1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Hagi nenafugata tamagra antahi'naze, tamagritegama e'nona zamo'a amnezanknara osugahie.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Tagri'ma Filipai kumate'ma tazeri haviza nehu'za, nerahe'za hu'nazazana, tamagra antahi'naze. Hianagi Anumzamo'ma tazeri hanavetigeta, Agri Knare Musenkea huama huta tamagri'enena neramasamunkeno, maka vahe'mo'za ha'rerante'naze. (Apo 16:19-24, 17:1-9)
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Tagrira oku'a antahintahitia omnene, tamagrira tagrarega tamavrenenteta, havige huta reramatga nosune.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Hianagi anahukna huno Anumzamo'a tagrira tageno antahino huteno, Knare Musenkema huama hu erizana, taminegeta e'nerunanki, vahe'mo'za muse hurantesazegura nosunankino, Anumzamo Agra'a tagu'afina refko huno nerage.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;
Na'ankure tamagra ko antahi'nazageno Anumzamo'enena huama hugahie. Tamagrira masavena noramita, mago zantamigura ke tanunu nehuta ama kea nosune.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Tagrama nehunana, tamagro, mago'a vahe'mo'za tagi erisga hurantesazegu nosune.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,
Tamage, Kraisi aposol vahe'ma mani'nonazamo knazana tamigahianagi, tagra akoheta mani fru nehuta, mofavrema nererama amima nemino kegavama hunteankna nehune.
8 således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Tagra razampi tamagrira tamavesi neramanteta, Anumzamofo Knare Musenkegera noramasamunanki, tagrati tavufganena neramamune. Na'ankure tamagra raza tagri tavurera mani'naze.
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Hagi nenafugata tamagra antahi'naze, kenage'ene feru'enema tamuna nehagegeta maraguzatita tagrima taza haniazanku erizana e'nerita, Anumzamofo Knare Musenkea huama nehunana, magomofo knaza eri amisunegu anara nosune.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Tamagra antahinazageno, Anumzamo'enena tamamentintima Kraisintema nehaza nagamotare'ma hunona ruotage tavutavara, tageno antahino hu'ne. Tagra fatgo tavutavara Anumzamofo avufi nehuta, havi tavutavazana osu'none.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
Tamagra antahinaze, ne'fama mofavre'amofo tutu hunteno azeri hanaveti ke asamiankna tavutavama huramantenona zana tageta antahita hu'naze.
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
Tagra ana nehanunketma tamagrama kama vnazana, Anumzamo'ma tamagi nehuno, Agri'a masanentake kuma erigahaze hu'nea Ne'mofo so'e kumapi vugahaze.
13 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.
Hagi maka kna tagra Anumzamofona susu hunentone, tamagrama tamamentintima hu'naza zankura, ana kema huama hunketma tamagrama eri'nazana, vahe'mofo kema eriaza hutma e'ori'naze. Hianagi tamagra Anumzamofo tamage ke tamentintima nehaza nagapi eri'zana enerie.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Na'ankure nerafugta, Anumzamofo nagama Krais Jisasimpi Judiama mani'naza naga'mokizmi zamavuzmava zamavaririta tamagra hiho. Na'ankure zamagranena anahukna hu'za tamagri vahe'mo'za knazama tamami'neaza huza, zamagri'enena Jiu vahete'ma hu'nazaza hu'naze.
15 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
Jiu vahe'mo'za Ramofona nehe'za, kasnampa vahe'mokizmia nezmahe'za, tagrira tahe'za tretufe netre'za, zamagra Anumzamo'a muse osiaza nehu'za, maka vahera ha'rezmante'naze.
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Megi'a vahe'mofonte'ma zamahokeheno zamaguvazisia kema huama nehunkeno, rehi'za hunerantazageno, anama hazazamo'a kumi'ma hu'zana rama'a hazageno agatereno avite'ne. Hianagi e'inahukna vahetera, henka Anumzamofo rimpahezamo zamagritera megahie.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Hianagi nenafugata tagra osia knafi tamagri' enena omanunanagi, tagra tamagrikura tagera okanitfa hu'none. Tamagrima eme tamagezankura tusiza nehuta, eme tamagenaku nehune.
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Na'ankure tagra tamagritega enaku nehune. Hianagi nagra Poli'na enaku nehuana, Sata'a kana rehiza hunerante.
19 Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Ranti Jisas Kraisi'ma esia knazupa, na'amo tazeri amuhama humisunazantia mesigeno, nazamo musema hanunazana mesigeno, tazeri antesgahu kini fetoritia Rantimofo avurera megahie? Tamagra ana musezantia mani'naze.
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Tamagriteti, tagra ra tagi enerita musena hugahune.
