爲なり。
13 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb.
兄弟よ、既に眠れる者のことに就きては、汝らの知らざるを好まず、希望なき他の人のごとく歎かざらん爲なり。
14 Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gud ligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
我らの信ずる如く、イエスもし死にて甦へり給ひしならば、神はイエスによりて眠に就きたる者を、イエスと共に連れきたり給ふべきなり。
15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
われら主の言をもて汝らに言はん、我等のうち主の來りたまふ時に至るまで生きて存れる者は、既に眠れる者に決して先だたじ。
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstå først;
それ主は、號令と御使の長の聲と神のラッパと共に、みづから天より降り給はん。その時キリストにある死人まづ甦へり、
17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og så skulle vi altid være sammen med Herren.
後に生きて存れる我らは、彼らと共に雲のうちに取り去られ、空中にて主を迎へ、斯くていつまでも主と偕に居るべし。
18 Så trøster hverandre med disse Ord!
されば此 等の言をもて互に相 慰めよ。
