1 Samuel 1
1 Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved Navn Elkana, en Søn af Jerobam, en Søn af Elihu, en Søn af Tohu, en Søn af Zuf, en Efraimit.
Ephraim tlang kah ka om Ramathaim Zophim ah hlang pakhat om. A ming tah, Elihu capa Jeroham kah a ca Elkanah ni. Elihu tah Ephraim Zuph capa Tohu kah a ca ni.
2 Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde Børn, men Hanna ikke.
Anih te yuu panit tih a yuu cuek te Hannah, a pabae tah Peninnah a ming nah. Penninah te camoe om tih Hannah tah camoe om pawh.
3 Denne Mand drog hvert År op fra sin By for at tilbede Hærskarers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Sønner Hofni og Pinehas Var Præster for HERREN.
Tekah hlang tah thothueng ham neh Caempuei BOEIPA nawn hamla hnin bal hnin bal amah kho lamloh Shiloh la cet. Teah te BOEIPA khosoih Eli ca rhoi Hophni neh Phinekha khaw om.
4 En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna og alle hendes Sønner og Døtre flere Dele,
A tue a pha tih Elkanah loh a nawn vaengah tah maehvae te a yuu Peninnah neh a capa rhoek khaw a canu rhoek khaw boeih a paek.
5 men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi HERREN havde tillukket hendes Moderliv;
BOEIPA loh a bung piim sak cakhaw Hannah tah a lungnah dongah maehvae a paek vaengah Hannah ham tah pakhat neh a rhaep pah thil.
6 hendes Medbejlerske tilføjede hende også grove Krænkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.
BOEIPA loh Hannah bung a piim sak tih a caeng dongah Hannah tah konoinah neh, citcai neh hue a sak.
7 Således gik det År efter År: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke vilde spise.
Kum khat phoeiah kum khat BOEIPA im a paan vaengah khaw hue a sak. Te dongah rhap tih buh ca pawh.
8 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti Sønner?"
Te dongah anih te a va Elkanah loh, “Hannah balae tih na rhah, balae tih buh na caak pawh? Balae tih na thinko a phoena? Ca tongpa parha lakah khaw nang taengah ka then moenih a?” a ti nah.
9 Men da de havde holdt Måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for HERRENs Åsyn, medens Præsten Eli sad på sin Stol ved en af Dørstolperne i HERRENs Hus;
Te daengah Shiloh kah Hannah loh caak ok ham thoo. Te vaengah khosoih Eli tah BOEIPA bawkim rhungsut taengkah ngolkhoel dongah ngol.
10 og i sin Vånde bad hun under heftig Gråd til HERREN
Hannah tah a hinglu khahing tih a rhah doe a rhah doela BOEIPA taengah thangthui.
11 og aflagde det Løfte: "Hærskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes Nød og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en Søn, så vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme på hans Hoved!"
Te vaengah olcaeng neh a caeng tih, “Caempuei BOEIPA, na salnu kah phacipphabaem he han so rhoela so lah. Kai he m'poek lamtah na salnu he hnilh boeh. Tedae hlang kah tiingan te na salnu ham m'pae lamtah a hing tue boeih te BOEIPA taengla kam pae eh. A lu dongah thiha loh ben boel saeh,” a ti nah.
12 Således bad hun længe for HERRENs Åsyn, og Eli iagttog hendes Mund;
BOEIPA mikhmuh ah a thangthui te a koe coeng dongah Eli loh a ka te a sawt pah.
13 men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes Læber bevægede sig, og hendes Stemme ikke kunde høres, troede Eli, at hun var beruset,
Hannah te a lungbuei khuiah cal tih a hmui ni dawk a tat coeng. Tedae a ol a yaak pawt dongah Eli loh anih te yurhui la a poek.
14 og sagde til hende: "Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din Rus!"
Te dongah anih te Eli loh, “Me hil nim na rhuihmil ve, namah te na misur dong lamkah loh cue uh saw,” a ti nah.
15 Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hårdt prøvet Kvinde; Vin og stærk Drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min Sjæl for HERRENs Åsyn.
Hannah loh a doo tih, “Moenih, ka boeipa, Kai huta he ka mueihla mangkhak sut tih misur khaw yu khaw ka ok moenih. Tedae ka hinglu he BOEIPA mikhmuh ah ka kingling coeng.
16 Regn ikke din Trælkvinde for en dårlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"
Ka kohuet cungkuem neh tahae ah ka konoi nen ni ka thangthui. Na sal nu kah a muen he na kodang ah dueh boel mai,” a ti nah.
17 Eli svarede: "Gå bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!"
Eli loha doo tih, “Ngaimong la cet lamtah amah taengah na bih na huithuinah te Israel Pathen loh m'pae saeh,” a ti nah.
18 Da sagde hun: "Måtte din Trælkvinde finde Nåde for dine Øjne!" Så gik Kvinden sin Vej, og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud.
Te dongah, “Na salnu he na mikhmuh ah mikdaithen khaw dang van saeh,” a ti nah. Te dongah huta te amah caeh long ah cet tih a caak. Te lamkah long tah Hannah kah maelhmai khaw pumphoe voel pawh.
19 Næste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs Åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;
Mincang ah thoo uh tih BOEIPA mikhmuh ah tho a thueng uh. Te phoeiah bal uh tih Ramah kah a im te a paan uh. Te vaengah Elkanah loh a yuu Hannah te a ming hatah Hannah te BOEIPA loh a poek.
20 og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter og gav ham Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!"
Khohnin a thoknah a pha vaengah Hannah te vawn tih ca a cun. Camoe he, “BOEIPA taengah ka bih,” a ti dongah a ming te Samuel a sak.
21 Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det årlige Offer og sit Løfteoffer,
Elkanah loh BOEIPA taengah khoning hmueih neh a olcaeng nawn ham te a cako ah boeih cet uh.
22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente, til Drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for HERRENs Åsyn og blive der for stedse!"
Tedae Hannah tah a caeh kolla a va taengah, “Camoe suk a kan vaengah ka khuen bitni. Te vaengah BOEIPA hmai ah phoe vetih a kum a hal pahoi om bitni,” a ti nah.
23 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte HERREN kun gøre dit Ord til Virkelighed!" Så blev Kvinden hjemme og ammede sin Søn, indtil hun vænnede ham fra.
Te dongah anih te a va Elkanah loh, “Na mikhmuh ah a then la saii, anih te suk na kan sak duela om mai ngawn, a ol te BOEIPA loh thoh nawn saeh,” a ti nah. Te dongah a yuu te om tih a capa loh a suk a kan duela a khut.
24 Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og havde Drengen med.
Camoe te suk a kan vanneh vaito kum thum, vaidam te cangnoek pakhat, misur te tuitang pakhat a khuen tih Shiloh kah BOEIPA im a paan puei. Te vaengah a capa te camoe pueng.
25 Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli
Vaito te a ngawn uh tih camoe te Eli taengla a thak uh.
26 og sagde: "Hør mig, Herre! Så sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.
Te phoeiah Hannah loh, “Aw ka Boeipa, Ka boeipa namah kah hingnah hinglu rhangneh kai tah BOEIPA taengah thangthui ham heah he namah taengah aka pai huta ni.
27 Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.
Camoe ham he ka thangthui tih amah taeng lamkah ka bih vanbangla ka huithuinah te ka taengah BOEIPA loh m'paek coeng.
28 Derfor vil jeg også overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han være overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for HERRENs Åsyn.
Te dongah anih he BOEIPA ham ni ka bih tih anih a tue khohnin aka om boeih khaw BOEIPA ham ni ka bih coeng,” a ti nah tih BOEIPA taengah pahoi bakop.
