1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Acunakyase, mkhyenak naküt, hleihlaknak naküt, ngsaihnak naküt, ngkeingkünak naküt ja pyenksenak mjüküm jah hawih ua.
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Hmi law thaiki hnasena kba, ngmüimkhya cihtui ngcim aläa cawixai lü ve ua. Acunüng va, acun eiaw lü dämduh law lü küikyannak nami yah khai.
3 om I da have smagt, at Herren er god.
Cangcim naw a pyena kba, “Bawipa ihlawka akcanga dawki ti cun namimät naw nami cayah pängki.”
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Khyang he naw ia käh mawngmeikia ngai lü ami ma. Cunüngpi, Pamhnam naw aphu küia a xü päng, xüngseikia lung Bawipaa veia law ua.
5 og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
Nangmi pi xüngseikia lunga kya u lü, ngmüimkhya üng sängeikia im sawngsaknak üng sumei ua. Acuna im üng ktaiyü ngcime naw Jesuh Khritawa ngming am Pamhnama veia ngmüimkhya üng sängeikia ngkengnak ami petnak vai hnüna kyaki.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
Cangcim üng, “Aphu küi lung ka xü, Zion mcunga aphungnua ka tak; Ani jumeiki naküt cun itia pi käh hmaiset khai” ti lü veki.
7 Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Ahina lung nami jumeikie phäh ta aphu kdäm yah khaie. Cunüngpi, am jumeikiea phäh ta: ia am mawngkia ngai lü imksae naw ami nawt hüa lung cun, aphungnu ktunga thawn law khawiki.
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.
Cangcim naw a pyen betü ta: “Ahina lung ni khyange jah ngsukeisaki, khyange jah kyukngpäsakia lung.” Ngthu am ami juma phäh ni ami ngsukei; acun ni Pamhnam naw ami phäha a hlüei.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Cunüngpi, nangmi ta ning jah xüa khyangmjü, Sangpuxanga ktaiyü he, ngcingcaihkia khyange ja amät Pamhnama sakhyange ni. Pamhnama müncankse khute jah sang khaia, anghmüp khui üngkhyüh amäta müncan phyakia akvai üng ning jah khü be lü a ning jah xü päng ni.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
Ahlana ta Pamhnama khyanga am kya uki. Atuh ta ania khyanga nami kyaki. Ahlana ta Pamhnama mpyeneinak am ksing uki. Atuh ta a mpyeneinak nami yaheiki.
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Ka püi he aw, khawmdek khana khin ja pekce khyanga kba ning jah nghui na veng. Aläa ngmüimkhya ngtäkpüiki mtisa hlükaw naküt hjawng ua.
12 så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Am jumeikiea ksunga nami pawh naküt akdawa pawh ua. Akse pawhkia khyange ami ning jah tinaka kcün üng, akdaw nami pawh cun süm be lü a law bea Khawmhnüp üng Pamhnam ami mküimto vaia phäh ni.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Khyang nghngicima ana naküt Bawipaa ngminga phäh jah läklam ua. Ana ak’hlüng säih taki Emperoa pyen läklam ua.
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
Akdaw pawhki mküiei lü akse pawhki kcet khaia Empero naw a jah mcawn mlüh ukea mtheh pi jah läklam ua.
15 Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Khyang kseea am dawkia ngthu ami pyen cun akdaw nami pawhnak naw a jah him vai Pamhnam naw hlüei ve.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Lätnak yahki khyanga kba nami xüngsekie ni. Cunüngpi, nami lätlangnak cen akse thupnak vaia käh sumei lü, Pamhnama mpyaa kba ve ua.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Khyang naküt leisawng ua, nami khritjanpüi mhläkphya na ua. Pamhnam kyüh lü Empero pi leisawng ua.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.
Mpyae aw, leisawngnak am nami bawi veia ng’apei ua. Khyang kdaw ja khyang k’hniphnawiea ma däka am ni lü, khyang mlung k’ngyatea veia pi acukba ve ua.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Pamhnama hlüei nami dangyaha phäh am khamei vai sükyaw nami khamei üng, acuna phäh Pamhnam naw dawkyanak ning jah pe khai.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
Nami mkhyenaka phäh mkhuimkhanak nami dunei üng, i ni nami yah. Cunüngpi, akdaw nami pawha phäh mkhuimkhanak nami dunei üng, Pamhnam naw dawkyanak ning jah pe khai.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Ahina phäh ni Pamhnam naw a ning jah khü. Khritaw naw a khawleh üng nglehei lü ani üng nami ngcuhngkih vaia nami phäha khuikhanak khamki.
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Ani cun naw ia mkhyenak pi am pawh. A mpyawng üng hlei a pyen pi u naw am ngja khawi.
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Khyang he naw mdihmsui u lü pi, am jah mdihmsui be. Ami mkhuimkha üngpi, am jah mkyühmkyawk be. Ania äpeinak cun ngtäikia ngthumkhyahki Pamhnam üng taki.
24 han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.
Mkhyenak üng mi thi lü, ngsungpyunak üng mi xün vaia, mi mkhyenake Khritaw amät naw a pum üng phüi lü kutlamktunga a cehpüi ni. A nghmalem am yainak mi yahki.
25 Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Toa mäiha lam nami hmüki cen, atuh ta ning jah msümceiki Toksäm ja nami ngmüimkhya ning jah Sämbänkia veia nami law beki.
