1 Tessalonikerne 3
1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
Ku lulo, nai katulaa shanga kuhumile kugimya ikilo, ai kusigile kina ai ituile iziza kusaga kuko ku Athene king'wene duu.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders Tro,
Kikamulagiilya uTimotheo, muluna itu hangi munya milimo nuang'wa Itunda mu nkani ninza niang'wa Kristo, kumuika ikaku nu kumupoeelya kukaminkana nu uhuiili nuanyu.
3 for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
Ai kitumile aya iti kisigo aleke kutula umoli wihi nua ku nkukankuka kupumiila nu lwago ulu, kunsoko akola mulingile kina kakondya sagulwa ku nsoko a ili.
4 Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som I vide.
Ku tai, itungo nai kukoli palung'wi nu nyenye, ai katongela kumuganuila nia kina ai katulaa pakupi kulija u lwago, nayo ai apumie anga nai mulingile.
5 Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
Ku nsoko ili, nai natulaa nemilwe kugimya hangi, ai ndagiiye iti kusiga ndije kulinga migulya a uhuiili nuanyu. Anga itye u mugemi ai watulaa bahu wamugemaa, nu mulimo nuitu utule nankanda.
6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder:
Kuiti uTimotheo ai uzile kitaitu kupembelya kitalanyu nu ku uletela inkani ni nkende migulya a uhuiili nu ulowa nuitu. Ai ukutambuie ni yakina mukete u ukimbukiilyi nu uziza migulya itu, ni kina mukete nsula kuihenga anga niiza usese kihung'waa nsula kumihenga unyenye.
7 så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
Ku nsoko a ili, aluna ai kipoelya nangaluu nu nyenye ku nsoko a uhuiili nuanyu, mu lwago nu wagigwa nuitu wihi.
8 Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.
Ku itungili kikie, anga mi mike ikomo ku Mukulu,
9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,
Ku iti ingi ilumbi ni niuli kuminkiilye Itunda ku nsoko anyu, ku iloeelya lihi ni kukete ntongeela ang'wa Itunda migulya anyu?
10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se og råde Bod på eders Tros Mangler?
Kulompile nangaluu utiku nu mung'wi iti kuhume kihenga u usu nuanyu nu kumongeelya ni kikepile mu uhuiili nuanyu.
11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
Itunda itu hangi Tata mukola, nu Mukulu itu uYesu wakutongeele i nzila yitu kupike kitalanyu.
12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
Nu Mukulu amuike mongeeleke nu kukila mu ulowa, muze miloilwe nu kualowa i antu ihi, anga ni kimutendeela unyenye.
13 så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!
Nu itume izi iti kuikomya inkolo nianyu itule shanga nu utukwi mu welu ntongeela ang'a Itunda nuitu hangi Tata nuitu mu upembyi nua Mukulu uYesu palung'wi ni elu akwe ihi.
