1 Samuel 1

1 Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved Navn Elkana, en Søn af Jerobam, en Søn af Elihu, en Søn af Tohu, en Søn af Zuf, en Efraimit.

Ephra vangpui ah kaom Zuph capa Tohu, Tohu capa, Elihu, Elihu capa Jeroham, Jeroham capa Elkanah loe, Ephraim mae nui ih Ramathaim-Zophim vangpui ah kaom kami maeto ah oh.

2 Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde Børn, men Hanna ikke.

Anih loe zu hnetto tawnh; maeto loe Hannah, kalah maeto loe Peninnah; Peninnah loe caa sak; toe Hannah loe caa sah ai.

3 Denne Mand drog hvert År op fra sin By for at tilbede Hærskarers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Sønner Hofni og Pinehas Var Præster for HERREN.

Elkanah loe misatuh kaminawk ih Angraeng to bok moe, angbawnhaih sak hanah, a ohhaih vangpui hoiah saning kruek Shiloh ah caeh; Angraeng ih qaima Eli capa Hophni hoi Phinehas doeh to vangpui ah oh hoi toeng.

4 En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna og alle hendes Sønner og Døtre flere Dele,

Elkanah loe angbawnhaih tue phak kruek, a zu Penninah, a capa hoi a canunawk hanah thoemto moi to a paek;

5 men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi HERREN havde tillukket hendes Moderliv;

toe palung parai pongah Hannah hanah loe moi to kamthlai ah a paek; toe anih to Angraeng mah caa sahsak ai.

6 hendes Medbejlerske tilføjede hende også grove Krænkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.

Angraeng mah anih to caa kaaksak pongah, a misa mah anih palungphuisak hanah pahruek pae aep aep.

7 Således gik det År efter År: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke vilde spise.

Saning kruek Angraeng im ah a caeh naah, a misa mah palungphuisak pongah, a qah moe, buh doeh caa ai.

8 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti Sønner?"

A sava Elkanah mah anih khaeah, Hannah, tipongah na qah moe, buh doeh na caa ai loe? Tipongah palung na set loe? Kai loe nang hanah capa hato pongah doeh ka hoih kue na ai maw? tiah a naa.

9 Men da de havde holdt Måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for HERRENs Åsyn, medens Præsten Eli sad på sin Stol ved en af Dørstolperne i HERRENs Hus;

Shiloh vangpui ah buhcaak moe, a naek hoi pacoeng naah, Hannah loe angthawk tahang. Qaima Eli loe Angraeng ih tempul thok taeng ih tangkhang pongah anghnut vop.

10 og i sin Vånde bad hun under heftig Gråd til HERREN

Hannah loe palungset parai pongah qah moe, Angraeng khaeah lawkthuih.

11 og aflagde det Løfte: "Hærskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes Nød og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en Søn, så vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme på hans Hoved!"

To naah Aw misatuh kaminawk ih Angraeng, na tamna hae pahnet hmah, kai patangkhanghaih hae khenah, na tamna hae pahnet hmah, capa maeto nang paek nahaeloe, a lu nui ih sam ka aat pae mak ai; a hing thung Angraeng ih toksak hanah ka paek han, tiah a naa.

12 Således bad hun længe for HERRENs Åsyn, og Eli iagttog hendes Mund;

Angraeng khaeah lawkthuih li naah, Eli mah anih ih pahni ohhaih dan to khet.

13 men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes Læber bevægede sig, og hendes Stemme ikke kunde høres, troede Eli, at hun var beruset,

Hannah loe palung thung hoiah lawkthuih; pahni loe angtawt, toe lok loe angthai ai; to pongah Eli mah anih loe mu paquih mue, tiah poek.

14 og sagde til hende: "Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din Rus!"

Eli mah anih khaeah, Nazetto maw mu na paquih han vop? Vaihi hoi kamtong mu nae hma laih, tiah a naa.

15 Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hårdt prøvet Kvinde; Vin og stærk Drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min Sjæl for HERRENs Åsyn.

Hannah mah, To tih na ai ni, ka angraeng, kai loe palungsae nongpata ah ka oh; misurtui hoi mu doeh ka nae ai; ka hinghaih Angraeng khaeah ka paek.

16 Regn ikke din Trælkvinde for en dårlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"

Na tamna kai hae kahoih ai kami ah poek hmah; palungsethaih hoiah ni lawk ka thuih, tiah a naa.

17 Eli svarede: "Gå bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!"

Eli mah, Lunghoihta hoiah caeh ah; Israel Sithaw mah hnik ih hmuen to na paek nasoe, tiah a naa.

18 Da sagde hun: "Måtte din Trælkvinde finde Nåde for dine Øjne!" Så gik Kvinden sin Vej, og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud.

To naah Hannah mah, Na tamna loe na mikcuk naakrak ah om nasoe, tiah a naa. To pacoengah a caeh moe, palungsethaih mikhmai amtueng ai ah, buh to a caak.

19 Næste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs Åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;

Nihcae loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, Angraeng bok o pacoengah, angmacae ohhaih Ramah vangpui ah amlaem o let; Elkanah mah a zu Hannah to iih haih; Angraeng mah anih to pahnet ai.

20 og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter og gav ham Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!"

To pongah atue nasetto maw oh pacoengah, Hannah loe zokpomh moe, caa nongpa to tapen; anih mah Angraeng khaeah ka hnik ih kami, tih pongah Samuel, tiah ahmin phui.

21 Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det årlige Offer og sit Løfteoffer,

Elkanah loe angmah ih canawk boih hoi nawnto, saning kruek angbawnhaih to sak moe, a lokkamhaih akoepsak hanah a caeh tahang.

22 drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente, til Drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for HERRENs Åsyn og blive der for stedse!"

Toe Hannah loe caeh ai; a sava khaeah, Nawkta tahnu amphi ai karoek to ka caeh mak ai; nawkta tahnu amphi pacoengah ni, Angraeng khae tathlang hanah ka caeh han vop, to tiah ni nawkta doeh to ah om poe thai tih, tiah a naa.

23 Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte HERREN kun gøre dit Ord til Virkelighed!" Så blev Kvinden hjemme og ammede sin Søn, indtil hun vænnede ham fra.

A sava Elkanah mah, Hoih, tiah na poek ih baktih toengah sah ah; nawkta tahnu amphi ai karoek to hae ah om ah; a thuih ih lok to Angraeng mah caksak nasoe, tiah a naa. To pongah anih loe nawkta tahnu amphi ai karoek to im ah oh.

24 Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og havde Drengen med.

Nawkta tahnutui amphii pacoengah loe, maitaw tae thumto, takaw dip ephah maeto hoi misurtui pailang maeto hoi nawnto, nawkta to hoih moe, Angraeng im ah Shiloh ah a caeh. To naah nawkta loe saning paroeai nawk vop.

25 Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli

Maitaw tae to boh o moe, nawkta to Eli khaeah caeh o haih.

26 og sagde: "Hør mig, Herre! Så sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.

Hannah mah anih khaeah, Aw ka angraeng, ka angraeng, Na hing baktih toengah, kai loe hae ahmuen ah na taengah angdoet hoiah Angraeng khaeah lawkthui kami to ni.

27 Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.

Hae nawkta ka hnuk thai hanah lawk ka thuih; anih khaeah ka hnik ih hmuen to Angraeng mah paek boeh;

28 Derfor vil jeg også overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han være overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for HERRENs Åsyn.

to pongah anih to vaihi Angraeng khaeah ka paek let; a hing thung anih to Angraeng khaeah ka ap han, tiah a naa. To naah anih mah Angraeng to bok.