< Første Kongebog 14 >
1 Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg.
ʻI he kuonga ko ia naʻe hoko ʻae mahaki kia ʻApisa ko e ʻalo ʻo Selopoami.
2 Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk;
Pea naʻe pehē ʻe Selopoami ki hono uaifi, “ʻOku ou kole kiate koe, ke ke tuʻu hake, mo fakapulipuli koe, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ʻilo ko e uaifi koe ʻo Selopoami; pea ke ʻalu ki Sailo; vakai, ʻoku ʻi ai ʻa ʻAhisa ko e palōfita, ʻaia naʻa ne fakahā kiate au ke u tuʻi ki he kakai ni.
3 tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå Drengen!"
Pea ʻave ʻi ho nima ha foʻi mā ʻe hongofulu, mo e ngaahi foʻi mā manifinifi, mo e hina ʻe taha ʻoe honi, pea ke ʻalu kiate ia: ʻe fakahā ʻe ia kiate koe pe ko e hā ha meʻa ʻe hoko ki he tamasiʻi.”
4 Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var sløve af Alderdom;
Pea naʻe fai pehē ʻe he uaifi ʻo Selopoami, mo ne tuʻu hake, ʻo ʻalu ki Sailo, ʻo ne hoko ange ki he fale ʻo ʻAhisa. Pea naʻe ʻikai faʻa mamata ʻe ʻAhisa; he naʻe kui hono mata ko e meʻa ʻi heʻene motuʻa.
5 men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun forklædt."
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kia ʻAhisa, “Vakai, ʻoku haʻu ʻae uaifi ʻo Selopoami ke fehuʻi kiate koe koeʻuhi ko ʻene tama; he ʻoku mahaki ia: pea ʻe pehē mo pehē ʻa hoʻo lea kiate ia: he koeʻuhi, ʻi heʻene hū mai, te ne fai ʻe ia ʻo hangē ko ha fefine kehe ia.”
6 Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende.
Pea naʻe pehē, ʻi heʻene fanongo ʻe ʻAhisa ki he patū ʻo hono vaʻe, ʻi heʻene hū mai ʻi he matapā, naʻa ne pehē, “Hū mai, ʻa koe ko e uaifi ʻo Selopoami; ko e hā ʻoku ke fai ke ke hangē ko ha taha kehe? He kuo fekauʻi au kiate koe mo e ongoongo mamafa.
7 Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel
ʻAlu, ʻo tala kia Selopoami, ‘ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, Koeʻuhi ko ʻeku hakeakiʻi koe mei he lotolotonga ʻoe kakai, pea u tuku ke ke ʻeiki koe ki hoku kakai ʻIsileli,
8 og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne,
Pea u haea mai ʻae puleʻanga mei he fale ʻo Tevita, mo foaki ia kiate koe: pea kuo ʻikai te ke tatau mo ʻeku tamaioʻeiki ko Tevita, ʻaia naʻe fai ki heʻeku ngaahi fekau, pea ne muimui mai kiate au ʻaki ʻa hono loto kotoa, ke fai angatonu pe ʻi hoku ʻao;
9 men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg;
Ka kuo lahi hake ʻa hoʻo fai kovi ʻiate kinautolu fulipē naʻe ʻi muʻa ʻiate koe: he kuo ke ʻalu mo ngaohi ʻae ngaahi ʻotua kehe, mo e ngaahi fakatātā ʻoe ukamea haka, ke fakatupu ʻa ʻeku houhau, pea kuo ke liʻaki au ki ho tuʻa:
10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage!
Ko ia, vakai, te u ʻomi ʻae kovi ki he fale ʻo Selopoami, pea te u motuhi meia Selopoami ʻae kau tangata kotoa pē, pea mo ia ʻoku tāpuni mo toe ʻi ʻIsileli, pea te u ʻave ʻae toenga ʻoe fale ʻo Selopoami, ʻo hangē ko e taufetuku ʻe ha tangata ʻae kinohaʻa, kaeʻoua ke ʻosiʻosi ʻaupito ia.
11 Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er HERREN, der har talet!
Ko ia ʻia Selopoami ʻoku mate ʻi he kolo ʻe keina ia ʻe he fanga kulī; pea ko ia ʻe mate ʻi he ngoue ʻe keina ia ʻe he fanga manupuna; he kuo folofola ki ai ʻa Sihova.’
12 Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø;
Ko ia ke ke tuʻu hake koe, mo ʻalu ki ho fale ʻoʻou: pea ʻoka hū atu ho vaʻe ki he kolo, ʻe mate ʻae tamasiʻi.
13 og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slægt.
Pea ʻe tēngihia ia ʻe ʻIsileli kotoa, mo tanu ia: he ko ia tokotaha pe ʻia Selopoami ʻe hoko ki he faʻitoka, koeʻuhi kuo ʻilo ʻiate ia ha meʻa ʻoku lelei kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli ʻi he fale ʻo Selopoami.
14 Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus på den Dag.
Pea ʻe fokotuʻu hake foki ʻe Sihova maʻana ha tuʻi ki ʻIsileli, ʻaia te ne fakaʻauha ʻae fale ʻo Selopoami ʻi he ʻaho ko ia: kae fēfē? ʻE hoko ia ʻi hono kuonga.
15 Men også siden vil HERREN slå Israel, så at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerastøtter og krænket HERREN;
Koeʻuhi ʻe taaʻi ʻa ʻIsileli ʻe Sihova, ʻo hangē ko e luluʻi ha vaʻakaho ʻi he vai, pea te ne taʻaki fuʻu hake ʻa ʻIsileli mei he fonua lelei ni, ʻaia naʻa ne foaki ki heʻenau ngaahi tamai, pea [te ne ]fakamovetevete kinautolu ki he tuʻa vaitafe, koeʻuhi kuo nau ngaohi ʻae ngaahi vao tapu, ke fakatupu ʻae houhau ʻo Sihova.
16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har begået og forledt Israel til."
Pea te ne liʻaki ʻa ʻIsileli koeʻuhi ko e ngaahi angahala ʻa Selopoami, ʻaia naʻe fai angahala ʻe ia, pea naʻa ne fakaangahalaʻi ʻa ʻIsileli.”
17 Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun betrådte Husets Tærskel, døde Drengen;
Pea naʻe tuʻu hake ʻae uaifi ʻo Selopoami, mo ne ʻalu, ʻo ne haʻu ki Tilisa: pea ʻi heʻene hoko mai ki he hūʻanga ʻoe matapā, naʻe mate ʻae tamasiʻi;
18 og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.
Pea naʻa nau fai hono putu; pea naʻe tēngihia ia ʻe ʻIsileli kātoa, ʻo fakatatau mo e folofola ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne folofolaʻaki ʻi heʻene tamaioʻeiki ko ʻAhisa ko e palōfita.
19 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels kongers Krønike.
Pea ko hono toe ʻoe ngaahi meʻa naʻe fai ʻe Selopoami, ʻa ʻene ngaahi tau, mo e anga ʻo ʻene pule, vakai, kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo ʻIsileli.
20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.
Pea ko e kuonga naʻe pule ai ʻa Selopoami ko e taʻu ia ʻe uofulu ma ua: pea naʻa ne tokoto hifo fakataha ia mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe Natapi ko hono foha.
21 Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
Pea naʻe pule ʻi Siuta ʻa Lehopoami ko e foha ʻo Solomone. Naʻe fāngofulu ma taha ʻae taʻu ʻo Lehopoami ʻi heʻene kamata pule, pea naʻa ne pule ʻi Selūsalema ʻi he taʻu ʻe hongofulu ma fitu, ʻae kolo ko ia naʻe fili ʻe Sihova mei he faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli, ke tuku ʻi ai ʻa hono huafa. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Neama ko e fefine ʻAmoni.
22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre havde gjort.
Pea naʻe fai kovi ʻa Siuta ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea naʻa nau fakatupu ʻae fuaʻa ʻiate ia ko e meʻa ʻi heʻenau ngaahi angahala ʻaia naʻa nau fai, ʻo lahi hake ʻaupito ʻi he meʻa kotoa pē naʻe fai ʻe heʻenau ngaahi tamai.
23 Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer;
He naʻa nau langa foki ʻekinautolu ʻae ngaahi potu māʻolunga mo e ngaahi tamapua, mo e ngaahi vao tapu, ʻi he tumutumu ʻoe moʻunga kotoa pē, pea ʻi he lolo ʻakau mata kotoa pē.
24 ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
Pea naʻe ai ʻae kakai foki ʻi he fonua naʻe angafakasotoma: pea naʻa nau fai ʻo fakatatau mo e ngaahi meʻa fakalielia kotoa pē ʻoe ngaahi puleʻanga ʻaia naʻe kapusi atu mei he ʻao ʻoe fānau ʻa ʻIsileli.
25 Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem
Pea naʻe hoko ʻo pehē ʻi hono nima ʻoe taʻu ʻoe tuʻi ko Lehopoami, naʻe haʻu ʻa Sisaki ko e tuʻi ʻo ʻIsipite ke ne tauʻi ʻa Selūsalema.
26 og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
Pea naʻa ne ʻave ʻae ngaahi meʻa mahuʻinga ʻoe fale ʻo Sihova, mo e koloa ʻi he fale ʻoe tuʻi: ʻio, naʻa ne ʻave kotoa pē: pea naʻa ne ʻave ʻae ngaahi pā koula ʻaia naʻe ngaohi ʻe Solomone.
27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;
Pea naʻe ngaohi ʻe he tuʻi ko Lehopoami ʻae ngaahi pā palasa ko hono fetongi, ʻo ne tuku ia ki he nima ʻoe ʻeiki naʻe pule ki he kau leʻo, ʻaia naʻe leʻohi ʻae matapā ʻoe fale ʻoe tuʻi.
28 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
Pea naʻe fai ʻo pehē, ʻi heʻene hū atu ʻae tuʻi ki he fale ʻo Sihova, naʻe fua atu ia ʻe he kau leʻo, pea nau toe ʻomi ia ki he potu fale ʻoe kau leʻo.
29 Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Pea ko eni, ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Lehopoami, mo ia kotoa pē naʻa ne fai, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?
30 Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden.
Pea naʻe fai ʻae tau ʻe Lehopoami mo Selopoami ʻi hona ngaahi ʻaho kotoa pē.
31 Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
Pea naʻe mohe ʻa Lehopoami mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe tanu ia fakataha mo ʻene ngaahi tamai ʻi he Kolo ʻo Tevita. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Neama ko e fefine ʻAmoni. Pea naʻe hoko mo ia ʻi he pule ʻa ʻApisami ko hono foha.