Første Kongebog 12

1 Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.

Hagi Rehoboamu'a Sekemi kumate vu'ne, na'ankure maka Israeli vahe'mo'za agrira kini azeri oti'naku ana kumate omeri tru hu'nazageno'e.

2 Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten.

Hagi Nebati nemofo Jeroboamu'ma ana nanekema nentahino'a, Solomoninku'ma koro'ma huno Isipima umani'neregatira atreno e'ne.

3 Og de sagde til Rehabeam:

Hagi Israeli kva vahe'mo'za Jeroboamuna ke hazageno ege'za, maka Israeli vahe'tamine vu'za Rehoboamuna amanage hu'za ome asami'naze,

4 "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!"

negafa'a ra erizanke'za tamigeta amuho huta eri'zana erita e'none. Hagi menina kagra ana knatia eri oza hugeta fru huta eri'zanka'a erigantamneno.

5 Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!" Så gik Folket.

Anagema hazageno'a, Rehoboamu'a amanage huno kenona hu'ne, vuta eta huta 3'a kna umaniteta ete eho, hige'za vu'za e'za hu'naze.

6 Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: "Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"

Hagi vu'za ezama hazageno'a, Rehoboamu'a nefa Solomoni tavaonte'ma mani'nezama antahintahima nemiza ranra vahetami zamavare atru huno amanage huno zamantahige'ne, na'ane hu'na ama vahetmina kenona huzmantegahufi antahintahia namiho.

7 De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!"

Hige'za amanage hu'za kenona hunte'naze, Kagrama menima ama vahe'tmimofo eri'za vahe'ma mani'naku'ma hanunka knare kema hunezaminka zamagrama kantahige'naza zama hananke'za kagri eri'za vahe mani vava hu'za vugahaze.

8 Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,

Hianagi Rehoboamu'a ana ranra vahetamimofo kea ontahi erinetreno, magokama fore'ma hu'naza vahetmima agri eri'zama e'neriza vahe'mokizmi antahintahi eri'naku,

9 og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?"

amanage huno zamantahige'ne, Tamagra antahintahitmia hinke'na antahineno. Na'ane hu'na ama vahetmimo'zama hu'za negafa'ma knanentake eri'zama tamigetama e'neruna eri'zana eri oza huranto hu'zama haza vahe'tmina kenona huzmantegahufi antahintahia namiho, huno zamantahigege'za,

10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: "Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!

agri'enema magoka zomare'naza vahe'mo'za amanage hu'za kenona hu'naze, Amanage hunka ana vahe'tmina zamasamio, katre nazamo'a nenfa amora agatere'ne.

11 Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

Hagi nenfa'a tamage huno knanentake eri'za tami'neanagi, anante antegofetu hu'na mago'ane knanentake eri'zana tamigahue. Hagi nenfa'a sefu knonu kema ontahizageno'a tamazeri fatgo hu'neanagi, nagra segintave sefu tamigahue, hunka zamasamio hu'za antahintahia ami'naze.

12 Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,

Hagi kini ne'mo'ma hu'nea kante ante'za 3'a knama evutege'za, Jeroboamu'ene maka Israeli vahetaminena Rehoboamunte e'naze.

13 gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Råd

Hianagi kini ne'mo'a ranra vahe'mo'zama amiza antahintahia eri netreno, ana vahetamina knanentake ke hunezamanteno,

14 sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"

kasefa vahe'mo'zama amiza antahintahi avaririno amanage hu'ne. Nenfa'a kna eriza tamami'neanagi, nagra anante antegofetu hu'na mago'ane knanentake eri'za tamigahue. Hagi nenfa'a sefu knonu kema ontahizageno'a tamazeri fatgo hu'neanagi, nagra segintave sefu tamigahue.

15 Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.

Ana nehuno kini ne'mo'a ana vahe'mokizmi nanekea ontahi'ne. Hagi ana'ma hu'neana Ra Anumzamo'ma Silo kumateti ne' Nebati nemofo Ahi'zama asamigeno Jeroboamuma eme asami'nea kemo'a nena rgare'ne.

16 Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.

Hagi Israeli vahe'mo'zama kazama kini ne'mo'ma ke'zimima ontahige'za, amanage hu'za kenona hunte'naze. Deviti nagapintira, tagra na'a eri'none? Tagra Jesi nemofo zana erisantia ohare'none. Hagi Israeli vahemota nontamirega vuta eta hiho. Hagi Deviti nagamota tamagra'a kegava hiho, hu'za nehu'za nozimirega vu'za e'za hu'naze.

17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.

Hianagi mago'a Israeli vahe'ma Juda kumatamimpima nemaniza vahete Rehoboamu'a kegava huzmante'ne.

18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Døde. Da steg Kong Rebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.

Anante Kini ne' Rehoboamu'a eri'za vahete kva ne'a Adoramuna huntegeno vige'za Israeli vahe'mo'za havenknonu ahe fri'naze. Ana'ma hazageno'a Rehoboamu'a ame'ama huno karisi'a erifatgo nehuno, Jerusalemi freno vu'ne.

19 Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.

Ana higeno ana knareti'ma eno menima ehanati'neana, Israeli vahe'mo'za Deviti nagapinti'ma fore'ma hu'naza vahe'mo'zama kegavama huzmante'zankura zamavaresra nehu'za ha'rezmante'naze.

20 Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.

Hagi Israeli vahe'mo'zama Jeroboamu'ma Isipiti'ma e'nea kema nentahi'za, ke hazageno atru'ma hu'za mani'nazafi ege'za, maka Israeli vahete kini azeri oti'naze. Ana hazageno Deviti naga'mo'za Juda nagake'za kegava hu'naze.

21 Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos Søn.

Hagi Solomoni ne'mofo Rehoboamu'a Jerusalemi kumate'ma enehanatino'a, Israeli vahe'ma ha'ma huzmanteno mopama ete erino kegavama huzmante'nakura 180 tauseni'a sondia vahe Juda nagapinti'ene Benzamini nagapintira zamazeri atru hu'ne.

22 Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:

Hianagi Anumzamo'a amanage huno kasnampa ne' Semaiana asami'ne,

23 "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og Benjamins Hus og det øvrige Folk:

Juda kini ne' Solomoni nemofo Rehoboamune, maka Juda naga'ene, Benzameni naga'ene mago'a vahetaminena amanage hunka zamasamio,

24 Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage.

Ra Anumzamo'a amanage hie, tamagra nagatami'a hara huozmantetma atreta kumitmirega viho. Na'ankure anazama fore'ma nehiana Nagra hugeno fore nehie! Hige'za Ra Anumzamo'ma hiankante ante'za kumazmirega vu'naze.

25 Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og befæstede Penuel.

Ana higeno Jeroboamu'a Efraemi agona kokampi vuno Sekemu ku'mamofo kegina ome azeri hankavetino tro nehuno, ana kumapi mani'ne. Hagi anantetira vuno Penueli kuma kegina azeri hanavetino ki'ne.

26 Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil Riget atter tilfalde Davids Hus;

Hagi ana'ma nehuno'a, Jeroboamu'a amanage huno agu'afina antahintahia antahi'ne, Nagrama kvahu so'ema osnugeno'a amama kegavama hu'noa vahe'mo'za ete Deviti nagatega vugahaze.

27 når Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!"

Hagi ama vahetamimo'za Jerusalemima Ra Anumzamofo mono nontegama ofama ome kresramnama vunaku'ma nevanageno'a, antahintahi zamimo'a rukrahe hinke'za ra zamimofo Juda kini ne, Rehoboamuntega ome ante'za nagrira nahe fri'za agri agiafi umanigahaze huno agu'afina antahi'ne.

28 Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af Ægypten!"

Hagi ana antahintahima nentahino'a antahintahima ami vahe'mofo antahintahi erino tare golire bulimaka afu anentatre tro hunenteno, amanage huno vahetmina zamasmi'ne, Hago rama'agna Jerusalemia marerize. Hagi Israeli vahe'ma Isipiti'ma tamavre atiramino'ma e'nea anumzana ama'nagi keho nehuno,

29 Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.

ana golire bulimakao afu anentatrema tro'ma hu'neana magora Beteli kumate nenteno, magora Dani kumate ante'ne.

30 Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.

Ana'ma hiana tusi kumi erifore hu'ne, na'ankure Israeli vahe'tmimo'za afeteragi, Dani kumatera vu'za ana kaza osu havi anumzana monora ome hunte'naze.

31 Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.

Hagi Jeroboamu'a agonaramimpina havi anumzamofo mono hunte nontmina kinenteno, Livae nagapintira zamazeri oranotino, ru nagapinti pristi vahe'tmina zamazeri oti'ne.

32 Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.

Hagi ka'ma kokampima seli noma ki'za mani'zama e'naza zanku'ma antahimi'za ne'zama kre'za nene'za mono'ma nehazazamofo avaharo huno Jeroboamu'a 8ti ikamofo 15ni knazupa Beteli kumatera monora nehuno, ne'zana kreno ne'ne. Ana nehuno bulimakao afutamina aheno golire bulimakao anentama troma hunte'nerera Kresramana vunenteno, havi anumzantmimofo mono kuma'ma tro'ma hunteterema hu'nere'ma kegavamahu vahera, pristi vahetami zamazeri oti'ne.

33 Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på Alteret for at tænde Offerild.

Hagi Jeroboamu'ma agra agesafinti'ma eri fore'ma hu'neana 8ti ikamofona 15 knazupa Beteli kumate'ma tro'ma hunte'nea kresramna vu itarera mareri'ne. Hagi ne'zama kreno neneno musema huno mono'ma hu kna erifore nehuno, ana itare marerino ofa hu'ne.