Første Kongebog 12
1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.
Rǝⱨoboam Xǝⱪǝmgǝ bardi; qünki pütkül Israil uni padixaⱨ tikligili Xǝⱪǝmgǝ kǝlgǝnidi.
2 Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten.
Nibatning oƣli Yǝroboam xu ixni angliƣanda, xundaⱪ boldiki, u tehi Misirda idi (qünki Yǝroboam Sulayman padixaⱨtin ⱪeqip Misirda turuwatatti).
3 Og de sagde til Rehabeam:
Əmdi ular adǝm ǝwǝtip uni qaⱪirtip kǝldi. Xuning bilǝn Yǝroboam wǝ pütkül Israil jamaiti kelip Rǝⱨoboamƣa sɵz ⱪilip:
4 "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!"
— Silining atiliri boynimizƣa salƣan boyunturuⱪini eƣir ⱪildi. Sili ǝmdi atilirining bizgǝ ⱪoyƣan ⱪattiⱪ tǝlǝpliri bilǝn eƣir boyunturuⱪini yeniklitip bǝrsilǝ, silining hizmǝtliridǝ bolimiz, deyixti.
5 Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!" Så gik Folket.
U ularƣa: — Ⱨazirqǝ ⱪaytip üq kündin keyin andin ⱪeximƣa yǝnǝ kelinglar, dedi. Xuning bilǝn hǝlⱪ tarilip kǝtti.
6 Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"
Rǝⱨoboam padixaⱨ ɵz atisi Sulayman ⱨayat waⱪtida uning hizmitidǝ turƣan moysipitlardin mǝsliⱨǝt sorap: — Bu hǝlⱪⱪǝ beridiƣan jawabim toƣrisida nemǝ mǝsliⱨǝt kɵrsitisilǝr? — dedi.
7 De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"
Ular uningƣa: — Əgǝr sili raziliⱪ bilǝn bügün bu hǝlⱪning hizmitidǝ bolimǝn desilǝ, (wǝ dǝrwǝⱪǝ ularning hizmitidǝ bolsila) ularƣa yahxi sɵzlǝr bilǝn jawab ⱪilsila, ular silining barliⱪ künliridǝ hizmǝtliridǝ bolidu, dedi.
8 Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,
Lekin u moysipitlarning kɵrsǝtkǝn mǝsliⱨǝtini ⱪayrip ⱪoyup, ɵzi bilǝn qong bolƣan, aldida hizmitidǝ boluwatⱪan yaxlardin mǝsliⱨǝt sorap
9 og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?"
ularƣa: — Manga «Silining atiliri bizgǝ salƣan boyunturuⱪni yeniklǝtkǝyla» dǝp tiligǝn bu hǝlⱪⱪǝ jawab beriximiz toƣruluⱪ ⱪandaⱪ mǝsliⱨǝt berisilǝr? — dedi.
10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
Uning bilǝn qong bolƣan bu yaxlar uningƣa: — «Silining atiliri boyunturuⱪimizni eƣir ⱪildi, ǝmdi sili uni bizgǝ yenik ⱪilƣayla» dǝp eytⱪan bu hǝlⱪⱪǝ sɵz ⱪilip: — «Mening qimqilaⱪ barmiⱪim atamning belidin tomraⱪtur.
11 Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
Atam silǝrgǝ eƣir boyunturuⱪni salƣan, lekin mǝn boyunturuⱪunglarni tehimu eƣir ⱪilimǝn. Atam silǝrgǝ ⱪamqilar bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ bǝrgǝn bolsa, mǝn silǝrgǝ «qayanliⱪ ⱪamqilar» bilǝn tǝnbiⱨ berimǝn», degǝyla, — dedi.
12 Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,
Rǝⱨoboam padixaⱨ ularƣa: «Üq kündin keyin andin ⱪeximƣa yǝnǝ kelinglar» deginidǝk, Yǝroboam wǝ barliⱪ hǝlⱪ üqinqi küni uning ⱪexiƣa kǝldi.
13 gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Råd
Padixaⱨ moysipitlarning uningƣa bǝrgǝn mǝsliⱨǝtini taxlap, hǝlⱪⱪǝ ⱪattiⱪliⱪ bilǝn jawab bǝrdi.
14 sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
U yaxlarning mǝsliⱨǝti boyiqǝ ularƣa: — Atam silǝrgǝ eƣir boyunturuⱪni salƣan, lekin mǝn boyunturuⱪunglarni tehimu eƣir ⱪilimǝn. Atam silǝrgǝ ⱪamqilar bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ bǝrgǝn bolsa mǝn silǝrgǝ «qayanliⱪ ⱪamqilar» bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ berimǝn, dedi.
15 Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.
Xuning bilǝn padixaⱨ hǝlⱪning sɵzini anglimidi. Bu ix Pǝrwǝrdigar tǝripidin bolƣan; qünki buning bilǝn Pǝrwǝrdigarning Xiloⱨluⱪ Ahiyaⱨning wasitisidǝ Nibatning oƣli Yǝroboamƣa eytⱪan sɵzi ǝmǝlgǝ axurulidiƣan boldi.
16 Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.
Pütkül Israil padixaⱨning ularning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmiƣinini kɵrgǝndǝ hǝlⱪ padixaⱨⱪa jawab berip: — Dawuttin bizgǝ nemǝ nesiwǝ bar? Yǝssǝning oƣlida bizning ⱨeq mirasimiz yoⱪtur! Ɵz ɵy-qedirliringlarƣa ⱪaytinglar, i Israil! I Dawut, sǝn ɵz jǝmǝtinggila igǝ bol, — dedi. Xuning bilǝn Israillar ɵz ɵy-qedirliriƣa ⱪaytip ketixti.
17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.
Əmma Yǝⱨuda xǝⱨǝrliridǝ olturƣan Israillarƣa bolsa, Yǝroboam ularning üstigǝ ⱨɵküm sürdi.
18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Døde. Da steg Kong Rebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.
Rǝⱨoboam padixaⱨ baj-alwan begi Adoramni Israillarƣa ǝwǝtti, lekin pütkül Israil uni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürdi. U qaƣda Rǝⱨoboam padixaⱨ aldirap, ɵzining jǝng ⱨarwisiƣa qiⱪip, Yerusalemƣa tikiwǝtti.
19 Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.
Xu tǝriⱪidǝ Israil Dawutning jǝmǝtidin yüz ɵrüp, bügüngǝ ⱪǝdǝr uningƣa ⱪarxi qiⱪip kǝldi.
20 Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.
Israilning ⱨǝmmisi Yǝroboamning yenip kǝlgǝnlikini angliƣanda, adǝm ǝwǝtip uni hǝlⱪning jamaitigǝ qaⱪirdi. Ular uni pütkül Israilning üstigǝ rǝsmiy padixaⱨ ⱪildi. Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin baxⱪa ⱨeqkim Dawutning jǝmǝtigǝ ǝgǝxmidi.
21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos Søn.
Rǝⱨoboam Yerusalemƣa ⱪaytip kelip, Israilning jǝmǝti bilǝn jǝng ⱪilip, padixaⱨliⱪni Sulaymanning oƣli bolƣan ɵzigǝ ⱪayturup ǝkilix üqün Yǝⱨudaning pütkül jǝmǝtidin wǝ Binyamin ⱪǝbilisidin bir yüz sǝksǝn ming hillanƣan jǝnggiwar ǝskǝrni toplidi.
22 Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:
Lekin Hudaning sɵzi Hudaning adimi Xemayaƣa kelip: —
23 "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og Benjamins Hus og det øvrige Folk:
«Yǝⱨudaning padixaⱨi, Sulaymanning oƣli Rǝⱨoboamƣa, pütün Yǝⱨuda bilǝn Binyaminning jǝmǝtigǝ wǝ hǝlⱪning ⱪalƣanliriƣa sɵz ⱪilip: —
24 Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage.
«Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ⱨujumƣa qiⱪmanglar, ⱪerindaxliringlar Israillar bilǝn jǝng ⱪilmanglar; ⱨǝrbiringlar ɵz ɵyünglarƣa ⱪaytip ketinglar; qünki bu ix Mǝndindur», degin» — deyildi. Ular Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪulaⱪ saldi. Pǝrwǝrdigarning sɵzi boyiqǝ ular ɵylirigǝ ⱪaytip kǝtti.
25 Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og befæstede Penuel.
Yǝroboam bolsa Əfraim taƣliⱪidiki Xǝⱪǝm xǝⱨirini yasap xu yǝrdǝ turdi; keyin u yǝrdin qiⱪip Pǝnuǝlni yasidi.
26 Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil Riget atter tilfalde Davids Hus;
Rǝⱨoboam kɵnglidǝ ɵz-ɵzigǝ: — Əmdi padixaⱨliⱪ Dawutning jǝmǝtigǝ yenixi mumkin.
27 når Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!"
Əgǝr bu hǝlⱪ Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilixⱪa Yerusalemƣa qiⱪsa, bu hǝlⱪning ⱪǝlbi ɵz ƣojisi, yǝni Yǝⱨuda padixaⱨi Rǝⱨoboamƣa yǝnǝ mayil bolidu, andin ular meni ɵltürüp yǝnǝ Yǝⱨuda padixaⱨi Rǝⱨoboamning tǝripigǝ yanarmikin, dedi.
28 Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af Ægypten!"
Padixaⱨ mǝsliⱨǝt sorap, altundin ikki mozay ⱨǝykilini yasitip hǝlⱪⱪǝ: — Yerusalemƣa qiⱪix silǝrgǝ eƣir kelidu. I Israil, mana silǝrni Misir zeminidin qiⱪarƣan ilaⱨlar! — dedi.
29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.
Birini u Bǝyt-Əldǝ, yǝnǝ birini Danda turƣuzup ⱪoydi.
30 Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.
Bu ix gunaⱨⱪa sǝwǝb boldi, qünki hǝlⱪ mozaylirining birining aldida bax urƣili ⱨǝtta Danƣiqǝ baratti.
31 Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.
U ⱨǝm «egiz jaylar»da [ibadǝt] ɵylirini yasidi wǝ ⱨǝm Lawiydin bolmiƣan adǝmlǝrni kaⱨin ⱪilip tǝyinlǝp ⱪoydi.
32 Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.
Yǝroboam yǝnǝ sǝkkizinqi ayning on bǝxinqi künini huddi Yǝⱨudaning zeminidiki ⱨeytkǝ ohxax bir ⱨeyt ⱪilip bekitti. U ɵzi ⱪurbangaⱨ üstigǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilƣili qiⱪti. Xundaⱪ ⱪilip u Bǝyt-Əldǝ ɵzi ǝtküzgǝn mozay mǝbudlirigǝ ⱪurbanliⱪ ɵtküzdi. U yǝnǝ Bǝyt-Əldǝ saldurƣan xu «egiz jaylar» üqün kaⱨinlarni tǝyinlidi.
33 Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på Alteret for at tænde Offerild.
U Bǝyt-Əldǝ yasiƣan ⱪurbangaⱨ üstigǝ sǝkkizinqi ayning on bǝxinqi küni (bu ay-künni u ɵz mǝyliqǝ talliƣanidi) ⱪurbanliⱪlarni sunuxⱪa qiⱪti; xu tǝriⱪidǝ u Israillarƣa bir ⱨeyt yaratti; u ɵzi ⱪurbangaⱨ üstigǝ ⱪurbanliⱪlarni sundi wǝ huxbuy yaⱪti.
