< 1 Samuel 2 >
1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn er løftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender, jeg glæder mig over din Frelse.
Te phoeiah Hannah te thangthui tih, “BOEIPA dongah ka lungbuei loh sundaep, BOEIPA ah ka ki loh pomsang uh coeng. Namah kah khangnah dongah ka kohoe tih, ka thunkha khaw ka ka loh a ang thil coeng.
2 Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der er ingen Klippe som vor Gud
BOEIPA bangla aka cim om pawh. Nang aka puet khaw om pawt tih, lungpang khaw kaimih kah Pathen bangla a om moenih.
3 Vær varsomme med eders store Ord, Frækhed undslippe ej eders Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.
BOEIPA tah lungming Pathen la om tih, khoboe rhamlang khaw amah loha khiing a lang coeng dongah na ka lamkah mangkhak ol aka thoeng neh, a sang sang la muep cal boeh.
4 Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;
Hlangrhalh rhoek kah lii te paep cakhaw, aka paloe rhoek loh thaduenga vah uh.
5 mætte lader sig leje for Brød, men sultnes Slid hører op; den ufrugtbare føder syv, men den med de mange vansmægter.
Aka soep rhoek loh buha kutloh uh daengah bungpong khaw a toeng uh. Caya long pataeng parhih khaw a sak coeng dongah, ca aka ping khaw a thathae coeng.
6 HERREN døder, gør levende, fører ned i Dødsriget og fører op; (Sheol )
BOEIPA loh a duek sak tih, a hing sak. Saelkhui la a det coeng dae koep a thoh bal. (Sheol )
7 HERREN gør fattig, gør rig, han nedbøjer
BOEIPA loh a talh dae koep a boei sak, a kunyun sak dae koep a pomsang.
8 han rejser ringe af Støvet, af Skarnet løfter han fattige for at bænke og give dem Ærespladsen. Thi HERRENs er Jordens Søjler, Jorderig bygged han på dem
Diklai kah tungpuei tah BOEIPA koe la om tih, lunglai khaw a sut thil coeng dongah tattloel te laipi khui lamkah a thoh. Khodaeng khaw hlangcong taengah ngol sak ham te, natva lamloha pomsang tih amih te thangpomnah ngolkhoel neh a phaeng.
9 Han vogter sine frommes Skridt, men gudløse omkommer i Mørket; thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.
A hlangcim rhoek kah a hlangcim kho te a ngaithuen. Tedae halang rhoek kah thadueng loh pakhat khaw a na pawt dongah hmaisuep ah ngam uh.
10 HERREN - hans Fjender forfærdes, den Højeste tordner i Himmelen, HERREN dømmer den vide Jord! Han skænker sin Konge Kraft, løfter sin Salvedes Horn!
Amah aka oelh la aka oelh te tah BOEIPA loh a rhihyawp sak tih, vaan lamkah rhaek neh a daeh. BOEIPA loh diklai khobawt duela lai a tloek vetih a manghai te sarhia tak sak phoeiah a messiah ki khaw a pomsang ni,” a ti.
11 Så drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN under Præsten Elis Tilsyn.
Te phoeiah Elkanah loh Ramah la a im tea paan. Tedae camoe tah khosoih Eli taengah BOEIPA bibi la om.
12 Men Elis Sønner var Niddinger; de ænsede hverken HERREN
Te vaengah Eli ca rhoi tah muen rhoi ca tih BOEIPA te ming rhoi pawh.
13 eller Præstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et Slagtoffer, kom Præstens Tjener, medens Kødet kogte, med en tregrenet Gaffel i Hånden
Te vaengah pilnam lamkah hlang boeih loh hmueiha nawn tih khosoih rhoek kah hamsum vaengah khosoih kah tueihyoeih pakhat te maeh thong la halo hatah a kut dongah ciksuma sum pathum te a pom.
14 og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt, hvad Gaffelen fik med op, tog Præsten for sin Del. Således bar de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at ofre der.
Anih loh baeldung khaw, voh khaw, ampaih khaw, am khaw a toeh vaengah ciksum loh a doek boeih te khosoih loh amah hama loh. Te tlam te Shiloh la aka pawk Israel boeih taengaha saii rhoi.
15 Eller også kom Præstens Tjener, før de bragte Fedtet som Røgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Præsten Kød til at stege; han tager ikke mod kogt Kød af dig, kun råt!"
Maehtha tea phum uh hlan ah pataeng khosoih kah tueihyoeih te halo tih hmueih aka ngawn hlang taengah, “Maeh te khosoih hama hai pah laa thing la m'pae, na maeh hmin te doe mahpawh,” a ti nah.
16 Sagde Manden nu til ham: "Først må Fedtet bringes som Røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!" svarede han: "Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"
Tedae anih te hlang pakhat loh, “Maehtha he a noek kah bangla m'phum m'phum vetih man na hinglu loh a nai te namah ham na loh sue,” a ti nah. Te vaengah, “Pawh, tahae nam paek pawt atah thama la ka loh ni,” a ti nah.
17 Og de unge Mænds Synd var såre stor for HERRENs Åsyn, idet de viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.
Tedae cadong rhoi tholhnah tah BOEIPA mikhmuh aha len koek la om coeng. Tekah hlang rhoi loh BOEIPA khocang ni a tlaitlaek rhoi coeng.
18 Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs Åsyn; og Drengen var iført en linned Efod.
Samuel tah takhlawk hnisui te a sui tih BOEIPA mikhmuh kah bi aka bi camoe la om.
19 Hans Moder lavede hvert År en lille Kappe til ham og bragte ham den, når hun drog op med sin Mand for at ofre det årlige Offer.
A kum kum kaha tue a pha vaengah tah Hannah khaw hmueih nawn ham a va neh w cet rhoi. Te vaengah a manu loh Samuel ham hnikul caa saii tiha khuen pah.
20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERREN give dig Afkom af denne Kvinde til Gengæld for ham, hun overlod HERREN!" Så gik de hjem igen.
Te vaengah Elkanah neh a yuu te Eli loh yoethen a paek tih, “BOEIPA taengaha bih vanbanglaa huithuinah yueng la hekah huta pum dongah BOEIPA loh nang taengah tiingan hang khueh saeh,” a ti nah. Te phoeiah amah hmuen la cet uh.
21 Og HERREN så til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fødte tre Sønner og to Døtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.
Hannah te BOEIPA loh a hip dongah vawn tih capa pathum neh canu panita cun. Te vaengah camoe Samuel tah BOEIPA taengah rhoeng hang.
22 Eli var meget gammel, og da han hørte, hvorledes hans Sønner behandlede hele Israel, og at de lå hos Kvinderne, som gjorde Tjeneste ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,
Eli he bahoeng patong coeng dae a ca rhoi loh Israel pum taengaha saii rhoi boeih te khaw, tingtunnah dap thohka aka muk huta rhoek taengaha yalh rhoi te khaw a yaak.
23 sagde han til dem: "Hvorfor gør I sådanne Ting, som jeg hører alt Folket tale om?
Te dongah amih rhoi te, “Balae tih he rhoek kah hno he na saii rhoi? Nangmih rhoi kah boethae ol te khaw kai loh he pilnam cungkuem taeng lamkah ka yaak coeng.
24 Bær eder dog ikke således ad, mine Sønner! Thi det er ikke noget godt Rygte, jeg hører gå fra Mund til Mund i HERRENs Folk.
Ka ca rhoi nang te tlam moenih, BOEIPA pilnam lamkah ha puek tih ka yaak olthang tea then moenih.
25 Når en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?" Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Død.
Hlang pakhat te hlang pakhat soaha tholh atah anih ham te Pathen loh lai a rhoe pueng. Tedae hlang pakhat te BOEIPA soaha tholh coeng atah anih ham te ulae aka thangthui pa eh,” a ti nah. Tedae amih rhoi te BOEIPA loh duek sak hama ngaih coeng dongah a napa ol te hnatun rhoi pawh.
26 Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest både hos HERREN og Mennesker.
Camoe Samuel tah a pong a pa neh boeilen tih BOEIPA taeng neh hlang taengah khaw hoeikhang hang.
27 Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: Så siger HERREN: "Se, jeg åbenbarede mig for dit Fædrenehus, dengang de var Trælle for Faraos Hus i Ægypten,
Te vaengah Pathen kah hlang te Eli taengla halo tih, “BOEIPA loh, 'Egypt kah Pharaoh im hmuiah a om vaengah na pa im ah ka phoe rhoela ka phoe ta nama?
28 og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gøre Præstetjeneste for mig, til at træde op på mit Alter for at tænde Offerild og til at bære Efod for mit Åsyn; og jeg tildelte dit Fædrenehus alle Israeliternes Ildofre.
Ka mikhmuh ah hnisui aka vah ham neh ka hmueihtuk la aka cet tih, bo-ul aka phum la ka khosoih sak ham ni Israel koca rhoek boeih khui lamkah anih ka tuek tih, Israel ca rhoek kah a hmaihlutnah boeih te na pa imkhui ah ka paek.
29 Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrødeoffer, som jeg har påbudt, og ære dine Sønner fremfor mig, idet l gør eder tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!
Balae tih, ka hmueih neh khuirhung la kang uen ka khosaa te na talaeh phoeiah ka pilnam Israel kah khocang boeih khuikah a vueilue dongah na suen uh tih kai lakah na ca rhoi na thangpom,’ a ti.
30 Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at dit Hus og dit Fædrenehus for stedse skulde færdes for mit Åsyn; men nu, lyder det fra HERREN, være det langt fra mig! Nej, dem, som ærer mig, vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes.
Te dongah Israel Pathen BOEIPA olphong loh, 'Na imkhui ah khaw, na pa imkhui ah khaw kumhal duela ka mikhmuh ah pongpa ham ka thui rhoela ka thui coeng,’ a ti. Tedae BOEIPA kah olphong loh, 'Kai lamkah tah savisava, Kai aka thangpom tah ka thangpom vetih kai aka hnaep tah thaephoei thil la om ni.
31 Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fædrenehus's Arm, så ingen i dit Hus skal blive gammel;
A tuea pha vaengah namah kah na ban khaw, na pa imkhui kah bantha te khaw ka haih vetih na imkhui aha hamca om mahpawh.
32 og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gør mod Israel, og ingen Sinde skal nogen i din Slægt blive gammel.
Israel te boeih voelphoeng cakhaw na khuirhung kah rhal ni na paelki eh. Na hing tue khuiah na imkhui ah patong om mahpawh.
33 Kun en eneste af din Slægt vil jeg undlade at bortrydde fra mit Alter for at lade hans Øjne hentæres og hans Sjæl vansmægte: men alle de andre i din Slægt skal dø for Menneskers Sværd.
Na mik khah sak ham neh na hinglu yaai sak ham ka hmueihtuk dong lamloh nang kah hlang te ka pat sak moenih. Tedae na imkhui kah hlang rhoek te a pueh a kan la boeih duek uh ni.
34 Og det Tegn, du får derpå, skal være det, der overgår dine to Sønner Hofni og Pinehas: På een Dag skal de begge dø.
Te dongah na ca rhoi, Hophni neh Phinekha ham te tahae kah miknoek loh nang taengla ha thoeng vetih amih rhoi te khohnin pakhat dongah duek rhoi ni.
35 Men jeg vil udvælge mig en trofast Præst; han skal handle efter mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, så han altid skal færdes for min Salvedes Åsyn.
Te vaengah ka thinko kah bangla aka cak khosoih te kamah ham ka thoh vetih ka hinglu dongkah tea saii ni. Anih ham khaw im ka thoh pah vetih ka cak sak vaengah ka koelh hlang kah a mikhmuh ah khohnin takuem pongpa ni.
36 Da skal enhver, som er tilbage af din Slægt, komme og kaste sig til Jorden for ham for at få en Skilling eller en Skive Brød, og han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Præsteskaber, for at jeg kan have en Bid Brød at spise!"
Na imkhui kah aka sueng boeih khaw cak hlii neh buh hluem te a taengah bakop thil ham ham paan ni. Te vaengah, 'Buh kamat caak ham khaw khosoihbi pakhat dongah te kai n'thawth laem,’ a ti ni,” a ti nah.