< 1 Samuel 4 >

1 Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.
U waⱪitta Israil Filistiylǝr bilǝn jǝng ⱪilƣili qiⱪip Əbǝn-Əzǝrgǝ yeⱪin jayda bargaⱨ-qedirlarni tikti. Filistiylǝr bolsa Afǝk degǝn jayda bargaⱨ-qedirlarni tikti.
2 Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev slået af Filisterne, og de dræbte i Slaget på åben Mark omtrent 4000 Mand.
Filistiylǝr Israillar bilǝn soⱪuxⱪili sǝp tizip turdi. Jǝng kengǝygǝndǝ Israil Filistiylǝr aldida tarmar boldi; Filistiylǝr ularning jǝng sǝpliridin tɵt mingqǝ adǝmni ɵltürdi.
3 Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels Ældste: "Hvorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan være i vor Midte og fri os af vore Fjenders Hånd!"
Halayiⱪ bargaⱨⱪa yenip kǝlgǝndǝ, Israilning aⱪsaⱪalliri: — Nemixⱪa Pǝrwǝrdigar bügün bizni Filistiylǝr tǝripidin tarmar ⱪildurdi? Biz Xiloⱨdin Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪini ⱪeximizƣa elip kelǝyli; u arimizda bolsa, bizni düxminimizning ⱪolidin ⱪutⱪuzidu, dedi.
4 Så sendte Folket Bud til Silo og hentede Hærskarers HERREs Pagts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Sønner Hofni og Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.
Xu gǝptin keyin halayiⱪ Xiloⱨƣa adǝm mangdurup, xu yǝrdin kerublarning otturisida olturƣan samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪini elip kɵtürüp kǝldi. Xuningdǝk Əlining ikki oƣli Hofniy bilǝn Finiⱨasmu Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪi bilǝn billǝ kǝldi.
5 Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, brød hele Israel ud i et vældigt Jubelråb, så Jorden rystede derved.
Wǝ xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪi lǝxkǝrgaⱨⱪa elip kelingǝndǝ pütkül Israil yǝrni tǝwrǝtküdǝk küqlük bir quⱪan kɵtürüxti.
6 Og da Filisterne hørte Jubelråbet, sagde de: "Hvad er det for et vældigt Jubelråb i Hebræernes Lejr?" Og de fik at vide, at HERRENs Ark var kommet til Lejren.
Filistiylǝr küqlük tǝntǝnǝ awazini anglap: — Ibraniylarning lǝxkǝrgaⱨidin anglanƣan bu küqlük quⱪan nemǝ wǝjidin qiⱪⱪandu, dǝp eytixti. Arⱪidinla ular Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪining ularning lǝxkǝrgaⱨiƣa kǝltürülginini bilip yǝtti.
7 Da blev Filisterne bange, thi de tænkte: "Gud er kommet i Lejren!" Og de sagde: "Ve os! Sligt er ikke hændet før!
Xuning bilǝn Filistiylǝr ⱪorⱪup: — Ilaⱨlar ularning lǝxkǝrgaⱨiƣa kǝptu, ⱨalimizƣa way! Mundaⱪ ix bu waⱪitⱪiqǝ ⱨeq bolƣan ǝmǝs, deyixti.
8 Ve os! Hvem skal fri os af denne vældige Guds Hånd? Det er den Gud, som slog Ægypterne med alle Hånde Plager og Pest.
Ⱨalimizƣa way! Bizni bu ⱪudrǝtlik ilaⱨlarning ⱪolidin kim ⱪutⱪuzidu? Mana bayawanda misirliⱪlarni türlük bala-wabalar bilǝn urƣan ilaⱨlar dǝl xulardur!
9 Tag eder nu sammen og vær Mænd, Filistere, for at I ikke skal komme til at trælle for Hebræerne, som de har trællet for eder; vær Mænd og kæmp!"
I Filistiylǝr, ɵzliringlarni jǝsur kɵrsitip ǝrkǝktǝk turunglar. Bolmisa, ibraniylar bizgǝ ⱪul bolƣandǝk biz ularƣa ⱪul bolimiz; ǝrkǝktǝk bolup jǝng ⱪilinglar! — dedi.
10 Så begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slået, og de flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30000 Mand af det israelitiske Fodfolk,
Xuning bilǝn Filistiylǝr Israillar bilǝn jǝng ⱪildi. Israil tarmar ⱪilinip, ⱨǝrbiri tǝrǝp-tǝrǝpkǝ ɵz qedirigǝ bǝdǝr ⱪaqti. Jǝngdǝ ⱪattiⱪ ⱪirƣinqiliⱪ bolup, Israildin ottuz ming piyadǝ ǝskǝr ɵltürüldi.
11 Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Sønner Hofni og Pinehas faldt.
Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪi olja bolup kǝtti wǝ Əlining ikki oƣli Hofniy bilǝn Finiⱨasmu ɵltürüldi.
12 En Benjaminit løb bort fra Slaget og nåede samme Dag til Silo med sønderrevne Klæder og Jord på sit Hoved.
Xu küni bir Binyaminliⱪ jǝng mǝydanidin ⱪeqip kiyim-keqǝkliri yirtiⱪ, üstibexi topa-qang ⱨalda Xiloⱨƣa yügürüp kǝldi.
13 Da han kom derhen, se, da sad Eli på sin Stol ved Porten og spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden så kom ind i Byen og fortalte det, opløftede hele Byen et Skrig,
U yetip kǝlgǝndǝ, mana Əli yolning qetidǝ ɵz orunduⱪida olturup taⱪiti-taⱪ bolup kütüwatatti; uning kɵngli Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪining ƣemidǝ pǝrixan idi. U kixi hǝwǝrni yǝtküzgili xǝⱨǝrgǝ kirgǝndǝ, pütkül xǝⱨǝr pǝryad-quⱪan kɵtürdi.
14 og Eli hørte Skriget og sagde: "Hvad er det for en Larm?" Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.
Əli pǝryad sadasini anglap: — Bu zadi nemǝ warang-qurung? dǝp soridi. U kixi aldirap kelip ǝligǝ hǝwǝr bǝrdi
15 Men Eli var otte og halvfemsindstyve År gammel, og hans Øjne var blevet sløve, så han ikke kunde se.
(Əli toⱪsan sǝkkiz yaxⱪa kirgǝn, kɵzliri ⱪetip ⱪalƣan bolup, kɵrmǝytti).
16 Og Manden sagde til Eli: "Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg flygtede fra Slaget i Dag!" Da spurgte han: "Hvorledes er det gået, min Søn?"
U kixi Əligǝ: — Mǝn jǝngdin ⱪaytip kǝlgǝn kiximǝn, bügün jǝng mǝydanidin ⱪeqip kǝldim, dedi. Əli: — I oƣlum, nemǝ ix yüz bǝrdi? — dǝp soridi.
17 Og Budbringeren svarede: "Israel flygtede for Filisterne, og Folket led et stort Nederlag; også begge dine Sønner Hofni og Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!"
Hǝwǝrqi jawab berip: — Israil Filistiylǝrning aldidin bǝdǝr ⱪaqti. Hǝlⱪ arisida ⱪattiⱪ ⱪirƣinqiliⱪ boldi! Sening ikki oƣlung, Hofniy bilǝn Finiⱨasmu ɵldi ⱨǝmdǝ Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪimu olja bolup kǝtti, dedi.
18 Og da han nævnede Guds Ark, faldt Eli baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten og brækkede Halsen og døde; thi Manden var gammel og tung. Han havde været Dommer for Israel i fyrretyve År.
Wǝ xundaⱪ boldiki, hǝwǝrqi Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪini tilƣa alƣanda, Əli dǝrwazining yenidiki orunduⱪtin kǝynigǝ yiⱪilip qüxüp, boyni sunup ɵldi; qünki u ⱪerip, bǝdinimu eƣirlixip kǝtkǝnidi. U ⱪiriⱪ yil Israilning ⱨakimi bolƣanidi.
19 Men da hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, der var højt frugtsommelig, hørte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var døde, sank hun om og fødte, thi Veerne kom over hende.
Uning kelini, yǝni Finiⱨasning ayali ⱨamilidar bolup tuƣuxⱪa az ⱪalƣanidi. U Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪining olja bolup kǝtkǝnliki wǝ ⱪiyinatisi bilǝn eriningmu ɵlgǝnlik hǝwirini angliƣanda, birdinla ⱪattiⱪ tolƣaⱪ tutup, pükülüp balini tuƣdi.
20 Da hun lå på sit yderste, sagde de omstående Kvinder: "Frygt ikke, du har født en Søn!" Men hun svarede ikke og ænsede det ikke.
U ɵlǝy dǝp ⱪalƣanda, qɵrisidǝ turƣan ayallar: — Ⱪorⱪmiƣin, sǝn oƣul bala tuƣdung, dedi. Lekin u buningƣa jawabmu bǝrmidi ⱨǝm kɵngül bɵlmidi.
21 Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: "Borte er Israels Herlighed!" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand.
U: «Xan-xǝrǝp Israildin kǝtti» dǝp baliƣa «Ihabod» dǝp isim ⱪoydi; qünki Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪi olja bolup kǝtkǝn ⱨǝm ⱪeyinatisi bilǝn erimu ɵlgǝnidi.
22 Hun sagde: "Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!"
U yǝnǝ: — Xan-xǝrǝp Israildin kǝtti; qünki Hudaning ǝⱨdǝ sanduⱪi olja bolup kǝtti! — dedi.

< 1 Samuel 4 >