Første Kongebog 20
1 Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær, og to og tredive Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og indesluttede Samaria og belejrede det.
Tokosra Benhadad lun Syria el orani un mwet mweun nukewa lal. Oasr kasreyal sin tokosra tolngoul luo ke mutunfacl saya, wi horse ac chariot natulos. Elos fahsryak kuhlusya acn Samaria ac mweuni.
2 Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel
Tokosra Benhadad el supwala mwet utuk kas lal nu in siti uh nu yorol Tokosra Ahab lun Israel, in fahk, “Tokosra Benhadad el fahk ke sap ku lal
3 og lod sige til ham: "Således siger Benhadad: Dit Sølv og Guld er mit, men dine Hustruer og børn kan du beholde!"
mu kom in fuhleang silver ac gold lom nu sel, wi mutan kiom ac tulik nukewa nutum ma ku in mano.”
4 Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt, hvad mit er, tilhører dig."
Ac Ahab el topuk ac fahk, “Folokot ac fahk nu sel Tokosra Benhadad, leum luk, lah nga ac oru oana ma el fahk. El ku in eisyu ac ma nukewa luk.”
5 Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "Således siger Benha dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit Sølv og Guld og dine Hustruer og Børn skal du give mig!
Tok kutu, mwet utuk kas uh sifilpa foloko nu yorol Ahab ac us pac soko sap sel Benhadad su fahk ouinge: “Nga sapot tari nu sum kom in supwama silver, gold, mutan ac tulik.
6 Så sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de skal gennemsøge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og tage alt, hvad de lyster!"
A inge, nga ac supwaot mwet kol fulat lun mwet mweun luk in iluhsya kewa koanon inkul sum, oayapa lohm sin mwet kol fulat lom, ac eis ma nukewa ma elos pangon mu ma saok. Elos ac sun acn ingan pacl se pacna inge lutu.”
7 Da lod Israels Konge alle Landets Ældste kalde og sagde: "Der ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig om mine Hustruer og Børn, og mit Sølv og Guld havde jeg ikke nægtet ham!"
Tokosra Ahab el pangoneni mwet kol nukewa lun facl sac ac fahk, “Kowos liye ke mwet se inge sukna in kunauskutla uh? El supwama kas nu sik ac sap ngan supwala mutan kiuk, tulik nutik, silver ac gold, ac nga tuh wi na sap lal.”
8 Alle de Ældste og alt Folket svarede ham: "Hør ham ikke; du må ikke give efter!"
Na mwet kol ac mwet uh topuk, “Nimet lohng ma el fahk ingan. Nimet kom munasla.”
9 Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen: Alt, hvad du første Gang krævede af din Træl, vil jeg gøre, men dette Krav kan jeg ikke opfylde!" Med det Svar vendte Sendebudene tilbage.
Ouinge Ahab el fahk nu sin mwet utuk kas lal Benhadad, “Fahkang nu sel tokosra, leum luk, lah nga ac oru sap soko lal meet ah, tusruktu sap soko tok an nga tia ku in lela.” Mwet utuk kas inge som twe sifilpa foloko ke soko pac sap
10 Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om Støvet i Samaria forslår til at fylde Hænderne på alle de Krigere, der følger mig!"
sel Benhadad, fahk mu, “Nga ac fahsrot ac us pisen mwet ma ac ku in kunausla siti sum an, ac usla nufon ipin eot mokutkuti inpaolos. Lela god uh in uniyuwi ngan misa, nga fin tia orala!”
11 Men Israels Konge lod svare: "Sig således: Den, der spænder Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det!"
Tokosra Ahab el topuk, “Fahkang nu sel Tokosra Benhadad lah mwet mweun pwaye se oru konkin lal tukun mweun, tia meet liki.”
12 Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med Kongerne i Løvhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!" Og de gjorde sig rede til at storme Byen.
Benhadad el eis top lal Ahab ke pacl se ma el, ac tokosra saya ma welul ah, nimnim in lohm nuknuk selos. El sapkin nu sin mwet mweun lal in akola in mweuni siti sac, na elos fahsryang nu yen elos ac mweun we.
13 Men en Profet trådte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "Så siger HERREN: Ser du hele den vældige Menneskemængde der? Se, jeg giver den i Dag i din Hånd, og du skal kende, at jeg er HERREN!"
In pacl sac, mwet palu se som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “LEUM GOD El fahk, ‘Nikmet sangeng sin un mwet mweun lulap se ingan. Nga ac sot kom in kutangulosla misenge, na kom fah etu lah nga pa LEUM GOD.’”
14 Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "Så siger HERREN: Ved Fogedernes Folk!" Derpå spurgte han: "Hvem skal åbne Kampen?" Han svarede: "Du!"
Ahab el siyuk, “Su ac us mweun uh?” Ac mwet palu sac fahk, “LEUM GOD El fahk mu mwet mweun fusr su kolyuk sin kais sie governor in acn Israel pa ac us mweun uh.” Na tokosra el siyuk, “Ac su ac sapsap nu sin mwet nukewa?” Mwet palu sac fahk, “Kom.”
15 Så mønstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter mønstrede han hele Hæren, alle Israeliterne, 7000 Mand.
Ouinge tokosra el pangoneni mwet mweun fusr nukewa su muta ye kolyuk lun governor lun kais sie acn in facl Israel, su pisalos mwet luofoko tolngoul luo nufon. Na el pangonak un mwet mweun lun Israel, su pisalos mwet itkosr tausin.
16 Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Løvhytterne.
Mweun sac mutawauk ke infulwen len, ke Benhadad ac tokosra tolngoul luo su welul elos sruhila in lohm nuknuk selos.
17 Først rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad og meldte: "Der rykker Mænd ud fra Samaria!"
Mwet mweun fusr Israel elos fahsr meet. Benhadad el tuh supwala mwet kalngeyuk lal in liye acn meeto, ac elos foloko ac fahk nu sel lah un mwet mweun se pa tuku Samaria me.
18 Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at få Fred eller for at kæmpe, så grib dem levende!"
Benhadad el sapkin, “Elos finne tuku in mweun ku in suk misla, sruokolosi a nimet onelosla.”
19 Da Fogedernes Folk og Hæren, som fulgte efter, var rykket ud fra Byen,
Mwet mweun fusr uh pa us mutun mweun uh, ac un mwet mweun lun Israel fahsr tokolos.
20 huggede de ned for Fode, så at Aramæerne tog Flugten; og Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap til Hest sammen med nogle Ryttere.
Kais sie sin mwet mweun lun Israel inge uniya mwet se ma el anwuk nu se. Mwet Syria elos kaing, ac mwet Israel ukwalos na. A Benhadad el kaingla fin horse natul, wi pac kutu mwet mweun lal su kasrusr fin horse.
21 Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til Bytte, og han tilføjede Aramæerne et stort Nederlag.
Tokosra Ahab el som nu yen mweun uh orek we, ac sruokya horse ac chariot, ac orala kutangla na lulap se fin mwet Syria.
22 Men Profeten trådte hen til Israels Konge og sagde til ham: "Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil gøre, thi næste År drager Arams Konge op imod dig igen!"
Na mwet palu sac som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “Folokla ac musaeak un mwet mweun lom an, akola akwoye, mweyen tokosra lun Syria el ac sifil foloko mweuni kom meet liki infulwen yac fahsru.”
23 Men Aramæerkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en Bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på Slettelandet!
Mwet kol fulat lal Tokosra Benhadad elos fahk nu sel, “God lun mwet Israel ingan elos god fineol, pa pwanang mwet Israel elos kutangkutla. Tuh kut lulalfongi na yohk lah kut ac kutangulosla kut fin mweunelos yen tupasrpasr.
24 Således skal du gøre: Afsæt alle Kongerne, sæt Statholdere i deres Sted
Inge kom eisla tokosra tolngoul luo liki kunokon lalos, ac sang mwet kol ma pisrla ke mweun yen tupasrpasr in aolulos.
25 og stil lige så stor en Hær på Benene som den, du mistede, og lige så mange Heste og Vogne som før! Når vi så kæmper med dem på Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!" Og han fulgte deres Råd og handlede derefter.
Na kom pangoneni mwet mweun lom an in pus oana pisen mwet ma tuh kaingkinkomla, ac sokak horse ac chariot in oana pisen ma wanginla. Kut ac mweuni mwet Israel yen tupasrpasr, ac kut ac fah kutangulosla ke fwil se inge.” Tokosra Benhadad el insese ke kas in kasru lalos inge, ac el oru oana.
26 Næste År mønstrede Benha dad Aramæeme og drog op til Atek for at kæmpe med Israel.
Meet liki infulwen yac se tok ah, el pangoneni mwet lal ac welulos som nwe ke siti Aphek in mweuni mwet Israel.
27 Også Israeliterne blev mønstret og forsynede sig med Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Møde og lejrede sig lige over for dem som to små Gedehjorde, medens Aramæerne oversvømmede Landet.
Mwet Israel uh pangonyukeni ac akola kufwen mwe mweun natulos, ac som nu nien aktuktuk lalos, ac orekelik nu ke u luo, ac tu forang nu sin mwet Syria. Mwet Israel inge elos oana u srisrik luo ke nani fin lumweyuk elos nu ke pisen mwet Syria, su fahsrelik ac nwakla in polo acn sac nufon.
28 Da trådte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "Så siger HERREN: Fordi Aramæerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil jeg give hele den vældige Menneskemængde der i din Hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN!"
Sie mwet palu som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “Pa inge ma LEUM GOD El fahk: ‘Mweyen mwet Syria elos fahk mu nga sie god fineol uh ac tia god nu yen tupasrpasr, nga ac sot kom in kutangla un mwet mweun lulap se inge, na kom ac mwet lom nukewa fah etu lah nga pa LEUM GOD.’”
29 De lå nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aramæerne ned, 100.000 Mand Fodfolk på een Dag.
Mwet Syria ac mwet Israel elos mutana in acn elos aktuktuk we ac ngetani nu sie ke len itkosr. Ke len se akitkosr elos mutawauk in mweun, ac mwet Israel elos uniya siofok tausin mwet mweun lun Syria.
30 De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad flygtede ind i Byen, hvor han løb fra Kammer til Kammer.
Mwet Syria ma lula elos kaingla nu in siti Aphek, twe pot we ah topla ac toanya pac longoul itkosr tausin selos. Benhadad el kaingla pac nu in siti uh ac wikla in sie fukil oan etok ke sie lohm.
31 Da sagde hans Folk til ham: Vi har hørt, at Kongerne over Israels Hus er nådige Konger; lad os binde Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og gå ud til Israels Konge, måske han da vil skåne dit Liv!"
Mwet pwapa fulat lal ah som nu yorol ac fahk, “Kut lohng mu tokosra lun mwet Israel elos mwet na kulang. Filikutla kut in losya infulwasr ke nuknuk yohk eoa ac pwelah insifasr ke sucl, ac som nu yorol tokosra lun Israel. Na sahp el ac nunak munas nu sum ac tia unikomi.”
32 Så bandt de Sæk om Lændeme og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: "Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!" Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!"
Ouinge elos losya infulwalos ke nuknuk yohk eoa, ac pwelah inkwawalos ke sucl, ac som nu yorol Ahab ac fahk, “Benhadad, mwet kulansap lom, el kwafe nu sum tuh kom in lela elan moul.” Ac Ahab el fahk, “Ku el srakna moul? Wona! El oana tamulel se nu sik!”
33 Det tog Mændene for et godt Varsel. og de tog ham straks på Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han: "Gå hen og hent ham!" Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig.
Mwet pwapa fulat lal Benhadad elos tupan lah oasr akul wo elos ac liye, ac ke Ahab el fahk “tamulel” na elos sulaklak na fahk, “Pwaye sum, Benhadad el tamulel lom!” Na Ahab el sap, “Usalu nu yuruk.” Ke Benhadad el sun acn we, Ahab el solal elan fanyak welul fin chariot natul uh.
34 Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog din Fader, vil jeg give tilbage, og du må bygge dig Gader i Damaskus, lige som min Fader gjorde i Samaria! På disse Vilkår give du mig fri!" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham gå.
Benhadad el fahk nu sel, “Nga ac folokonot siti nukewa ma papa tumuk ah tuh eisla sin papa tomom ah, ac kom fah orala sie acn in kuka ah lom in acn Damascus, oana ke papa tumuk el tuh oru in acn Samaria.” Ahab el topuk, “Ke sripen ma kital aetuila kac inge, nga ac aksukosokyekomla.” Na el orala sie wulela ku inmasrloltal, ac aksukosokyalla.
35 Men en af Profetsønnerne sagde med HERRENs Ord til sin Fælle: "Slå mig!" Men han vægrede sig derved.
Ke sap lun LEUM GOD, sie mwet palu inmasrlon un mwet palu el sap sie pac selos in puokilya. Tusruktu el srangesr oru.
36 Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs Ord. skal en Løve dræbe dig, når du går bort fra mig!" Og da han gik bort fra ham, traf en Løve på ham og dræbte ham.
Na mwet se ma sapkin el fahk nu sel, “Mweyen kom tia akos ma LEUM GOD El sapkin, lion soko ac unikomi ke kom ac tufahna fahla likiyu.” Na ke el tufahna fahla lukel, lion soko fahsryak twe unilya.
37 Så traf Profetsønnen en anden og sagde til ham: "Slå mig!" Og den anden slog ham og sårede ham.
Na mwet palu sac sifilpa som nu yurin sie pac mwet ac fahk, “Puokyuwi!” Na el oru oana el fahk — el liksrenina puokilya na el kineta.
38 Så gik Profeten hen og stillede sig på den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for Øjnene.
Mwet palu sac pwela mutal ke nuknuk se tuh in tia akilenyuk el, ac el som tu inkanek ah, soano tokosra Israel elan tuku.
39 Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: "Din Træl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bøde en Talent Sølv!
Ke pacl se tokosra el tuku, na mwet palu sac wola ac fahk, “Leum fulat, ke nga tuh muta ke mweun ah, sie sin mwet mweun ah use sie mwet lokoalok ma el tuh sruokya, ac fahk nu sik, ‘Taranul el uh. El fin kaingla, mwata ac oan fom: fin tia anwuki kom, kom ac moli ke tolu tausin ipin silver.’
40 Men din Træl var optaget snart her, snart der, og borte var han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har selv fældet den!"
Tusruk nga tuh kafofo ke kutepacna ma saya, na mwet sac kaingla.” Tokosra el fahk, “Kom sifacna pakiya mwe kalya nu sum uh, ac kom fah akkeokyeyuk fal nu kac.”
41 Så tog han hurtig Bindet fra Øjnene, og Israels Konge genkendte ham som en af Ptofeterne.
Mwet palu sac tulakunla ipin nuknuk sac liki mutal, na tokosra el akilenulak lah sie sin mwet palu ah pa el.
42 Og han sagde til ham: "Så siger HERREN: Fordi du gav Slip på den Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!"
Na mwet palu sac fahk nu sel tokosra, “Pa inge kas sin LEUM GOD: ‘Mweyen kom tuh lela mwet se nga sap in anwuki in kaingla, kom ac fah moli ke moul lom, ac un mwet mweun lom ac fah kunausyukla mweyen elos lela un mwet mweun lal in kaingla.’”
43 Da drog Israels Konge hjem, misfornøjet og ilde til Mode, og han kom til Samaria.
Tokosra el folokla nu in acn sel Samaria, ac el fosrnga ac inse toasr.
