1 Samuel 4

1 Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.

Hiche phat laiya chu Israelte le Philistine mite kikah-a gal kidouna uma ahi. Israel sepai hon Ebenezer koma ngahmun uma ahi, chule Philistine ten Aphek mun-a ngahmun aneiyu ahi.

2 Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev slået af Filisterne, og de dræbte i Slaget på åben Mark omtrent 4000 Mand.

Philistine ten Israel mite gallin ahin nokhum un ahile Israel sepai ten ana lal’un mi sangli jen ana that tauve.

3 Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels Ældste: "Hvorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan være i vor Midte og fri os af vore Fjenders Hånd!"

Chuin gal kisat akichaiya mipite a ngahmun ahung lhunphat un, Israel upa ho chun, “Ipi jeh’a tunia Pakaiyin Philistine masanga gal eilalsah u hintem?” Chuin amahon aseiyun, “Shiloh a konin Pakai kitepna thingkong chu eiho ding in gapudoh uhitin, hichu ilahuva ahung lhun tengle, hichun igalteuva kon in eihuhdoh thei tauvinte,” akitiuvin ahi.

4 Så sendte Folket Bud til Silo og hentede Hærskarers HERREs Pagts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Sønner Hofni og Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.

Hijeh chun amahon Shiloh’a Pakai kitepna van gam sepaite, Cherubim vantil teni kikah’a cheng, Pathen thingkong pudingin mi asol’un, chule Eli chateni Hophni le Phinehas chu Pathen kitepna thingkong chutoh ahung lhon khom’in ahi.

5 Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, brød hele Israel ud i et vældigt Jubelråb, så Jorden rystede derved.

Chutah chun Pakai thingkong chu Israelte ngahmun ahung lhun amu phat un, akiphah lheh jeng un, akipanau aogin chun leiset ahotling leuvin ahi.

6 Og da Filisterne hørte Jubelråbet, sagde de: "Hvad er det for et vældigt Jubelråb i Hebræernes Lejr?" Og de fik at vide, at HERRENs Ark var kommet til Lejren.

Hichun, “Ipi soh hitam?” tin Philistine miten adong uvin, “Gingleng lunga a ao gin’u ajah phat’un, Hebrew mite ngahmun ging leng lung khu ipithu hitam?” akitiuve. Chuin amahon Pakai kitepna thingkong ngahmun hung lhung ahi ti ahechen tauve.

7 Da blev Filisterne bange, thi de tænkte: "Gud er kommet i Lejren!" Og de sagde: "Ve os! Sligt er ikke hændet før!

Amaho alung linglao tauvin ahi. “Pathen ngahmun uva ahung lhung tai,” tin asam’un, akicha tauvin ahi. Chuin amaho penguvin, “Ohe! Hiche hi vangsetna ahi!” Tumasanga chu hitobang thil hi ana um khalou hel ahi.

8 Ve os! Hvem skal fri os af denne vældige Guds Hånd? Det er den Gud, som slog Ægypterne med alle Hånde Plager og Pest.

“Hitobang hat tah Israel Pathen akona kon eihuhhing jou diu ham? Nei panpiuvin! Egypt gam'a gamthip a hivei jouse sugama Pathen hochu ahiuve.

9 Tag eder nu sammen og vær Mænd, Filistere, for at I ikke skal komme til at trælle for Hebræerne, som de har trællet for eder; vær Mænd og kæmp!"

Hitobang kisatna anaum khapoi, Philistine! Ihatlou-ule Hebrew mite soh a ium diu ahi, pasal bang in dingun, chule sat’un,” akitiuve.

10 Så begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slået, og de flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30000 Mand af det israelitiske Fodfolk,

Chuin Philistine ten jong nasatah in gal asat’un ahile, Israel mite chu ajou un mihem tamtah jong athat tauvin ahi. Hiche nikho chun Israelte mi sang somthum athiuvin, athimoh chengse chu a ngahmun lamah ajam tauvin ahi.

11 Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Sønner Hofni og Pinehas faldt.

Pathen kitepna thingkong jong alah peh’un, Eli chapa teni Hophi le Phinehas jong chu athat tauvin ahi.

12 En Benjaminit løb bort fra Slaget og nåede samme Dag til Silo med sønderrevne Klæder og Jord på sit Hoved.

Benjamin phung mikhat galmun akonin ahung lhailut in, hiche ni mama chun Shiloh ahung lhung in, apon taldeh duh le aluchung’a leisetnat dehduh pumin ahung lhailut in, hichun agentheina avetsah ahi.

13 Da han kom derhen, se, da sad Eli på sin Stol ved Porten og spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden så kom ind i Byen og fortalte det, opløftede hele Byen et Skrig,

Eli chu lam pama touna chung khat’a touva anavet ahin, chule thuso chu ajah nom ahi, Ajeh chu Kitepna thingkong akipohdoh jeh’u chun alungsung akithing in ahi. Chule hiche mipa khopi sunga hunglut phat chun thusoh chu aseijin ahile, khopi pumpi miho chu hakan akap tauvin ahi.

14 og Eli hørte Skriget og sagde: "Hvad er det for en Larm?" Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.

“Hiche awgin kithong khu ipi ham,” tin Eli in adongin ahile, thupopa chun Eli chu thusoh chu aseipeh tai.

15 Men Eli var otte og halvfemsindstyve År gammel, og hans Øjne var blevet sløve, så han ikke kunde se.

Eli chu tehse kum somko le get, amit in kho mulou ahitai.

16 Og Manden sagde til Eli: "Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg flygtede fra Slaget i Dag!" Da spurgte han: "Hvorledes er det gået, min Søn?"

Aman Eli heng’ah, “Keima tutah’a chu galmuna kona hung’ah kahi, keimatah tuni tah’a hia chu uma kahi,” ati. Hichun Eli in, “Ipi iti nam?” tin adonge.

17 Og Budbringeren svarede: "Israel flygtede for Filisterne, og Folket led et stort Nederlag; også begge dine Sønner Hofni og Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!"

Hichun thupopan, “Israelten Philistine techu alal tai, mipite akisat chaptai chule nacha teni Hophni le Phinahas jong athat tauve chujongle Pathen Thingkong jong ala tauve,” tin ana donbut in ahi.

18 Og da han nævnede Guds Ark, faldt Eli baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten og brækkede Halsen og døde; thi Manden var gammel og tung. Han havde været Dommer for Israel i fyrretyve År.

Thupopan Pathen thingkong ala taove ti thucheng ajah jah chun Eli thempu atouna kelkot pang langah akon in akileh lhan a ngongpi gu akitaboh in athitai, ajeh chu amachu ateh lheh tan chuke atahsa gih jong apohlal lheh ahi. Ama chun kum somli jen Israel te thutan vaihom ajong anapang ahi.

19 Men da hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, der var højt frugtsommelig, hørte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var døde, sank hun om og fødte, thi Veerne kom over hende.

Eli thempu mounu, Phinehas inneipi, naovop ahin, anao pen nading naija ahitan, ainneipu thile atehpu thi chule Pathen thingkong kipohmang thu ajah jah chun naoso nat’in ahin phan anavah pai pai jin ahi.

20 Da hun lå på sit yderste, sagde de omstående Kvinder: "Frygt ikke, du har født en Søn!" Men hun svarede ikke og ænsede det ikke.

Amanu chu naopen nat-in athitai, ahinlah athi masangin naodom nun atilkhou vin alhamon in, “Kicha hihin, Pasal naosen khat naneiye,” ati peh’e. Ahinlah amanun ima ana donbut thei tapoi.

21 Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: "Borte er Israels Herlighed!" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand.

Naosen min chu Ichabod asahtai, (Loupina hoiya um hitam? tina ahi), ajeh chu, “Israel loupina chu akiladoh tai.” Amanun hiche min asahpeh najeh chu Pakai thingkong min akipohmang jeh le, atehpu le ainneipu athi tah jeh a asah ahi.

22 Hun sagde: "Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!"

Hiti chun amanun Pathen thingkong alah mang peh jeh uva, “Loupina chu Israel tetoh kikhen kang ahitai,” tia asei ahi.