Første Kongebog 16
1 Men til Jehu, Hananis Søn, kom HERRENs ord mod Ba'sja således:
Eka wach Jehova Nyasaye nobiro ni Jehu wuod Hanani kuom Baasha mowachone niya, “Nayieri.”
2 "Jeg ophøjede dig af Støvet og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit Folk Israel til Synd, så de krænker mig ved deres Synder;
Ne atingʼi malo ka agoli e buru mi aketi jatend joga Israel to niwuotho e yore mag Jeroboam mi nimiyo joga Israel otimo richo kendo ne uchwanya mi imiyo abet gi mirima nikech richo magu.
3 se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og gøre det samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats Søns, Hus;
Omiyo koro achiegni tieko Baasha kod ode kendo abiro keto odi kaka mano mar Jeroboam wuod Nebat.
4 den af Basjas Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde!"
Guogi biro chamo joka Baasha motho e mier madongo, kendo winy mae kor polo biro chamo mago motho e pewe.
5 Hvad der ellers er at fortælle om Ba'sja, hvad han gjorde, og hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Timbe duto mag loch Baasha gi gik mane otimo, donge ondikgi e kitepe ruodhi mag Israel?
6 Så lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Tirza; og hans Søn Ela blev Konge i hans Sted.
Baasha noyweyo gi kwerene mi noyike Tirza. Kendo Ela wuode nokawo lochne kaka ruoth.
7 Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis Søn, mod Ba'sja og hans Hus både på Grund af alt det, han havde gjort, som var ondt i HERRENs Øjne, idet han krænkede ham ved sine Hænders Værk og efterlignede Jeroboams Hus, og tillige fordi han lod dette nedhugge.
Kata kamano, wach Jehova Nyasaye nobiro gi dho janabi Jehu wuod Hanani ni Baasha kod ode, nikech richo duto mane osetimo e nyim Jehova Nyasaye, komiye mirima gi gik moko mane osetimo, kendo kobedo machal gi od Jeroboam, kendo bende nikech mano nokethe.
8 I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regeringsår blev Ela, Ba'sjas Søn, Konge over Israel, og han herskede to År i Tirza.
E higa mar piero ariyo gauchiel mar loch Asa Ruodh Juda, Ela wuod Baasha nodoko ruodh Israel kendo nobedo ruodh Tirza kuom higni ariyo.
9 Så stiftede en af hans Mænd, Zimri, der var Fører for den ene Halvdel af Stridsvognene, en Sammensværgelse imod ham; og engang, da han i Tirza var beruset ved et Drikkelag i sin Paladsøverste Arzas Hus,
Achiel kuom jotende miluongo ni Zimri mane otelo ni nus gechene nochano mar nege. Ela ne nitie Tirza e kindeno, komer e dala Arza, ngʼat motelo ni od ruoth man Tirza.
10 trængte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsår - og blev Konge i hans Sted.
Zimri nodonjo e ot mogoye kendo onege e higa mar piero ariyo gabiriyo mar loch Asa ruodh Juda, kendo nokawo lochne kaka ruoth.
11 Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod han hele Basjas Hus dræbe uden at levne et mandligt Væsen og tillige hans nærmeste Slægtninge og Venner;
Mapiyo ka osechako locho kendo mobetie e kom loch, nonego anywola Baasha duto. Ne ok ongʼwono kata ni nyathi ma wuowi, bed ni ne en wat kata osiep.
12 således udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HERREN havde talet til Basja ved Profeten Jehu,
Omiyo Zimri noketho od Baasha, kaluwore gi wach Jehova Nyasaye mane owacho ni Baasha kawuok kuom Jehu janabi
13 for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans Søn Ela havde begået og forledt Israel til, så at de krænkede HERREN, Israels Gud, ved deres Afguder.
nikech richo duto mane Baasha kod wuode Ela nosetimo kendo mane gimiyo Israel otimo, omiyo ne giwangʼo ii Jehova Nyasaye, Nyasach Israel, ka gimiye mirima gi nyiseche manono.
14 Hvad der ellers er af fortælle om Ela, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Timbe mamoko mag loch Ela kaachiel gi gik moko duto mane otimo, donge ondikgi e kitap rapar mag ruodhi mag Israel?
15 I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsår blev Zimri Konge, og han herskede syv Dage i Tirza. Hæren var på det Tidspunkt ved at belejre Gibbeton, som tilhørte Filisterne;
E higa mar piero ariyo gabiriyo mar Asa ruodh Juda, Zimri nobedo ruodh Tirza kuom ndalo abiriyo. Jolweny nogoyo kambi but Gibethon e dala mar jo-Filistia.
16 og da nu Hæren under Belejringen hørte, at Zimri havde sfiftet en Sammensværgelse mod Kongen og endda dræbt ham, udråbte hele Israel samme Dag i Lejren Omri, Israels Hærfører, til Konge.
Kane jo-Israel mane ni e kambi nowinjo ni Zimri osemonjo ruoth mi onege, negiketo ni Omri ma jatend jolweny, mondo obedo ruoth mar Israel mana gi chiengʼno.
17 Derpå hrød Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at belejre Tirza;
Eka Omri gi jo-Israel duto mane ni kode nowuok Gibethon mi gimonjo Tirza.
18 og da Zimri så at Byen var taget, begav han sig ind i Kongens Palads og stak det i Brand over sig; således døde han
Kane Zimri oneno ni dalano osekaw, nodhi kama tek mar dala ruoth, nomoko dalano mach molwore. Mine otho,
19 for de Synders Skyld, han havde begået, idet han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i Jeroboams Spor og i de Synder, han havde begået, da han forledte Israel til at synde.
nikech richo mane otimo, kotimo richo e nyim Jehova Nyasaye kendo kowuotho e yore Jeroboam kendo e richo mane otimo, kod mago mane omiyo jo-Israel otimo.
20 Hvad der ellers er at fortælle om Zimri og den Sammensværgelse, han stiftede, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Timbe mamoko mag loch Zimri gi ngʼanyo mane obedogo, donge ondikgi e kitepe mag rapar mag ruodhi Israel?
21 Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel slutfede sig fil Tibni, Ginats Søn, og udråbte ham til Konge, medens den anden sluttede sig til Omri.
Eka jo-Israel nopogore e migepe ariyo; migawo achiel ne chwako Tibni wuod Ginath kaka ruoth, to migawo machielo ne chwako Omri.
22 Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Overtaget over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats Søn, og da Tibni døde ved den Tid, blev Omri Konge.
To joma ne luwo Omri ne onyisore ni gin giteko moloyo mago mag Tibni wuod Ginath. Kamano Tibni notho to Omri nodoko ruoth.
23 I Kong Asa af Judas een og tredivte Regeringsår blev Omri Konge over Israel, og han herskede tolv År. Først herskede han seks År i Tirza;
E higa mar piero adek gachiel mar loch Asa ruodh Juda, Omri nobedo ruodh Israel, nobedo ruoth kuom higni apar gariyo, ka auchiel kuomgi en Tirza.
24 men siden købte han Samarias Bjerg af Semer for to Talenter Sølv og byggede på Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer, kaldte Samaria.
Nongʼiewo gode mag Samaria gi Shemer gi fedha ma dirom kilo piero abiriyo kendo mogero dala maduongʼ e got, miluongo ni Samaria, kochake Shemer nying wuon godno.
25 Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og handlede endnu værre end alle hans Forgængere;
To Omri notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye kendo notimo richo mathoth moloyo joma notelo ne.
26 han vandrede helt i Jeroboams, Nebats Søns, Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til, så at de krænkede HERREN, Israels Gud, ved deres Afguder.
Nowuotho e yore duto mag Jeroboam wuod Nebat kod richone mane omiyo jo-Israel otimo, mine gimiyo Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel mirima gi nyisechegi manono.
27 Hvad der ellers er at fortælle om Omri, alt, hvad han gjorde, og de Heltegerninger, han udførte, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Timbe mamoko mag loch Omri gi gik mabeyo mane otimo, donge ondikgi e kitap rapar mar ruodhi mag Israel?
28 Så lagde Omri sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria; og hans Søn Akab blev Konge i hans Sted.
Omri noyweyo gi kwerene mi noyike Samaria, kendo Ahab wuode nokawo lochne kaka ruoth.
29 Akab, Omris Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas otte og tredivte Regeringsår, og Akab, Omris Søn, herskede to og tyve År over Israel i Samaria.
E higa mar piero adek gaboro mar loch Asa ruodh Juda, Ahab wuod Omri nobedo ruodh Israel, kendo nobedo ruodh Israel kuom higni piero ariyo gariyo kodak Samaria.
30 Akab, Omris Søn, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, i højere Grad end alle hans Forgængere.
Ahab wuod Omri notimo timbe mamono mangʼeny e nyim Jehova Nyasaye moloyo joma notelo ne.
31 Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, ægtede han oven i Købet Jesabel, en Datter af Zidoniemes Konge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og tilbad ham.
Ok nine oluwo richo mag Jeroboam wuod Nebat kende, to bende nine okendo Jezebel nyar Ethbal ruodh Sidon mi nochako tiyo ni Baal kendo lame.
32 Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod bygge i Samaria.
Ne oloso kendo mar misango ne Baal e hekalu mar Baal mane osegero e Samaria
33 Og Akab lavede Asjerastøtten og gjorde endnu flere Ting, hvorved han krænkede HERREN, Israels Gud, værre end de Konger, der havde hersket før ham i Israel. -
Ahab bende noloso siro mar Ashera kendo notimo mangʼeny mamoko mondo ochwanygo Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, kendo owangʼ iye moloyo ruodhi duto mag Israel mane nitiere motelone.
34 I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter det Ord, HERREN havde taleted Josua, Nuns Søn, kostede det ham hans førstefødte Abiram at lægge Grunden og hans yngste Søn Seguh at sætte dens Portfløje ind.
E kinde Ahab, Hiel ja-Bethel nochako gero Jeriko kendo. Noketo misene mi wuode makayo miluongo ni Abiram notho kendo kane oguro dhorangeye to wuode ma chogo miluongo ni Segub bende notho, mana kaka wach Jehova Nyasaye mane owacho gi dho Joshua wuod Nun.
