1 Samuel 1

1 Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved Navn Elkana, en Søn af Jerobam, en Søn af Elihu, en Søn af Tohu, en Søn af Zuf, en Efraimit.

Vakai naʻe ai ha tangata ʻo Lamateimi-Sofimi ʻoe moʻunga ʻo ʻIfalemi, ko hono hingoa ko ʻElikena, ko e foha ʻo Seloami ko e foha ʻo Elihu, ko e foha ʻo Tohu: ko e foha ʻo Sufi, ko e tangata ʻEfalata:

2 Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde Børn, men Hanna ikke.

Pea naʻe toko ua hono uaifi; ko e hingoa ʻoe tokotaha ko ʻAna, pea ko Penina ʻae hingoa ʻoe tokotaha: pea naʻe ai ʻae fānau ʻa Penina, ka naʻe ʻikai ha fānau ʻa ʻAna.

3 Denne Mand drog hvert År op fra sin By for at tilbede Hærskarers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Sønner Hofni og Pinehas Var Præster for HERREN.

Pea naʻe ʻalu hake ʻae tangata ni mei heʻene kolo ki Sailo ʻi he taʻu kotoa pē ke lotu mo ʻatu ʻae feilaulau kia Sihova ʻoe ngaahi kautau. Pea naʻe ʻi ai ʻae ongo foha ʻo Ilai, ko Hofini mo Finiasi ko e ongo taulaʻeiki ʻo Sihova.

4 En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna og alle hendes Sønner og Døtre flere Dele,

Pea ʻi he hoko ʻae ʻaho ke fai ʻae feilaulau ʻe ʻElikena, naʻa ne vahe kia Penina ko hono uaifi, mo ʻene ngaahi tama kotoa pē mo ʻene ngaahi taʻahine ʻa honau ʻinasi.

5 men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi HERREN havde tillukket hendes Moderliv;

Ka naʻa ne ʻatu kia ʻAna ʻae vahe lahi he naʻe ʻofa ia kia ʻAna: ka kuo tāpuni hono manāva ʻe Sihova.

6 hendes Medbejlerske tilføjede hende også grove Krænkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.

Pea naʻe fakamamahi lahi ia ʻe hono fili, ke ne lāunga, ko e meʻa ʻi he tāpuni hono manāva ʻe Sihova.

7 Således gik det År efter År: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke vilde spise.

Pea ʻi heʻene fai pehē pe ʻi he taʻu kotoa pē, naʻa ne ʻalu hake ki he fale ʻo Sihova, pea loto mamahi ai ia; ko ia naʻe tangi ai ia, pea naʻe ʻikai kai.

8 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti Sønner?"

Pea pehē ai ʻe ʻElikena ko hono husepāniti kiate ia, “ʻAna ko e hā ʻoku ke tangi ai? Pea ko e hā ʻoku ʻikai te ke kai? Pea ko e hā ʻoku mamahi ai ho loto? ʻIkai ʻoku ou lelei hake kiate koe ʻi he tama ʻe hongofulu?”

9 Men da de havde holdt Måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for HERRENs Åsyn, medens Præsten Eli sad på sin Stol ved en af Dørstolperne i HERRENs Hus;

Pea naʻe tuʻu hake ʻa ʻAna hili ʻenau kai mo inu ʻi Sailo. Pea naʻe nofo ʻae taulaʻeiki ko Ilai ʻi he nofoʻa ofi ki he pou ʻi he fale ʻo Sihova.

10 og i sin Vånde bad hun under heftig Gråd til HERREN

Pea naʻe mamahi lahi hono laumālie, ʻo ne lotu kia Sihova, pea tangi lahi.

11 og aflagde det Løfte: "Hærskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes Nød og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en Søn, så vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme på hans Hoved!"

Pea naʻe fai ʻe ia ʻae fuakava, ʻo ne pehē, “ʻE Sihova ʻoe tokolahi, kapau ko e moʻoni te ke ʻafio mai ki he mamahi ʻa hoʻo kaunanga, ʻo manatuʻi au, ʻo ʻikai fakangaloʻi ʻa hoʻo kaunanga, ka ke foaki ki hoʻo kaunanga ʻae tama, pehē te u foaki ia kia Sihova ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo ʻene moʻui, pea ʻe ʻikai ʻai ha tele ki hono ʻulu.”

12 Således bad hun længe for HERRENs Åsyn, og Eli iagttog hendes Mund;

Pea naʻe pehē, ʻi heʻene lotu maʻu pē ʻi he ʻao ʻo Sihova, naʻe vakai ʻe Ilai ʻa hono loungutu.

13 men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes Læber bevægede sig, og hendes Stemme ikke kunde høres, troede Eli, at hun var beruset,

Ka naʻe lea ʻa ʻAna ʻi hono loto pea naʻe ngaue hono loungutu ka naʻe ʻikai ongoʻi hono leʻo: ko ia naʻe mahalo ai ʻe Ilai kuo konā ia.

14 og sagde til hende: "Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din Rus!"

Pea naʻe pehē ʻe Ilai kiate ia, “ʻE tuku ʻafē ʻa hoʻo konā? tukuange hoʻo uaine ʻiate koe.”

15 Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hårdt prøvet Kvinde; Vin og stærk Drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min Sjæl for HERRENs Åsyn.

Pea naʻe leaange ʻa ʻAna ʻo pehē, “ʻOku ʻikai, ʻE hoku ʻeiki, ka ko e fefine loto mamahi au: naʻe ʻikai te u inu uaine pe ha inu mālohi, ka kuo u lilingi hoku laumālie ʻi he ʻao ʻo Sihova.

16 Regn ikke din Trælkvinde for en dårlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"

‌ʻOua naʻa ke ui hoʻo kaunanga ko e ʻofefine ʻoe kovi: he kuo u lea pe ʻi he lahi ʻo ʻeku feinga mo ʻeku mamahi.”

17 Eli svarede: "Gå bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!"

Pea naʻe lea ai ʻa Ilai ʻo pehē, “ʻAlu fiemālie pē: pea ʻofa ke tuku kiate koe ʻe he ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻae kole ʻaia kuo ke kole kiate ia.”

18 Da sagde hun: "Måtte din Trælkvinde finde Nåde for dine Øjne!" Så gik Kvinden sin Vej, og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud.

Pea pehē ʻe ia, “Tuku ke maʻu ʻe hoʻo kaunanga ʻae fiemālie ʻi ho ʻao.” Pea naʻe ʻalu ʻae fefine ʻi hono hala, pea kai, pea naʻe ʻikai kei matapeko ia.

19 Næste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs Åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;

Pea naʻa nau tuʻu hengihengi hake ʻi he ʻapongipongi, ʻo lotu ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea ʻalu, ʻo hoko atu ki honau fale ʻi Lama: pea naʻe ʻilo ʻe ʻElikena ʻa hono uaifi; pea naʻe manatuʻi ia ʻe Sihova.

20 og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter og gav ham Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!"

Pea hili ʻae ngaahi māhina ʻoe feitama ʻa ʻAna, pea pehē, naʻe fāʻeleʻi ʻe ia ʻae tama, ʻo ne ui hono hingoa ko Samuela, ʻo pehē, “Ko e meʻa ʻi heʻeku kole ia meia Sihova.”

21 Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det årlige Offer og sit Løfteoffer,

Pea naʻe ʻalu hake ʻae tangata ko ʻElikena mo hono fale kotoa pē, ke ʻatu kia Sihova ʻae feilaulau ʻoe taʻu, mo ʻene fuakava.

22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente, til Drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for HERRENs Åsyn og blive der for stedse!"

Ka naʻe ʻikai ʻalu ʻa ʻAna; he naʻe pehē ʻe ia ki hono husepāniti, “ʻE ʻikai te u ʻalu kaeʻoua ke mavae ʻae tamasiʻi, pea u toki ʻave ia, koeʻuhi ke fakahā ia ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea ke nofomaʻu ai ia ʻo taʻengata.

23 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte HERREN kun gøre dit Ord til Virkelighed!" Så blev Kvinden hjemme og ammede sin Søn, indtil hun vænnede ham fra.

Pea naʻe pehēange ʻe hono husepāniti ko ʻElikena kiate ia, “Ke ke fai ʻaia ʻoku lelei kiate koe; tatali ke ʻoua ke ke mavae ia; kae kehe ke fokotuʻumaʻu ʻe Sihova ʻene folofola.” Ko ia naʻe nofo ai ʻae fefine ʻo fakahuhu ʻene tama, pea toki fakamavae ia.

24 Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og havde Drengen med.

Pea hili ʻa hono fakamavae ia, naʻa ne ʻave ia, pea mo e fanga pulu ʻe tolu, mo e efa ʻe taha ʻoe mahoaʻa, mo e hina uaine ʻe taha, ʻo ʻomi ia ki he fale ʻo Sihova ʻi Sailo: pea naʻe kei siʻi ʻae tama.

25 Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli

Pea naʻa na tāmateʻi ʻae pulu, pea ʻomi ʻae tamasiʻi kia Ilai.

26 og sagde: "Hør mig, Herre! Så sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.

Pea naʻe pehē ʻe ia, “ʻE hoku ʻeiki, hangē ʻoku moʻoni ʻa hoʻo moʻui, ʻe hoku ʻeiki, ko au ko e fefine naʻe tuʻu ofi kiate koe ʻi heni, ʻo lotu kia Sihova.

27 Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.

Naʻaku kole ʻae tamasiʻi ni; pea kuo tuku mai ʻe Sihova ʻa ʻeku kole ʻaia ne u fai kiate ia:

28 Derfor vil jeg også overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han være overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for HERRENs Åsyn.

Ko ia foki ʻoku ou toe ʻatu ia kia Sihova; ʻe tuku ia kia Sihova ʻi heʻene moʻui kotoa pē.” Pea naʻe lotu ia kia Sihova ʻi ai.