1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Hiti chun umchan phalou ho, mi lheplhahna jouse, phatlhem, mithang thipna, chule ngainom umlou thusei jouse pailhauvin.
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Naosen sohthah ho bangin, lhagao bongnoi thengsel chu ngaichauvin chutileh lhagao huhhingna a chu na kikhanlhit thei dingu ahi.
3 om I da have smagt, at Herren er god.
Tun nanghon Pakai phatna chu natekhah u ahitai.
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Nangho Christa, Pathen Hou-in hingjing inning songpi, henga chu hunga nahi tauve. Ama chu miho pampai ahin, ahinlah Pathen in jana lentah chang dinga alhendoh joh ahitai.
5 og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
Chule nangho, song hingho Pathen in lhagao hou-in a dinga asahdoh chu nahiuve. Akalval ipi um'em, nangho Ama dia thempu thengho nahi tauve. Yeshua Christa Palai hina a Pathen lunglhaina theiya lhagaova kilhaina-thilto chu bol'ah nahi tauve.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
Pathen Thubun asei dung juiyin, “Keiman Jerusalema inning songpi kakoiyin, jabolna lentah dinga kilheng dohsa ahi, chule koi hileh Ama tahsan chan chu lungsetna changlouva umloubeh ding ahi,” ati.
7 Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Tahbeh in, nangho Ama tahsan hon Pathen in apeh jabolna chu nahetpeh un. Hinlah Ama pampai ho din “insahon adeimouva apampaiyu song chu tun inning sonpin apangtai.”
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.
Chule “Ama miho kipalsah chu ahin, chule amaho lhuhna songpi chu ahitai.” Amaho akipalnau ajeh chu amaho Pathen Thun anung pouve, chule amaho dinga kigong achandiu chu akimu tauve.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Ahin nangho hitobang chu nahi lou u ahi, ajeh chu nangho lhen tum mite nahiuve. Nangho leng-thempu ho, namtheng, Pathen nei chu nahi tauve. Hijeh a chu, nanghon midang ho Pathen phatna chu navetsah theiju ahitai, ajeh chu Aman muthim lah a kona avah loupi kidangtah a chu napuilut u ahitai.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
“Masanga chu amite hina photchenna neilou nahiu ahin, tua hi nangho Pathen mite nahiu ahitai. Masanga chu khotona anachanglou nahiu ahin, tua hi Pathen khotona chu changa nahi tauve.”
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Deitahte, “chomkhat a dinga khosa chule gamchom mi” nahiu toh kilhon'a kagihsal nahiuve, nangho nalhagaovu douva pang vannoi lung ngaichat hoa konin kikang seuvin.
12 så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Naheng nakom atahsanlou to cheng khom nahiu chu heuvin lang, chingtheiyun. Chujouleh amahon thildihlou bol a themmo nachan ujongleh ja theiya naum nau chu mudoh uvintin, chule Aman vannoi thu atan teng Pathen chu jana apeh dingu ahi.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Pakai jal'in, mihem thuneina jouse jabol un, Lengpa chu gamneipa ahinaa jading ahi,
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
ahilouleh thunei aman alhendoh hijongleh jana pen. Ajeh chu lengpa chun thildihlou bolho gimbol dinga chule thilpha bolho jabolna pedinga amaho chu ngansena apeh ahi.
15 Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Ja umtah'a hinkho naman diu chu Pathen lunglam ahi, hichun alamlouva ngolhoitah a themmo nahin chanhou chu asuhthip ding ahi.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Ajeh chu nangho chamlhat nahiu ahi, hinlah nangho Pathen sohte nahiuve, hiti ahijeh chun nachamlhatnau chu thilse bolnan neihih un.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Amitakip jabolun, chule Christian nasopi chu ngailun. Pathen gingin, chule lengpa chu jabol in.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.
Chule nangho sohho naputeu thuneina chu jana neitoh thon sanguvin. Amahon bol'un tia nahilu chu bolun-amaho chu mihepithem le lunggel toh them ahiseh-u hilouvin, mi engse ahiu jongleh bolun.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Ajeh chu Pathen lunglhaina chu nanghon adih ahi ti nahet'u chu naboluva chule alamlouva nakibol nauva jong thohhattah a napan dingu ahi.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
Ahinai, thilse boljeh a nathoh hatnau chun ima chanding nanei pouve. Hinlah thilphabol jeh a gimbolna nathoh uva thohhattah a napanuva ahileh, Pathen nachunguva lunglhaiyah ahi.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Ajeh chu Pathen in Christan nangho dinga gimbol hesoh athoh banga chu gimthohna ding hijongleh thilpha boldinga nakouvu ahi. Ama navettoh uva najui dingu chule akhonung najui dingu ahiye.
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Ama achonse khapoi, koima cha jong alhemlha khapoi.
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Ama ajumsou jong chun alethuhpoi, agimhesoh thoh pet in jong akithuhpoi. Aman achungchang thu adihtah a thutan jing Pathen khut a angam lhan ahi.
24 han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.
Amatah in atahsa chunga ichonsetna hou thingpel chunga chun apoi, hichu eiho chonsetna lama ithiuva chule chonphatna lama ihin theina dingu ahi. Ama kijepna mahahoa chu nanghon damna namu u ahi.
25 Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Nangho masanga chu avah manga nana hiu ahin, hinlah tun na Chingpau, na lhagaovu Kaihoipa henga chu hung kilekit'ah nahi tauve.
