1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
弟兄們! 你們自己也知道，我們來到你們那裏，並非沒有效果。
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
你們也知道我們來到之前，曾在斐理伯吃了苦，受了凌辱；可是依靠著我們的天主，我們還有勇氣，在艱鉅的格鬥中，給你們宣講了天主的福音。
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
我們的講勸並不是出於幻想，也不是在於欺詐；
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
我們是被天主考驗合格而受委託傳福音的人；我們宣講，並不是為取悅那考驗我們心靈的天主。
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;
我們從來沒有用過諂媚之辭就如你們所知道的也沒有託故貪婪，天主可以作證；
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
也沒有向任何人尋求過光榮：沒有向你們，也沒有別人。
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,
我們當基督的宗徒，雖有權利叫人敬重我們，但我們在你們中卻成了慈祥的，像撫育自己孩子的母親。
8 således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
我們如此眷愛你們，百但願意將天主的福音交給你們，而且也願意將我們的性命交給你們，因為你們是我們所疼愛的。
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
弟兄們，你們應回憶我們勤勞和辛苦：我們向你們宣講天主的福音時，黑夜白日操作，免得加給你們任何人負擔。
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
你們自己和天主都可以作證：我們對你們信友曾是怎樣的聖善、正義和無可指摘。
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
你們也同樣知道：我們怎樣對待了你們中每一個人，就像父親對待自己的孩子一樣：
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
勸勉、鼓勵、忠告你們，叫你們的行動相稱於那召選你們進入衪的國和光榮的天主。
13 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.
為此，我們不斷地感謝天主，因為你們由我們接受了所聽的天主的語，並沒有拿它當人的語言，而實在當天主的語言領受了，這語言在你們信者身上發生了效力。
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
你們的確那些在耶穌基督內，在猶太的各教會一樣了，因為你們由自己的同鄉遭受二苦害，正像他們由猶太人所遭受的一樣；
15 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
那些猶太人不但殺害了主耶穌和先知但，而也驅逐了我們；他們不但使天主不悅，而且全人類為敵，
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
阻止我們給外邦人講道，叫人得救，以致他們的罪惡時常滿盈，天主的憤怒終必來到他們身上。
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
弟兄們! 我們被迫暫時離開你們，僅是面目離開，而不是心離開，我們熱切願薶及早見到你們的面。
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
我們曾切願到你們那裏，我保祿確實一再地願意去，但撒殫卻阻止了我們。
19 Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
當我們的主耶穌來臨時，在衪面前，誰是我們的希望，或喜樂，或足以自豪的冠冕呢﹖不就是你們嗎。
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
你們的確是我們的光榮和喜樂。
