1 Samuel 18
1 Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl;
Saul taengaha thui te a khah van neh Jonathan kah a hinglu neh David kah a hinglu he hlaengtang uh rhoi. Te dongah Jonathan te a lungnah tih anih khaw Jonathan loh amah kah hinglu banglaa lungnah.
2 og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende tilbage til sin Faders Hus.
Tekah khohnin lamkah longah David te Saul loh a loh tih, a napa im la bal sak voel pawh.
3 Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.
David te Jonathan loh amah hinglu bangla a lungnah dongah moia boh pah.
4 Og Jonatan afførte sig sin Kappe og gav David den tillige med sin Våbenkjortel, ja endog sit Sværd, sin Bue og sit Bælte.
Te dongah Jonathan loh a hnikul tea pit tih a himbai khaw, a cunghang khaw, a lii neh a hni khaw Davida paek.
5 Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
A cungkuem dongah Saul loh aniha tueih vanbangla David khaw cet tih a cangbam. Te dongah anih te Saul caemtloek hlang rhoek kah soaha khueh tih pilnam boeih kah mikhmuh ah khaw Saul kah a sal rhoek kah mikhmuh ah khaw mikhmai then a dang.
6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Møde med Sang og Dans, med Håndpauker, Jubel og Cymbler,
Philisti aka tloek lamloh David ha bal phoeiah amih te khaw bal uh. Te vaengah manghai Saul doe hamla Israel khopuei tom lamkah huta rhoek loh kamrhing neh, toembael neh, kohoenah neha lam neha hlai uh tih ha pawk uh.
7 og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David sine Titusinder!"
Te vaengah huta rhoek loh a nueih doela a doo uh tih, “Saul loh thawngkhat, thawngkhat, David loh thawngrhaa ngawn,” a ti nah.
8 Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde: "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler han kun Kongemagten!"
Te vaengah Saul te ta-oe lungoe. Tekah olka te a mikhmuh ah thae ni a huet pah. Te dongah Saul loh, “David tah thawngrhaa paek uh tih kai tloe tah thawngkhat m'paek uh. Ram aka om duen khaw anih ham khoep thil koinih,” a ti.
9 Og fra den Dag af så Saul skævt til David.
Te khohnin lamkah long tah Saul loh David te thaesainah neh a mikmuelh coeng.
10 Næste Dag overvældede en ond Ånd fra Gud Saul, så han rasede i Huset, medens David som sædvanligt legede på Strenge; Saul havde sit Spyd i Hånden
A vuen ah tah Pathen kah mueihla thae te Saul soah thaihtak tiha im khui aha tonghma pah. Khohnin khohnin ah David loh a kut neh rhotoeng a tum pah dae Saul kut dongah caai ni a om.
11 og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til Væggen!" Men David undveg ham to Gange.
Te vaengah Saul loh David te, “Ka ngawn eh?,” a ti coeng dae pangbueng te caai neh a khoh. Te vaengah David te Saul mikhmuh lamloh hnavoeia paelhael tak.
12 Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham, medens han var veget fra Saul.
David he BOEIPA loh a om puei dongah Saul loh a rhih. Tedae David amah te Saul taeng lamloh vik nong.
13 Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindfører; og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;
Te dongah Saul loh David te amah taeng lamloha tueih tih amah yueng la thawngkhat kah mangpa la a khueh. Te dongah David khaw pilnam kah mikhmuh la mop van tih pongpa van.
14 og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN var med ham.
A longpuei ah David te BOEIPA loh boeiha cangbam tih anih tea om puei.
15 Da Saul så, i hvor høj Grad Lykken fulgte ham, gruede han for ham;
Anih loh bahoenga cangbam te Saul loh a hmuh vaengah a mikhmuh ah bakuep coeng.
16 men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til Kamp og hjem i Spidsen for dem.
David he Israel neh Judah pum loh a lungnah dongah amah amih mikhmuh ah mop van tih pongpa van.
17 Da sagde Saul til David: "Se, her er min ældste Datter Merab; hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en tapper Mand i min Tjeneste og fører HERRENs Krige!" Saul tænkte nemlig: "Han skal ikke falde for min, men for Filisternes Hånd!"
Te vaengah David te Saul loh, “Ka canua ham Merab he na yuu la kam pae eh?, kamah taengah tatthai ca la dawk om lamtah BOEIPA kah caemtloek te vathoh thil,” a ti nah. Tedae Saul loh, “Ka kut loh David cuuk thil pawt cakhaw Philisti kut loh cuuk thil kolo saeh,” a ti.
18 David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?"
Tedae David loh Saul taengah, “Manghai cava la om ham akhaw Israel khuiah kai he ulae? A pa kah a hui a ko khuiah kai kah hingnah he balae?,” a ti nah.
19 Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til Ægte, blev hun givet til Adriel fra Mehol
Tedae Saul canu Merab te David taengla paek ham a tuea pha vaengah tah anih te Mekoloti Adriel yuu laa paek.
20 Sauls Datter Mikal fattede Kærlighed til David. Det kom Saul for Øre, og han syntes godt derom;
David loh Saul canu Mikhala lungnah tih Saul taenglaa puen pa uh hatah olka te a mikhmuh aha thuem sak.
21 Saul tænkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hun kan blive ham en Snare, så han falder for Filisternes Hånd!" Da sagde Saul til David: "I Dag skal du for anden Gang blive min Svigersøn!"
Te vaengah Saul loh, “Anih ka paek daengah ni David taengah hlaeh laa om pa vetih Philisti kut loh a cuuk thil eh?,” a ti. Te dongah Saul loh David te, “Tihnin ah a pabae la kan cava nah eh,” a ti nah.
22 Og Saul gav sine Folk Befaling til underhånden at sige til David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig; så bliv nu Kongens Svigersøn!"
Te phoeiah Saul loh a sal rhoek te, “David tea huep la voek uh lamtah, 'Manghai loh nang ng'ngaih tih a sal boeih long khaw nang n'lungnah coeng dongah manghai cava la om laeh,’ ti nah,” tila a uen.
23 Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Synes det eder en ringe Ting at blive Kongens Svigersøn? Jeg er jo en fattig og ringe Mand!"
Tekah ol te Saul kah sal rhoek loh David hna aha thui uh. Tedae David loh, “Na mikhmuh ah manghai loh n'cava nah te rhaemaih la, kai tah vawtthoek hlang neh rhaidaeng la,” a ti nah.
24 Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sagde David."
Te dongah Saul taengla a sal rhoek te puen uh tih David kah a thui olka tea thui pah.
25 Da sagde Saul: "Således skal I sige til David: Kongen ønsker ikke andet i Brudekøb end 100 Filisterforhuder, så at han kan få Hævn over sine Fjender!" Saul gjorde nemlig Regning på at få David fældet ved Filisternes Hånd.
Saul loh, “David te thui pah, manghai hamla maana kuek moenih, manghai kah thunkha rhoek taengah phuloh, ham Philisti kah yahhmui yakhat mah,” a ti nah. Te vaengah David te Philisti kut ah cungku sak ham Saul loh a moeh.
26 Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive Kongens Svigersøn.
Te olka te a sal rhoek loh David taenglaa puen pa uh vaengah tah, manghai loh a cava nah ham te, David mikhmuh ah khaw olka tluek tluek khui tih khohnin khaw thok sak voel pawh.
27 Derpå brød David op og drog ud med sine Mænd og dræbte 200 Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen dem fuldtallige for at blive hans Svigersøn. Så gav Saul ham sin Datter Mikal til Ægte.
Te dongah David te thoo tih a hlang rhoek te a caeh puei. Te phoeiah Philisti hlang yahnih te a ngawn. Amih kah yahhmui te David loh a khuen tih manghai loh a cava nah ham a kuek te manghai taengaha cuum sak. Te daengaha yuu la a canu Mikhal te Saul loh David taengaha paek.
28 Men da Saul så og skønnede, at HERREN var med David, og at hele Israel elskede ham,
Saul loh a sawt vaengah David taengah BOEIPA om tih Saul canu Mikhal loh Davida lungnah tea ming.
29 frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David fjendsk.
Davida rhih te Saul loh koep koep a koei dongah hnin takuem ah Saul he David kah thunkha la a om pah.
30 Filisternes Høvdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han vandt stort Ry.
Philisti mangpa rhoek ha pawk tih amih taengah aka cet dingdoeng laa om vaengah khaw Saul kah a sal rhoek te David loh boeiha cangbam dongah a ming khaw then tangkik.
