1 Peter 2

1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

Dere har tatt imot Guds evige budskap. Kvitt dere derfor med all ondskap og falskhet. Slutt med å spille perfekte, og legg bort misunnelse og stygt snakk om hverandre.

2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

”Dere har jo fått smake Herrens godhet.” Vær derfor som nyfødte barn, som lengter etter å få suge i dere mer av den åndelige melken. Ja, sug i dere av Guds budskap, så skal dere vokse opp og forstå mer og mer av den frelse han har gitt dere.

3 om I da have smagt, at Herren er god.

4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

Dere har kommet til den levende Jesus Kristus. Han er den steinen som ikke var brukbar i menneskers øyne, men som er valgt ut og verdifull for Gud.

5 og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

Selv er dere nå levende byggesteiner, som Gud vil bruke for å reise sin menighet, sitt åndelige tempel. Dere har blitt prester for Gud, og ved Guds Ånd kan dere tjene ham. Denne tjenesten blir et offer som han tar imot med glede på grunn av det som Jesus Kristus har gjort.

6 Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."

Gud sier i Skriften:”Lytt! Jeg legger i Jerusalem en utvalgt og verdifull hjørnestein. Den som tror på ham, vil ikke bli skuffet.”

7 Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

Ja, Kristus er verdifull for dere som tror på han. For de derimot som ikke tror, har”den steinen som ikke var brukbar for bygningsarbeiderne, blitt selveste hjørnesteinen,

8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.

ja, en brysom stein som de dunker borti, en stein som de snubler over.” De snubler fordi de ikke tar imot Guds budskap og er lydige mot det. Slik var det bestemt allerede fra begynnelsen av for disse menneskene.

9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

Dere som derimot tror på budskapet, har”blitt innbudt av Gud til å være hans folk og til å være prester som tjener ham.” Ja,”dere tilhører Gud fullt og helt. Dere er hans eget folk som skal fortelle andre om hans fantastiske gjerninger.” Dere har blitt ført ut av det åndelige mørke og kommet til hans vidunderlige lys.

10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

Dere som ikke før var et folk, får nå være Guds eget folk. Nå har han vist medfølelse med dere som han tidligere ikke viste medfølelse.

11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

Kjære venner, dere lever som fremmede i denne verden. Derfor vil jeg oppfordre dere til ikke å gi etter for de egoistiske begjær som vil ta makten over dere og skade dere.

12 så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

Tenk på hvordan dere opptrer blant dem som ikke tror. La dem få se at dere gjør det som er godt. Da vil de som før anklaget dere, hylle Gud den dagen han besøker dem.

13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

Etter som dere tilhører Herren Jesus, skal dere underordne dere den regjering og de myndigheter som finnes i landet. Regjeringen har jo etablert ordensmakten for å straffe dem som gjør ondt og lønne dem som gjør godt.

14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

15 Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

Gud vil at dere ved å gjøre det som er godt, skal stoppe munnen på dem som kommer med dumme anklager mot dere.

16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

Jesus Kristus har kjøpt dere fri fra synden, men utnytt ikke denne friheten til å gjøre det som er ondt. Husk på at dere har fått friheten for å kunne tjene Gud.

17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

Dere skal behandle alle mennesker med respekt. Elsk deres troende søsken. Vis ære mot Gud, og ha respekt for regjering og myndigheter.

18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.

Dere som er slaver, må sette eierne foran dere selv. Vær lydige og respekter eierne, ikke bare når de er vennlige og behandler dere godt, men også når de er harde og urimelige.

19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

I Guds øyne gjør dere noe stort når dere er villige til å lide urettferdig, for å være lydige mot Gud.

20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

Dersom dere handler galt og på grunn av det må tåle å bli slått og straffet, hva er det å være stolte av? Om dere derimot handler rett og likevel må lide for det, da er det stort i Guds øyne.

21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

Den som har takket ja til Guds innbydelse om å tilhøre ham, må være villig å lide. Kristus selv måtte lide for alles skyld og har gitt dere et eksempel for å følge etter.

22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

Kristus syndet aldri, og han sa alltid sannheten.

23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

Når han ble hånet, svarte han ikke med å håne tilbake, og når han måtte lide, truet han ikke fiendene. Nei, han overlot straffen til Gud, som en dag vil dømme alle rettferdig.

24 han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.

Han bar syndene våre på sin egen kropp da han døde på korset. Gjennom dette er vi satt fri fra syndens makt og kan følge Guds vilje. Ja, ved hans sår har dere blitt legt.

25 Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.

Dere var som sauer på villstrå, dere var borte fra Gud, men nå har dere vendt tilbake til ham som er deres gjeter og beskytter.