Første Kongebog 17
1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit udtrykkelige Bud!"
Hagi Giliati mopafi, Tisbe kumate nemania kasnampa ne' Elaija'a amanage huno kini ne' Ahapuna asami'ne, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzama kasefa huno mani'nea Anumzamofo avufi Agri eri'za ne'mo'na huankino, mago'a kafumofo agu'afina magore huno atara ahege, kora rugera osugahianki, nagrama hanugenoke atara ahege, kora rugera hugahie.
2 Derpå kom HERRENs Ord til ham således:
Anagema hutegeno'a, Ra Anumzamo'a amanage huno Elaijana asami'ne.
3 "Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
Amaretira atrenka rukrahe hunka Jodani timofona zage hanati kaziga vunka, Keriti tinkagomupi ome frakinka umanio.
4 du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for Føde til dig der."
Hagi ana tinteti tina nenege'na, Nagra kotkoti namazaga huzmanta'nenkeno ne'zana eri'za eme kamigahaze.
5 Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
Anagema higeno'a, Ra Anumzamo'ma asamia kante anteno Elaija'a Jodani timofona zage hanati kaziga Keriti tinkagomupi umani'ne.
6 og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
Hagi anampinkama mani'negeno, maka nanterane kinaganena kotkoti namazagamo'za bretine ame'anena eri'za eme nemizageno, ana tinteti tina ne'ne.
7 Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
Hianagi osia knama nemanigeno'a, ana timo'a tane'ne. Na'ankure ana mopafina kora oru'negeno'e.
8 Da kom HERRENs Ord til ham således:
Ana'ma higeno'a, Ra Anumzamo'a amanage huno Elaijana asami'ne,
9 "Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig."
Otinka Saidoni mopafi vunka Zarefati kumapi umanio. Nagra ko kento a'mofo hunte'noankino, ne'zana negamino kegava hugantegahie.
10 Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
Hagi anagema higeno'a, otino Zarefati kumatega vuno, ana kumamofo kafante'ma unehanatino keana, ana kento a'mo'a tevesesa zonegino mani'negeno omege'ne. Hagi ana a'ma negeno'a, amanage huno ke'zana tino asami'ne, Muse hugantoanki tina tafempina afinka eme namige'na naneno, huno higeno,
11 Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: "Tag også et Stykke Brød med til mig!"
ana a'mo'ma ana tima ome afinaku'ma neviana ete mago'ane amanage huno ranke huno asmi'ne, Osi'a kazampina bretinena eri'nenka eno.
12 Men hun svarede: "Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må vi dø!"
Hianagi amanage huno ana a'mo'a hu'ne, Tamage Ra Anumzana mani'nea Anumzanka'amofo avufinki, bretima kreno eme kami flauara omne'neanki, mago naza huga'a osi'a kavofina megeno, tafempina osi'a ro'afinka masavena me'ne. Hagi ne'zana omne'neankita nagrane neni'anena anama'a kreta neteta mani'neta fri'nuegu tevesesa eme zonegue.
13 Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
Anagema higeno'a, Elaija'a amanage huno ana a'mofonkura hu'ne, Korora osunka vunka kema hanaza ome huo. Hianagi ese'zana osi'a nagrira bretia krenka eme namitenka, henka kagra su'ane negamofo su'anena ome kro.
14 Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!"
Na'ankure Ra Anumzana Israeli vahe'mofo Anumzamo'a amanage hu'ne. Kavofina flauamo'a vagaoreno me'nena tafempinena masavemo'a vagaore me'nenkeno vuno Ra Anumzamo'ma ama mopafima ko'ma atresigeno arania knare uhanatigahie.
15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
Hagi anankema nentahino'a vuno Elaija'ma hiaza ome hu'ne. Ana higeno ana kento a'mo'ene Elaija'ene, ana a'mofo naga'mozanena nezankura atupara osu rama'a knafi ne'zana ne'za vu'naze.
16 Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.
Hagi Ra Anumzamo'ma Elaija'ma asamigenoma hu'nea kante ante'no ana kavofima me'nea flauamo'ene tafempima me'nea masavemo'enena vagaore'ne.
17 Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var Liv i ham.
Hagi mago'a kna evutegeno, ana a'mofo mofavremo'a kri erigeno ana kri'amo'a ome ra higeno fri'ne.
18 Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?"
Hagi ana'ma higeno'a, ana a'mo'a amanage huno Elaijana asami'ne, Anumzamofo eri'za ne'moka naza amazana hunantane? Nagrama kumi'ma hu'noa zante hunagesa nehunka nenamofo ahe fri'naku kagra e'nano?
19 Men han svarede hende: "Lad mig få din Søn!" Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen på Taget, hvor han boede, og lagde ham på sin Seng.
Hianagi Elaija'a amanage huno ana akura hu'ne. Negamofona namio, huno nehuno ana a'mofo azampintira ana mofavrea avreno nomofo anaga kaziga nemasefinka marerino nemasea sipare ome ante'ne.
20 Så råbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle så ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?"
Hagi ana nehuno ranke huno amanage huno Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne, Ra Anumzana nagri Anumzamoke, nahigenka knare'ma huno noma'afima navrentege'nama manua kento ara amanahu hazenkea avrenka ankeno mofavre'amo'a frie?
21 Derpå strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!"
Anage nehuno 3'a zupa ana mofavremofo agofetu maseno amanage huno Anumzamofontega nunamuna hu'ne. Ra Anumzana nagri Anumzamoka ama mofavremofo asimura ete aminka azeri otio.
22 Og HERREN hørte Eliass Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, så han blev levende.
Hagi Ra Anumzamo'a Elaijama hia nunamuna nentahino, ana mofavrea asimura amino azeri oti'ne.
23 Så tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen på Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Søn lever!"
Hagi frinefinti'ma otigeno'a Elaija'a nomofo anaga kazigama nevasefintira ana mofavrea avreno eramino nerera eme nemino amanage hu'ne, negamofo'a ofri amne mani'neanki ko.
24 Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."
Higeno ana zama negeno'a ana a'mo'a amanage huno Elaijankura hu'ne. Tamage nagra menina kena antahi'nama huana, kagra Anumzamofo eri'za vahe mani'nankeno, Ra Anumzamo'ma kagri kagipima huvazino'ma nehia nanekemo'a tamage naneke.
