< Første Kongebog 2 >
1 Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Søn Salomo disse Befalinger:
Hagi Devitima fri kna'amo'ma egoftama nehigeno'a, amanage huno nemofo Solomonina asami'ne,
2 "Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som en Mand!
Kofta hu'na nagra frigahue. Hagi ve mofavremo'ma nehiaza hunka oti hanavetinenka,
3 Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Veje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,
Ra Anumzana kagri Anumzamo'ma huoma hania zana nehunka, maka avu'ava'a avaririo. Hagi Mosese avontafepima krente'nea tra ke'ane, kasege'anema kegava hunka avaririsankeno'a, maka zama hanana zamo'ene, kama vanana kamo'a knare hugahie.
4 for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer i Trofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!
Hagi ana'ma hanankeno'a Ra Anumzamo'ma huhamprinante'nea kemo'a nena raga regahie. Agra amanage huno hu'ne, Ne' mofavreka'amo'zama vahe'ma maniga kante nemaniza, maka zupa kazigazi hu'za miko tumozimireti'ene, zamagu zamenteti'ma hu'za navaririsazana Israeli vahete'ma kinima mani vahekura ohakegosazanki, kagri mofavre nagapinti mago zimimo kinia otitere hugahie huno nasami'ne.
5 Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, Ners Søn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder med uskyldigt Blod;
Hagi Zeruia nemofo Joapu'ma hunante'nea avu'avazamofo kea antahi'nane. Agra tare Israeli sondia kva netrena, Neri nemofo Abnane, Jeta nemofo Amasakigiznia zanahe fri'ne. Hagi anama zanahe'neana hapina ozanahe'neanki, fru hu'ne amne mani'na'a knafi zanaheno korazani'a eri tagi'nea koramo'a amu'nofimofone agia anomofonte me'ne.
6 gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå Hår stige ned i Dødsriget med Fred. (Sheol )
Hagi kagra knare antahintahika'a avaririnka e'ina zantera nona hunto. Hagi atregeno amanea mani'neno ozafa reno rimpa frunena ofrino. (Sheol )
7 Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på den Måde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din Broder Absalom.
Hagi Giliati ne' Basilai ne'mofavreramina zamatrege'za kagranema nezama nenaza traka'areti'ma nenaza naga'ene neho. Na'ankure negafu Absalomunkuma koro'ma fre'na nevugeno'a, zamagra knare zamavu'zamava nagrira hunante'naze.
8 Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjel med Sværd!
Hagi Bahurimi kumateti Benzameni nagapinti ne' Gera nemofo Simeinkura kagera okanio. Agra Mahanaimi kumate'ma nevugeno'a kazusi ke hunanteno nazeri haviza hu'ne. Hianagi Jodani tinte'ma eme nege'na Ra Anumzamofo avufi huvempa hunte'na amanage hu'noe, Kahe ofrigosue hu'na hu'noe.
9 Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå Hår blodige ned i Dødsriget." (Sheol )
Hianagi atregeno e'ina kemo'a hazenke'a erifrara okino. Hagi kagra knare antahintahika'a avaririnka e'ina zantera nona hunto. Hanki atregeno amanea mani'neno ozafa reno ofri'nianki, ahenka korama'a eri tagigeno frino. (Sheol )
10 Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen.
Hagi anante Deviti'a frige'za agri rankumapi Jerusalemi asente'naze.
11 Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
Hagi Deviti'a 40'a kafufi kinia mani'neno, Israeli vahera kegava hu'ne. Hagi ana 40'a kafuma mani'nefina 7ni'a kafua Hebroni maniteno, 33'a kafua Jerusalemi umani'ne.
12 Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans Herredømme blev såre stærkt.
Hagi anama higeno'a Solomoni'a nefa nona erino Deviti kini tratera kinia mani'ne. Hagi Solomoni'a hankave kini ne' fore huno hanavenentake higeno magozamo'a azeri atregara osu'ne.
13 Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg gør!"
Mago zupa Hagiti ne'mofo Adoniza'a Solomoni nerera Batseba kenaku e'ne. Hagi anama egeno'a, Batseba'a amanage huno antahige'ne. Kagra knare kazigati ampi? huno higeno, Adoniza'a amanage huno kenona hu'ne, Knare naneke kasaminaku oe nehuno,
14 Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun svarede: "Så tal!"
amanage hu'ne, Nagra mago'a ke kasaminaku e'noe, higeno Batseba'a amanage hu'ne, Huge'na antahi'neno huno hu'ne.
15 Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde Blikket rettet på mig som den, der skulde være Konge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham.
Higeno Adoniza'a amanage hu'ne, Kagra antahi'nane, esera mika Israeli vahe'mo'za nagriku kini manigahie hu'za hu'naze. Hianagi ana kini tramo'a ete nenafu azampi vigeno, nenagna kinia manie. Na'ankure ko Ra Anumzamo agri huhamprinte'ne.
16 Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Hun svarede: "Så tal!"
Hanki nagra menina magoke zanku kantahigegahue. Muse hugantoanki ama ana keni'a antahinamio, higeno Batseba'a amanage huno hu'ne, Hugena antahineno huno hu'ne.
17 Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"
Anagema higeno'a Adoniza'a amanage huno asami'ne, Muse hugantoanki kini ne' Solomonina antahigegeno, Sunamiti a' Abisakina naminkena a' eri'neno. Na'ankure kagrama hananankea antahigahie.
18 Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"
Higeno Batseba'a amanage huno asami'ne, Knareki'na kagri kea eri'na kini nera ome antahigegahue.
19 Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Trone sætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre Side.
Anage nehuno Batseba'a Adoniza agi erino Solomonina ome antahigenaku vu'ne. Hagi kini ne' Solomoni'ma Batsebama negeno'a, otino arena reno kepri nehuno, eri'za vahe'a kehige'za mago trara eri'za azantmaga kaziga eme antazageno, nerera'a ana trate mani'ne.
20 Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vil ikke afvise dig!"
Hagi Batseba'a ana trate'ma maniteno'a amanage hu'ne, Nagra mago osi zanku kantahigegahue, hanki ana keni'a eri otrenka antahinamio. Anante kini ne'mo'a amanage hu'ne. Antanimoka amne nantahigo, na'ankure kagra antahi'nane, nagra keka'arera i'o hu'na osugahue.
21 Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til Hustru!"
Hanki Batseba'a amanage hu'ne, Atregeno negafu Adoniza'a Sunemiti ara a' avrenteno.
22 Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og Præsten Ebjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"
Anagema higeno'a kini ne' Solomoni'a amanage hu'ne, Nagafare Sunemiti ara Abisakina Adonizana amio hunka eme nantahinegane? E'ina'ma hunaku'ma hanunka fatgo hunka nantahigege'na atranenkeno nagri no erino kinia manino. Na'ankure agra nempuni'a manigeno agri kaziga pristi ne' Abiata'ene, Seruia nemofo Joapukea mani'na'e.
23 Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!
Anage nehuno Solomoni'a Ra Anumzamofo avufi amanage huno huvempagea hu'ne. Adoniza'ma amanahu ke'ma hire'ma ahe ofrisugeno'a Anumzamo'a nagrira nahe frigahie!
24 Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal Adonija miste Livet!"
E'ina hu'negu menina Ra Anumzamo'ma naza huno hankave naminege'na nenfa Deviti kini trate'ma nagri naga'ma huhampri'nea kante'ma ante'na kini tratera mani'ne'na mani vava Anumzamofo agifi huankino, Adoniza'a meninke frigahie.
25 Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at hugge ham ned; således døde han.
Anage nehuno kini ne' Solomoni'a Jehoiada nemofo Benaia huntegeno vuno, Adonizana ome ahegeno fri'ne.
26 Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jeg ikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"
Hagi kini ne'mo'a pristi ne' Abiatana amanage huno asami'ne, kagra ete mopakarega Anatoti vuo. Hianagi menina kagrira kahe ofrigahue. Na'ankure kagra nenfa Deviti'ene mani'nenka Ra Anumzana hankavenentake Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisi e'nerinka, nenfa'ma hazenke knafima mani'negenka aza hunka nenfa knazana eri'nane.
27 Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præst for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.
E'inage nehuno kini ne'mo'a Ra Anumzamo'ma Sailo kumate Eli naga'ma kasnampa ke huzamante'nea kante anteno Abiatana pristi eri'zama'afintira ahenati'ne.
28 Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,
Hagi Joapu'a Absalomu'ma kinima mani'naku'ma nehigeno'a agri'enena tragoteno mani'neno aza osu'ne. Hianagi Adoniza'ma kinima mani'zama nehigeno'a, Adoniza'ene ome tragoteno mani'neno aza hu'ne. E'ina hu'neankino Adonizama ahaza nanekema nentahino'a, freno vuno ruotge seli mono nompi Ra Anumzamofo kre sramnavu itare'ma me'nea pazivetaminte ome azeriteno mani'ne.
29 og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"
Hagi kini ne' Solomonina ome asami'za amanage hu'naze, Joapu'a freno vuno Ra Anumzamofo seli mono no kumapi kre sramnavu itare'ma me'nea pazivete ome azerintrako huteno mani'ne. Hagi ana nanekema nentahino'a Solomoni'a Jehoiada nemofo Benaia hunteno, Joapuna ome ahegeno frino!
30 Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Således siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg dø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.
Anagema higeno'a Benaia'a Ra Anumzamofo seli nompi eazamo amanage huno Joapuna eme asami'ne, Kini ne'mo'a fegi atiramio huno hianki fegia atiramio. Hianagi Joapu'a amanage huno hu'ne, I'o nagra ama anante frigahue. Hagi agrama hia nanekea erino vuno Joapu'a anage hie huno kini nera ome asami'ne.
31 Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;
Kini ne'mo'a amanage huno kenona hu'ne, Knareki agri ke avaririnka anante ome ahegeno frina asentegeno Joapu'ma hazenke'a omane vahe'ma zamahe'nea kanazamo'a tagritera omaneno.
32 HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;
Hagi hazenkezani omne netrema zanahe'nea zantera, Ra Anumzamo agrake Joapuna nona huntegahie. Na'ankure agra hazenkezni omne netre Israeli vahe sondia kva ne' Neri nemofo Abnane, Juda vahe sondia vahetaminte kva ne Jetari nemofo Amasanena nenfa'a keno antahino osu'negeno zanahe'ne.
33 så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!"
E'ina hu'negu ana netremofo knazamo'a Joapunte'ene agripinti'ma forehu anante anante hu'zama vanaza vahepi mevava huno vugahie. Hianagi Devitinte'ene agripinti'ma forehu anante anante'ma hu'za vanaza vahe'ene, naga'are'ene, kini tra'are mani'za esaza vahetera maka zupa Ra Anumzamofo arimpa fruzamo mevava huno vanie.
34 Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.
Hagi anante Jehoiada nemofo Benaia'a vuno ruotge seli mono nompi Joapuna ome ahe frigeno, avufa'a eri'za hagege kokampi noma'afinka ome asente'naze.
35 Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.
Hagi ana nehuno kini ne'mo'a Joapu nontera Benaiana azeri otigeno sondia vahetera ugota kva manigeno, pristi ne' Abiata nontera, Zadoki azeri otigeno pristia mani'ne.
36 Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;
Hagi anante kini ne'mo'a Simeintega amanage huno kea atrente'ne, kagra Jerusalemi nona ome kinka manio. Hianagi ana kumapintira atrenka rurega vunka enka osutfa huo.
37 thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"
Hanki ana kuma'ma atrenka Kidroni kraho'ma agaterenka nevanunka, nagra frigahue hunka kagesa antahio. Hagi anama hunka kagrama frisankeno'a, fri'nana knazamo'a kagrite megahie.
38 Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.
Hanki Simei'a amanage huno kini ne'mofo kerera hu'ne, kini nera nanekema refko'ma hunka ketenka hunantana kemo'a fatgo hianki'na rana kini nimokama hanankemofona, eri'za nekamo'na avaririgahue. Anage nehuno Simei'a zaza kna Jerusalemia mani'ne.
39 Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trælle var i Gat,
Hianagi 3'a kafuma enevigeno'a, Simei eri'za netremokea atrene freke Gati kini ne' Maka nemofo Akisi'ene Gati kumate umani'na'e. Hagi Simeina mago'a vahe'mo'za asami'za, Eri'za neka'araremokea freke Gati kumate umani'na'e huza asamizageno,
40 brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.
Simei'a tonki afu'a retro huteno agumpi marerino eri'za netrema'agu hakeno Gati kumate Akisinte vu'ne. Hagi ana eri'za netre'na ome zanageno, Gati kumatetira ete zanavreno e'ne.
41 Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,
Hagi Simei'ma Jerusalemima atreno Gatima vuteno eankema Solomoni'ma nentahino'a,
42 lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?
kini ne'mo'a amanage huno kea atrente'ne, Nagra Ra Anumzamofo avufi huvempa hu'na Jerusalemi kuma'ma atrenka ru kumate'ma vanunka frigahane hu'na hu'noe. Hagi anagema hugenka, kagra amanage hu'nane, kini nera nanekema refko'ma hunka ketenka hunantana kemo'a fatgo hianki'na ana kemofo avaririgahue hu'nane.
43 Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?"
Hagi nahigenka Ra Anumzamofo avufima huvempama hunka avaririgahue hu'nana kea rutragenane?
44 Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;
Hagi kini ne'mo'a Simeinkura mago'ane amanage hu'ne, kefo kavukava'ma nenfa Devitima hunte'nana zana kagra'a antahi'nane. E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a ana knazamofo nona'a kagrira kazeri haviza hugahie.
45 men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"
Hianagi Ra Anumzamo'a nagrira asomu hunante'nigeno, Ra Anumzamofo avurera Deviti kini tramo'a agripintima fore hunante anante'ma hu'za vanaza vahepi mevava huno vugahie.
46 Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.
Ana huteno Jehoiada nemofo Benaia huntegeno, Simeina ome ahe fri'ne. Ana huteno Solomoni'a hankavenentake kini fore huno vahera kegava hu'ne.