Første Kongebog 14
1 Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg.
To nathuem ah Jeroboam capa Abijah loe ngannat.
2 Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk;
Jeroboam mah a zu khaeah, Angthawk loe, nang loe kai ih zu ni, tiah kaminawk mah panoek o han ai ah na krang to angthlaeng ah loe, Shiloh ah caeh ah; kai loe hae kaminawk ukkung siangpahrang ah om tih, tiah taphong tahmaaa Ahijah loe to vangpui ah oh.
3 tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå Drengen!"
Takaw kae hato, karoem takaw hoi khoitui pailang maeto sin ah loe, anih khaeah caeh ah; nawkta loe kawbangmaw om tih, tiah anih mah na thui tih hmang, tiah a naa.
4 Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var sløve af Alderdom;
A thuih pae ih lok baktih toengah, Jeroboam zu mah sak; angthawk moe, Shiloh ah Ahijah im ah caeh.
5 men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun forklædt."
Toe Angraeng mah Ahijah khaeah, Khenah, anih ih capa loe ngannat pongah, a capa kawng dueng hanah Jeroboam ih zu nang khaeah angzo tih, anih ih caa kawbangmaw om tih, tiah nang mah thui paeh, anih loe nang khaeah nongpata kalah baktiah angsah tih, tiah a naa.
6 Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende.
To pongah thok taeng ih khok tangkan atuen to Ahijah mah thaih naah, Jeroboam zu angzo ah; tipongah kalah nongpata baktiah nang sak loe? Nang khaeah tamthang kasae thuih han ka tawnh.
7 Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel
Jeroboam khaeah caeh loe, Israel Angraeng Sithaw mah, Kaminawk thung hoiah nang hae kang qoih moe, kaimah ih Israel kaminawk ukkung ah kang toengh tahang,
8 og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne,
David imthung takoh hoi prae to ka tapraek moe, nang hanah kang paek; toe nang loe ka tamna David baktiah na om ai; anih mah loe ka paek ih loknawk to pakuem moe, poekhaih palungthin boih hoiah ka hnukah bang; ka mikhnuk ah katoeng hmuen khue ni a sak;
9 men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg;
nang loe na hmaa ah kaom kaminawk boih pongah nung kue kasae hmuen to na sak; nangmah hanah kalah sithawnawk, krangnawk to na sak; palung nang phuisak moe, kai hae na hnukbangah nang vah;
10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage!
to pongah khenah, Jeroboam imthung takoh ah sethaih ka phaksak han; misong hoi kaloih kami thui ai ah, Israel ah kaom Jeroboam ih acaeng nongpanawk to ka hum boih han; kami mah hmai hoiah maitaw aek thlaek baktih toengah, kanghmat Jeroboam ih imthung takoh tamit boih ai karoek to, hmai hoiah ka thlaek han.
11 Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er HERREN, der har talet!
Vangpui thungah kadueh Jeroboam ih kaminawk loe, uinawk mah caa o tih; taw ah dueh kaminawk loe, van ih tavaanawk mah caa o tih, tiah Angraeng mah thuih boeh.
12 Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø;
Nang doeh im ah amlaem lai ah; vangpui thungah na phak naah, nawkta to dueh tih.
13 og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slægt.
Israel kaminawk boih mah anih to qah o haih ueloe, aphum o tih; Jeroboam imthung takoh ah to nawkta khue ni aphum o tih; Jeroboam imthung takoh thungah anih nui khue ah ni, Israel Angraeng Sithaw mah kahoih hmuen to hnuk.
14 Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus på den Dag.
To na niah Jeroboam imthung takoh amrosak hanah, Angraeng mah angmah hanah Israel ukkung siangpahrang to tacawtsak tih; natuek naah maw tacawtsak tih? Vaihi roe ah om tih.
15 Men også siden vil HERREN slå Israel, så at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerastøtter og krænket HERREN;
Asherah krangnawk to a sak o moe, Angraeng to palungphui o sak pongah, tui thungah anghuen sakrungkung baktih toengah, Angraeng mah Israel to bop tih; ampanawk khaeah paek ih prae kahoih thung hoiah Israel to tangzun hoiah aphongh uloe, vapui zaeh ah amhet o boih tih.
16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har begået og forledt Israel til."
Israel kaminawk zaesakkung, Jeroboam ih zaehaih pongah, Israel kaminawk to pahnawt tih boeh, tiah lok ang thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
17 Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun betrådte Husets Tærskel, døde Drengen;
To naah Jeroboam ih zu loe angthawk moe, Tirhzah vangpui ah caeh; im thok to a cawh naah, nawkta to duek;
18 og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.
anih to aphum o moe, a tamna tahmaaa Ahijah khaeah Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk boih mah anih to qah o haih.
19 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels kongers Krønike.
Jeroboam siangpahrang ah oh nathung sak ih hmuennawk, misatukhaih hoi a ukhaihnawk loe, khenah, Israel siangpahrangnawk ih ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o.
20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.
Jeroboam loe saning pumphae hnetto thung siangpahrang ah oh pacoengah, ampanawk khaeah anghak; anih zuengah a capa Nadab to siangpahrang ah oh.
21 Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
Solomon capa Rehoboam loe Judah prae siangpahrang ah oh, anih loe saning quipalito pacoeng, saningto oh boeh. Angraeng angmah ih ahmin suek hanah, Israel acaengnawk boih thungah a qoih ih, Jerusalem vangpui ah saning hatlaisarihto siangpahrang ah oh; anih ih amno loe Ammon kami, Naamah.
22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre havde gjort.
Judah loe Angraeng mikhnuk ah kahoih ai hmuen to sak; nihcae loe ampanawk mah sak ih zaehaih pong kanung kue zaehaihnawk to sak o pongah, Angraeng to palungphui o sak.
23 Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer;
Nihcae loe kasang ahmuennawk, krangnawk hoi Asherah kranggnawk to, mae sang hoi kahing thingkungnawk tlim boih ah sak o.
24 ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
Prae thungah nongpa hoi nongpa zae sakhaih to oh; Angraeng mah Israel kaminawk hmaa ah haek pae ih kaminawk mah sak o ih panuet thok hmuennawk to nihcae mah sak o toeng.
25 Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem
Rehoboam siangpahrang ah ohhaih saning pangato haih naah, Izip siangpahrang Shishak mah Jerusalem to tuk;
26 og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
anih mah Angraeng imthung ih hmuennawk hoi siangpahrang im ih hmuennawk to lak boih; Solomon mah sui hoiah sak ih aphawnawk, hmuenmae congcanawk doeh lak boih.
27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;
To pongah Rehoboam siangpahrang mah sui hoiah sak ih aphawnawk zuengah sumkamling aphawnawk to sak moe, siangpahrang im khongkha katoep misatuh ukkung ban ah paek.
28 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
Siangpahrang Angraeng imthungah akun kruek, khongkha toep kaminawk mah to aphaw to sinh o; to pacoengah misatoep kaminawk ohhaih ahmuen ah suek o let.
29 Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Rehoboam siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk hoi a sak ih hmuennawk boih loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
30 Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden.
Rehoboam hoi Jeroboam loe hing thung misa angtuk hoi.
31 Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
To pacoengah Rehoboam loe ampanawk khaeah anghak moe, David vangpui ah aphum o. Amno ih ahmin loe Naamah, Ammon kami ah oh. To pacoengah anih zuengah a capa Abijam to siangpahrang ah oh.
