1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Kami be ja kami cinae aw, nami veia kami law cen sungpyamnak am ni ti nami ksingki.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Thesalonikah mlüh am kami pha law ham üng, Philipih mlüha ihlawka ami jah yaihyün nghekanak cun nami ksingki. Aktäa jah ngtäkpüi kyaw u lü pi, mi Pamhnam naw amät üngkhyüh lawkia Thangkdaw ning jah mtheh vaia lingnak jah pe pängki.
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Kami ning jah nghuinak hin am dawkia mkhyenak, am ngcingcaihkia ngaihnak ja limmanak üng ning jah mtheh am ni.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangeliet betroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Pamhnam naw Thangkdaw pyen khaia a jah ümnaka mäiha, khyanga mlung jesaki am ni lü, khyanga mlungkyawng jah ksingki Pamhnam jesak vaia ni khut kami bi ve.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som I vide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud er Vidne;
Nami veia kami law üng, mhläknaka ngthu pyen lü kamvanaka ngthu sumei khaia am kami lawki ti cun angtea nami ksingki. Pamhnam hin kami saksi ni.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Nangmi naw pi ni se, akce naw pi ni se, ua jah mküiei vai pi am ktha na u nawng.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammer sine egne Børn,
Khritawa ngsäa kba nami veia kthähei lü yah kyawki. Cunüngpi, nami veia kami law üng hniphnawi lü nu mat naw a naca a mceia mäiha kami ning jah mceiki.
8 således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Acunakyase, kami ning jah mhläkphyanak am Pamhnam üngkhyüh lawkia Thangkdaw däk am ni lü kami sak pi ning jah pet hlü awnga kami ngtünkie cen. Nangmi cun aktä se kami ning jah mhläkphya naki.
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Ka benae aw, ihlawka bawngkha lü mi khüi cun nami ksingki. Ua khana pi ia khuikhanak käh a pha law vaia, amhnüp amthana khüi lü Pamhnam üngkhyüh lawkia Thangkdaw cun kami ning jah mthehki.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Nangmi jumeikiea khana ihlawka ngcingcaih, ngsungpyun lü mkat vai käh vekia kami ve cun, nangmi ja Pamhnam cun kami saksia nami kyaki.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
Amäta Khankhaw Pe ja hlüngtainaka ning jah cehpüiki, Pamhnam jekyaisakia xünsak üng nami ve vaia, Pa mat naw a cae a jah vepüia kba, mat cima ning jah mcuhmcäi mhlawhmcah lü kami ve nami ksingki.
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
13 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro.
Pamhnam üng aläa kami jenaka mawng ta: Pamhnama ngthu nami veia kami lawpüi üng ngja lü nami dodangki. Khyanga ngthu sawxata mäiha käh ngai lü Mhnama ngthua ngai lü, acun cun Pamhnama ngthu kcanga kya lü jumeiki nangmia khana Pamhnam naw khut a bia phäh ni.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Kami benae aw, Jesuh Khritaw yahei lü Judah khawa veki Pamhnama sangcimea veia thawnkia kba, nangmia veia pi thawn lawki. Judah khyange amimäta khyangmjü naw ami jah mkhuimkhaa kba, nangmi pi namimäta khyangmjü naw ning jah mkhuimkha ve.
15 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,
Judahe cun Bawipa Jesuh ja sahma he jah hnim u lü keimi pi jah mkhuimkhakie. Ihlawka Pamhnam am jekyaisakie ni. Ihlawka khyang naküt jah mkeieikie ni.
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Küikyannak jah pe khaia thangkdaw Khyangmjükce hea veia kami sang pi jah ngdüm hlüsak ktawihkie. Aläa mkhyenak ami pawh cen ahikba mkhyenak kümceisakie ni. Akpäihnaka ta, Pamhnama mlungsonak ami khana pha päng ve.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at få eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Ka benae aw, pumsa üng asängca mi ngtai kyaw u lü pi, mlung kyawng üng ta am mi ngtai. Akhyang puma ning jah hmuh be vaia aktä se ning jah süm lü kami ktha nakie.
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Nami veia nghlat law be vaia kami yängki. Kamät kung pi nghngih vei law vaia ka ngtängki, Khawyam naw am na lawsak ve.
19 Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, når ikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Kami äpeinak, jekyainak ja mi Bawipa Jesuha law be üng a maa kami ngnängpangnaka mawng awhcahnak vai cun nangmi ni, khyang kce he am ni.
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Kami hlüngtainak ja kami jekyainak ta nangmi ni.
