Første Kongebog 21

1 Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Vingård i Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.

Jezreel akonin Naboth kiti mikhat anaum in, ama hin Samaria lengpa Ahab leng inpi toh kinaicha in, Jezreel mun na chun lengpilei khat ana neijin ahi.

2 Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Vingård, for at jeg kan få den til Køkkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg vil give dig en bedre Vingård i Bytte eller betale dig, hvad den er værd, i rede Penge, om du foretrækker det."

Nikhat hi Ahab min Naboth kom ah, “Na lengpilei hi ka leng inpi toh akinai jeh in, honna kanei dingin neiki chohsah tan, akhel in hiche sang’a lengpilei phajo nape ingting ahiloule na deijoh leh aman dingin sum joh peh lhon nang’e,” atipeh in ahi.

3 Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overlade dig mine Fædres Arvelod!"

Ahin Naboth in adonbut in, “Kapu kapa khang’a pat’a kagou chin khat chu nang ka pehdoh jeng ding vang chu Pakai jahnom lou himai hen,” atipeh in ahi.

4 Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til Mode over det Svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig mine Fædres Arvelod!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit Ansigt bort og spiste ikke.

Hiche Naboth donbutna chun Ahab chu alunghansah lheh jengin, lungnom mo tah’in ainlang’a achetan ahi. Lengpa chun an jong ane nom tapon, bang lang angan alum tan ahi.

5 Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfor er du så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?"

Ajinu Jezebel chun, “Ipi nati ham? Ipi dinga lungnom mo tah a anne louva na um jeng ham?” tin adong in ahi.

6 Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad mig din Vingård for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en anden Vingård i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: Jeg vil ikke overlade dig min Vingård!"

Ahab in, “Naboth komah na lengpilei nei chohsah in ahi louleh akhel nape nang’e, kati leh anom pon ahi,” ati.

7 Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der for Tiden er Konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt Mod, jeg skal skaffe dig Jizre'eliten Nabots Vingård!"

Jezebel in, “Nangma hi Israelte lengp nahi hilou ham? Thoudoh inlang an nen, hiche chungthua chun lungkham tah hih’in, keiman Naboth lengpilei chu nape nang’e,” atin ahi.

8 Derpå skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og sendte det til de Ældste og de fornemme i Nabots By, dem, han boede imellem.

Hichun Jezebel in Ahab khel in ama min in lekha ajih in mohor anam khum in hichun khopi sunga lamkai holeh upa ho koma chun lekha athot in hitin anajih e,

9 I Brevet havde hun skrevet: "Udråb en Fastedag og sæt Nabot øverst blandt Folket

“Mipiho chu an-ngol a tao dingin koukhom unlang, Naboth chu mun thupi’a tou sah un,

10 og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og før ham så ud og sten ham til Døde!"

Chuleh pannabei mi ni akoma tousah unlang, amani chun lengpa le Pathen atai tom’e tin themmo chan u-hen. Chujouteng kai doh’unlang song in seplih un,” ati.

11 Hans Bysbørn, de Ældste og de fornemme, som boede i hans By, gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, således som der stod i Brevet, hun havde sendt dem;

Hiti chun khopi sunga upa ho leh lamkai ho chun Jezebel lekha a kijih thupeh dungjui chun abol tauvin ahi.

12 de udråbte en Fastedag og satte Nabot øverst blandt Folket;

Amahon an ngol ding asom’un, Nabath chu mipi masanga thupitah in atousah un ahi.

13 og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i Folkets Påhør og sagde: "Nabot har forbandet Gud og Kongen!" Og derpå førte de ham uden for Byen og stenede ham til Døde.

Hijouchun mi pannabei mini chu amasanga atousah un, Naboth chu mipi masanga themmo achan lhonin, “Ama hin Pathen leh lengpa asamsen ahi,” ati lhonin ahi. Hijeh chun ama chu khopi po langa akaidoh un song in aseplih tauvin ahi.

14 Så sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til Døde!"

Khopi lamkai ho chun Jezebel komah thu athot un, “Nabath chu aki seplih tai,” atiuvin ahi.

15 Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til Døde, sagde hun til Akab: "Stå op og tag Jizre'eliten Nabots Vingård, som han vægrede sig ved at sælge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er død!"

Chuin Jezebel in hiche thu chu ajah phat in, Ahab jah’ah, “Naboth lengpilei nang kom’a ana joh nomlou chu nahet em? Ven ama athi tai, alengpilei khu na kilah thei ahi tai,” ati.

16 Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned til Jizre'eliten Nabots Vingård for at tage den i Besiddelse.

Hichun Ahab jong gangtah’in ache suh in Naboth lengpilei chu aga kichan tan ahi.

17 Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias således:

Ahin Pakaiyin Elijah komah thu ahin seitan ahi.

18 "Stå op, gå Akab, Israels Konge i Samaria, i Møde; han er just i Nabots Vingård, som han er gået ned at tage i Besiddelse.

“Samaria a vaihompa Israel lengpa Ahab khu ga kimupi dingin chesuh tan, amachu Jezreel munna Naboth lengpileiya ama a ding akichan pet tah nato ding ahi,” ati.

19 Og tal således til ham: Så siger HERREN: Har du myrdet og allerede tiltrådt Arven? Sig fremdeles til ham: Så siger HERREN: På samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de også slikke dit!"

Hiche thuhi ahengah seipeh in, “Pakaiyin hitin aseiye, Naboth na tha chu phakhopset lou ham? Hitiapihi anei agou nachom kit nalaiset ding ham? Hitia hi thil nabol jeh in, ui-chaten Naboth thisan ale na’u mun achun nang thisan jong ale di’u ahi,” agatisah tai.

20 Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende?" Og han svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,

Hichun Ahab chu Elijah komah apeng jah jengin, “Tuahi kamelma pan, neihung mudoh kit hi tam?” atileh, Elijah in adonbut in, “Henge, nangman Pakai mitmu a thilse jeng bolna a nakipeh jing jeh a ka hungkit ahi tai,” ati.

21 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt Væsen, store og små, af Akabs Slægt, i Israel;

Hijeh chun tun Pakaiyin hitin aseiye, “Nangma naval-lhum jing thei manthahna kahin lhun khum sah ding, nangma chilhah te pasal ho chuleh nasohho chujongleh soh hilou ho jong Israel gamsung hoilai mun hijong leh kasuhmang ding ahi.

22 jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, Hus og Basjas, Abijas Søns, Hus for den Krænkelse, du har øvet, og fordi du har forledt Israel til Synd.

Keiman Ahijah chapa Baasha insung mite le Nebat chapa Jeroboam insung mite kasuh mang hel banga, nangma insung mite jong kasuhmang ding ahitai. Ajeh chu nangman keima nei sulunghang behseh jengin chuleh nangin Israel tehi nachonset sah tan ahi,” ati

23 Men også om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal æde Jesabel på Jizre'els Mark!

“Chuleh Jezebel chungchang ahin, Pakaiyin hitin aseiye, ‘Jezreel mun’a gam behkhat chunga Jezebel tahsa chu uichan aneh ding ahi,” ati.

24 Den af Akabs Slægt, der dør i Byen, skal Hundene æde, og den, der dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde!"

“Ahab insung mite jouse hiche khopi sunga thiho jouse jong chu uicha hon aneh dingu chuleh gam lah’a thiho jouse chu muthong hon aneh diu ahi,” ati.

25 Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, fordi hans Hustru Jesabel forledte ham dertil;

Ajinu Jezebel in athu nun jeh'a Ahab min Pakai mitmua thilse bolna a aki pehlut banga kipehlut na koimacha dang aumpon ahi.

26 han handlede såre vederstyggeligt, idet han boldt sig til Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort foran Israeliterne.

Athil bolset nasa pen chu, milim doi Amon mite ahou bang uva ahou chu ahipen’e. Amaho hi Israelte lhun masanga Pakaiyin ana deldoh masat nam mite chu ahiuve.

27 Da Akab hørte de Ord, sønderrev han sine Klæder og bandt Sæk om sin bare Krop og fastede, og han sov i Sæk og gik sagtelig om.

Hiche thupeh hi Ahab in ajah phat in, apon abottel in, khaodip pon akisel in, an angol in lunghem tah in khaodip pon chung ah alum in ahi.

28 Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias således:

Hichun Pakaija kon’a thupeh Elijah kom’a ahung lhung kit in,

29 "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans Dage; i hans Søns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans Hus!"

“Ahab khu keima masanga ichangeiya amale ama kisunem’a hitam ti namu em? Aman hichen geija aki suhnem tah jeh in, keiman ka bolgot chu ama damsung in bol taponge, achate cheng leh achilhah chunga bou ka bolding, alenggam kasuhmang ding ahi tai,” ati.