1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Ichil inaosa, eikhoina nakhoigi nanakta lakkhiba adu aremba natte haiba nakhoi nasamakna khang-i.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Eikhoina Thessalonica-da nakhoigi nanakta laktringeigi mamangda kamdouna eikhoibu Philippi saharda thina toubikhiba amadi ikaiba nanghankhiba haibadu nakhoina khang-i. Adubu ayet-apan kaya ama leiraba phaobada eikhoigi Tengban Mapuna nakhoida Ibungo mangondagi lakpa Aphaba Pao adu haidoknaba eikhoida thouna pinabikhi.
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Eikhoigi haijaba adu asoiba nattraga sengdaba wakhallonda yumpham oiba natte aduga eikhoina kanagumba amatabu lounamnaba hotnade.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Madugi mahutta, Tengban Mapuna eikhoida phongdok-hanba pamba adu eikhoina matam pumnamakta ngang-i, Maramdi Aphaba Pao adu sinnabada matik chaba ama oina Tengban Mapuna eikhoibu leppire. Eikhoina misingbu pelhannaba hotnade adubu eikhoigi thamoibu chang yengbiba Tengban Mapubu pelhannaba eikhoina sandok-i.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;
Eikhoina keidoungeidasu mibu thagatsannaba wahei sijinnade, aduga kaarambabu kupsinnaba tousinnaba wasu sijinade haiba nakhoina khang-i. Tengban Mapuna eikhoigi sakhini.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Christtagi pakhonchatpa ama oina eikhoina eikhoigi matik adu sijinnaba yaramlabasu, eikhoina nakhoidagi oirabasu kana amadagi oirabasu misingdagi eikhoina thagatpiba phangnaba hotnajade.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,
Adubu eikhoina nakhoigi narakta leiringei matamda mamana machasingbu luna channa toujabagumna eikhoina pukning tapna leijarammi.
8 således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Eikhoina nakhoibu asukki matik nungsijaba maramna, Tengban Mapugi Aphaba Pao adu khakta nattaduna eikhoigi punsi asi phaobasu nakhoida pithokpada eikoina harao-nungaijakhi.
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Ichil inaosa, eikhoigi kanna nomba amasung tamthina waba adu nakhoina soidana ningsinglamgani; eikhoina nakhoida Tengban Mapugi Aphaba pao sandoklingei matamduda nakhoi kana amatada potlum oihandanaba eikhoina ahing nungthil naidana thabak sukhi.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Thajaba nakhoigi narakta kayada sengna, chumna amadi ayol aran leitana eikhoina chatkhibage haibadu nakhoinasu amasung Tengban Mapunasu sakhini.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
Mapa amana masamakki machasingbu loinabagumna eikhoina nakhoi khudingmakka loinakhi haibadu nakhoina khang-i.
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
Ibungo mahak masamakki leibaak amasung matik mangal adubu saruk phangminnanaba nakhoibu koubiba Tengban Mapubu pelhanba punsi mahing aduda hingnanaba eikhoina nakhoibu thougatchakhi, themjinjakhi amadi taksinduna leikhi.
13 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.
Aduga eikhoina karigidamak matam pumbada Tengban Mapubu thagatcharibano haibagi atoppa maram amasu leiri. Madudi eikhoina nakhoida Tengban Mapugi paojel adu purakpa matamda nakhoina madubu takhi amasung mioibadagi lakpa paojel amagum nattaduna tasengnamak Tengban Mapugi waheisu oiriba paojel adubu nakhoina Tengban Mapugi paojel oina lousinjakhi. Maramdi thajaba nakhoida Tengban Mapuna thabak toubiri.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Aduga Ichil inaosa, nakhoisu Judea-gi Christta Jisuda leiba Tengban Mapugi singlupsing adugi matou loubasing oirakle: Singlupsing aduna Jihudisinggi makhuttagi awa ana khangkhiba aduga mannana nakhoinasu nakhoi nasamakki misinggi maphamdagi awa ana khaangle.
15 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
Jihudising aduna Ibungo Jisubu amadi Tengban Mapugi wa phongdokpibasing adubu hatkhi, aduga eikhoibu ot-neibikhi. Makhoina Tengban Mapubu kayada pelhandriba! Makhoina mi pumnamakta kayada yengthiriba!
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Jihudi nattaba phurupsingda aran-khubham purakkadaba paojel adubu eikhoina makhoida sandokpa adu phaoba makhoina thingnaba hotnakhi. Matou asumna makhoina touba pap pumnamak adu maton lomhalle. Aduga houjik Tengban Mapugi asaoba adu akonbada makhoigi mathakta lakle.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Ichil inaosa, matam khara nakhoidagi eikhoina tonganna leikhiba matam aduda, (thamoigi oinadi lapnakhide adubu hakchanggi khakta oinani), eikhoigi oinadi, eikhoina nakhoibu kayada inakta leihanningkhiba aduga nakhoibu amuk unnanaba eikhoina kayada kanna hotnakhiba!
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Maramdi eikhoina nakhoigi nanakta amuk lakpa pamkhi. Paul eihak isamaknasu hanna hanna laknaba hotnakhi, adubu Satan-na eikhoigi lambi thingkhi.
19 Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Maramdi, eikhoigi asha, eikhoigi haraojapham amadi Ibungo Jisu Christtana lengbirakpa matamda Ibungogi mangda eikhoigi chaothokchapham oigadouriba luhup adu karino? Madu nakhoi nattabra?
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Tasengnamak, nakhoidi eikhoigi chaothokchapham amasung haraojapham aduni.
