1 Peter 2

1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Odloživši torej vso hudobijo in vso zvijačo in licemerstva in zavisti in vsa obrekovanja,

2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

Kakor novorojena deteta hrepenite po pametnem, nepokvarjenem mleku,

3 om I da have smagt, at Herren er god.

Da v njem rastete, če ste res okusili, da je blag Gospod.

4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

K njemu pristopivši, kamenu živemu, ki so ga zavrgli ljudje, izvoljen pa je pri Bogu in čislan,

5 og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Bodite tudi vi, kakor živo kamenje zidani, hiša duševna, duhovništvo sveto, da darujete duševne daritve po volji Bogu po Jezusu Kristusu.

6 Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."

Zato je tudi pisano v pismu: "Glej, na Sijon denem vogelni kamen, izvoljen, čislan, in kdor veruje vanj, ne bode se osramotil."

7 Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

Vam torej čast, verujočim; nepokornim pa "kamen, katerega so zavrgli zidarji, ta je postal za vogelni kamen," in "kamen izpotike in pohujšanja skala;"

8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.

Kateri se izpotikajo, ker so nepokorni besedi, za kar so bili tudi postavljeni;

9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Vi pa "rod izvoljeni, duhovništvo kraljevo, ljudstvo sveto," ljudstvo za last, da oznanjajte kreposti njega, ki vas je poklical iz temé v čudovito svetlobo svojo;

10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

Kateri nekdaj ne ljudstvo, sedaj pa ljudstvo Božje; ne pomiloščeni, sedaj pa pomiloščeni.

11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

Ljubljeni, opominjam vas kakor tujce in popotnike, da se zdržujete mesnih poželenj, katera se vojskujejo zoper dušo;

12 så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

Vedenje svoje med pogani imejte lepo, da, ker vas obrekujejo kakor hudodelnike, iz dobrih dél, ko jih vidijo, slavé Boga o dnevi obiskanja.

13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

Bodite torej podložni vsaki stvari človeški zavoljo Gospoda; bodi si kralju, kakor najvišjemu;

14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

Bodi si poglavarjem, kakor po njem poslanim v kazen hudodelnikov, a dobrodelnikov hvalo;

15 Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

Ker tako je volja Božja, da z dobrimi deli zamašujete nespametnih ljudi nevednost;

16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

Kakor svobodni in ne za pokrivalo hudobije imajoč svobodo, nego kakor hlapci Božji.

17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

Vse spoštujte, bratovščino ljubite, Boga se bojte, kralja čestite!

18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.

Hlapci, podložni bodite v vsem strahu gospodom, ne samo dobrim in rahlim, nego tudi osornim.

19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

Kajti to je milost, ako kdo iz vestnosti do Boga prenaša težave, po krivem trpeč.

20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

Kaka namreč slava, če bodete trpeli grešeč in zato tepeni? Nego če ste dobro delajoč in trpeč stanovitni, to je milost pri Bogu.

21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

Kajti v to ste bili poklicani, ker je tudi Kristus trpel za vas, zapustivši vam zgled, da hodite po sledovih njegovih;

22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

"Kateri ni storil greha, in zvijača se ni našla v ustih njegovih,"

23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

Kateri psovan ni nazaj psoval, trpeč ni pretil, nego prepuščal sodečemu pravično;

24 han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.

Kateri je grehe naše sam na telesu svojem nesel na les, da bi grehom odumrli in živeli pravici; "po katerega progi ste bili ozdravljeni."

25 Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.

Bili ste namreč kakor ovce tavajoče, ali povrnili ste se zdaj k pastirju in čuvaju duš vaših.