< 1 Tessalonikerne 3 >
1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
Hessa gish nuus danda7etontta ixxin he wode Atenan nurkka nu attanayss nuus loo7o gidi beettides.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders Tro,
Intena ammanon minththana mala nunara asas Kiristtossa miishshirachcho qaala yootiza Xoossa ashikara gidida ximotoosa inteko yeddidos.
3 for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
Hessika hayssa paccezan oonkka ammanope qanxxontta malako; nukka hayssas dooretidayssa inteka errista.
4 Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som I vide.
Nu qasse intenara diza wode waayey nu bolla gakkanayssa kasetidi intes yootidos; Inte erriza malakka hanides.
5 Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
Hessa gish ayikkoka ta genccecin taas danddaetoontta ixxida gish inte ammano gish erranas gaada ximotoosa kiitadis. Ta hessa oothiday ooni errize paaccizadey istta paaccin haanni wode nu daaburay wurkka mela gidontta aggena ga babbida gishaskko.
6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder:
Hai qasse Ximotoossay inte achchafe nukko yidi inte ammano gishshine inte siiqotetha gish loo7o wore nuna sissidees. Qasseka inte wursso wode nuna looethi qooppizayssane nukka intena beyanas laamotiza mala inteka nuna beyanas laamotizayssa nuus yootides.
7 så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
Hessa gish nu ishato nu dizay waayenine meto garththan gidikkoka inte ammano gaason intenan hai nu minetoos.
8 Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.
Inte Godan minni eqqida gish tumape hai nu paxa daana.
9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,
Inte geedon nu Xoossa sinththan nu demmida ufayssa wursso gish Xoossa aymala galatanas danddaizon?
10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se og råde Bod på eders Tros Mangler?
Qasseka nu intena beyanasine inte ammanope paccidayssa kunththanas omarththine gallas keehi woossos.
11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
haikka nu intekko baana mala nu Aaway Xoossi Goda Yesuss Kiristtossay ogeza izi nuusu suuriso.
12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
Nu intena siiqqiza mala intes inte garththan diza siiqqone inte harata siiqqiza siiqqoza Goday darththone keezi gujjo.
13 så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!
Nu Goda Yesuss Kiristtossay geeshshata wurssotara yiza wode nu Aawa Godaa Xoossa sinththan inte wothoy baynddaytane geeshshata gididi beettana mala inte wozina izi minsso.