Første Kongebog 11

1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,

Otiia he tini nga wahine ke i arohaina e Kingi Horomona, he Moapi, he Amoni, he Eromi, he Haironi, he Hiti, me te tamahine ano a Parao;

2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: "I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i Kærlighed.

No nga iwi i mea ra a Ihowa ki nga tama a Iharaira, kaua e haere atu ki a ratou, kaua hoki ratou e haere mai ki a koutou: he pono ma ratou o koutou ngakau e whakaanga ke ki te whai i o ratou atua: piri tonu, aroha tonu a Horomona ki enei.

3 Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

Na e whitu rau ana wahine rangatira, e toru rau nga wahine iti: a whakaanga ketia ana tona ngakau e ana wahine.

4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids.

Na, koroheke rawa ake a Horomona, kua whakaanga ketia tona ngakau e ana wahine, kua whai i nga atua ke; kihai hoki tona ngakau i tapatahi ki a Ihowa, ki tona Atua, kihai i rite ki te ngakau o Rawiri, o tona papa.

5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

I haere hoki a Horomona i whai i a Ahatorete atua o nga Haironi, i a Mirikomo hoki, i te mea whakarihariha a nga Amoni.

6 Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

Na kua he ta Horomona mahi ki te aroaro o Ihowa, kihai hoki i anga nui ki te whai i a Ihowa, kihai i pera me tona papa, me Rawiri.

7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;

Na ka hanga e Horomona he wahi tiketike mo ta Moapa mea whakarihariha, mo Kemoho, ki runga ki te maunga e anga ana ki Hiruharama; mo Moreke hoki, mo te mea whakarihariha a nga tama a Amona.

8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

Pera tonu tana i mea ai mo ana wahine ke katoa, i tahu whakakakara nei, i patu whakahere hoki ki o ratou atua.

9 Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham

Na ka riri a Ihowa ki a Horomona, no te mea kua anga ke tona ngakau i a Ihowa, i te Atua o Iharaira, ka rua nei ona putanga ki a ia,

10 og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.

Me te ako i tenei kupu ki a ia kia kaua ia e haere ki te whai i nga atua ke: otiia kihai i mau i a ia ta Ihowa i whakahau ai.

11 Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.

Na reira ka mea a Ihowa ki a Horomona, I te mea ka penei tau mahi, kahore nei i mau i a koe taku kawenata me taku tikanga i akona e ahau ki a koe, ka haea rawatia atu e ahau te kingitanga i a koe, a ka hoatu ki tau tangata.

12 Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.

Otiia e kore tenei e meatia e ahau i ou ra, he whakaaro hoki ki tou papa, ki a Rawiri: ka haea atu ia e ahau i te ringa o tau tama.

13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.

Otiia e kore e haea atu e ahau te kingitanga katoa; kotahi te iwi e hoatu e ahau ki tau tama, he whakaaro ki a Rawiri, ki taku pononga, ki Hiruharama i whiriwhiria nei e ahau.

14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.

Na ka whakaarahia ake e Ihowa he hoariri mo Horomona, ko Harara Eromi: he uri ia no te kingi i Eroma.

15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom -

Tera, i a Rawiri i Eroma, ka haere atu a Ioapa rangatira o te ope ki te tanu i te hunga i patua, kua oti hoki nga tane katoa o Eroma te patu e ia;

16 Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom -

E ono hoki nga marama i noho ai a Ioapa ratou ko Iharaira katoa ki reira, a poto noa nga tane katoa o Eroma te hautope atu;

17 da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

Na ka rere a Harara ratou ko etahi Eromi, he tangata na tona papa, haere ana ki Ihipa: a e nohinohi tonu ana a Harara.

18 De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.

A ka whakatika atu ratou i Miriana, a ka tae ki Parana: na ka tangohia e ratou etahi tangata o Parana hei hoa mo ratou, a haere ana ki Ihipa ki a Parao kingi o Ihipa; a na tera i hoatu he whare mona, i whakarite he kai mana; i hoatu ano he whenu a ki a ia.

19 Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

Na ka manakohia nuitia a Harara e Parao, a hoatu ana e ia hei wahine mana te teina o tana wahine ake, te teina o te Kuini, o Tahapene.

20 Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.

Na ka whanau he tama mana i te teina o Tahapene, ko Kenupata, a na Tahapene ano i whakamutu tana kai u i roto i te whare o Parao: na noho ana a Kenupata i te whare o Parao i roto i nga tama a Parao.

21 Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: "Lad mig drage til mit Land!"

A, i te rongonga o Harara i Ihipa, kua takoto a Rawiri ki ona matua, kua mate hoki a Ioapa rangatira ope, ka mea a Harara ki a Parao, Tukua ahau kia haere ki toku whenua.

22 Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom. -

Na ka mea a Parao ki a ia, I hapa koe i te aha i a koe i ahau nei, i whai ai koe kia haere ki tou whenua? Na ko tana kianga, Kahore: he ahakoa ra tukua ahau kia haere.

23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.

I ara ano i te Atua he hoariri mona, a Retona tama a Eriara, i rere nei i tona ariki i a Hararetere kingi o Topa.

24 Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.

Na ka huihuia e ia etahi tangata, a ka meinga ia hei rangatira ropu, i te mea e patua ana ratou e Rawiri: na haere ana ratou ki Ramahiku, a noho ana i reira, a ko ratou hei kingi mo Ramahiku.

25 Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.

A he hoariri ia ki a Iharaira i nga ra katoa o Horomona, haunga hoki ta Harara kino i mea ai: heoi whakarihariha ana ia ki a Iharaira, ko ia ano te kingi o Hiria.

26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Hånd mod Kongen.

Me Ieropoama ano tama a Nepata, he Eparati, no Terera, he tangata na Horomona, ko te ingoa o tona whaea, ko Terua, he wahine pouaru, i ara ano tona ringa ki te kingi.

27 Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.

A ko te take tenei i ara ai tona ringa ki te kingi: e hanga ana a Horomona i Miro, e tutaki ana i nga wahi pakaru o te pa o tona papa, o Rawiri.

28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

Na he marohirohi a Ieropoama, he toa: a ka kite a Horomona i taua taitama he uaua ki te mahi, na meinga ana ia e ia hei kaitirotiro mo nga mahi katoa a te whare o Hohepa.

29 På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.

Na i taua wa ka puta a Ieropoama i Hiruharama, a ka tutaki a Ahia Hironi, te poropiti ki a ia i te ara; na kua kakahuria e Ahia he kakahu hou; a ko raua tokorua anake i te parae.

30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv Stykker

Na ka hopukia e Ahia tona kakahu hou, haea ana kia tekau ma rua nga wahi:

31 og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og giver dig de ti Stammer.

A ka mea atu ia ki a Ieropoama, kia tekau nga wahi e tangohia e koe mau: ko te kupu hoki tenei a Ihowa, a te Atua o Iharaira, Nana, ka haea e ahau te kingitanga i te ringa o Horomona, a tekau nga iwi e hoatu ki a koe;

32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

Kotahi ia te iwi mana; he whakaaro ki taku pononga, ki a Rawiri, he whakaaro ki Hiruharama, ki te pa i whiriwhiria e ahau i roto i nga iwi katoa o Iharaira;

33 det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.

Mo ratou i whakarere i ahau, a koropiko ana ki a Ahatorete atua o nga Haironi, ki a Kemoho atua o nga Moapi, ki a Mirikomo atua o nga tama a Amona; kihai hoki i haere i aku ara, i mahi i te mea tika ki taku titiro, i pupuri hoki i aku tikanga, i aku whakaritenga, a kihai i pera me tona papa, me Rawiri.

34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

Otiia e kore e tangohia e ahau te kingitanga katoa i tona ringa; engari ka whakarangatira ahau i a ia i nga ra katoa e ora ai ia, he whakaaro ki taku pononga, ki a Rawiri, i whiriwhiria nei e ahau, mona i pupuri i aku whakahau, i aku tikanga.

35 Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;

Engari ka tangohia e ahau te kingitanga i te ringa o tana tama, a ka hoatu ki a koe, ara tekau nga iwi.

36 og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

Kotahi te iwi e hoatu e ahau ki tana tama, hei rama ma taku pononga, ma Rawiri ki toku aroaro i nga ra katoa ki Hiruharama, ki te pa i whiriwhiria e ahau hei waihotanga iho mo toku ingoa.

37 Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være Konge over Israel.

A ka tangohia koe e ahau, a hei kingi koe, ka rite ki nga mea katoa i hiahia ai tou ngakau, a hei kingi koe mo Iharaira.

38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;

Na, tenei ake, ki te rongo koe i nga mea katoa e whakahau ai ahau ki a koe, a ka haere i aku ara, ka mahi i te mea e tika ana ki taku titiro, ka pupuri i aku tikanga, i aku whakahau, ka pera me ta taku pononga, me ta Rawiri i mea ai, na hei hoa ahau mou, ka hanga hoki e ahau tou whare kia pumau, ka peratia me to Rawiri i hanga ra e ahau; a ka hoatu a Iharaira ki a koe.

39 men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!"

A ka whakawhiua e ahau nga uri o Rawiri mo tenei mea nei; otiia ehara i te mea mo ake tonu atu.

40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.

Na ka whai a Horomona kia whakamatea a Ieropoama; otiia i whakatika a Ieropoama, a rere ana ki Ihipa, ki a Hihaka kingi o Ihipa, a i Ihipa ia a mate noa a Horomona.

41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.

Na, ko era atu mahi a Horomona, ko nga mea katoa i mea ai ia, me ona whakaaro nui, kahore ianei i tuhituhia ki te pukapuka o nga mahi a Horomona?

42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve År.

Na, ko te roa o te kingitanga o Horomona ki Hiruharama ki a Iharaira katoa, e wha tekau tau.

43 Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.

Na ka moe a Horomona ki ona matua, a tanumia ana ki te pa o Rawiri, o tona papa; a ko Rehopoama, ko tana tama, te kingi i muri i a ia.