1 Johannes 3

1 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

Kesunana Nerafa'ma rimpama hagerafiramino avesi'zama tantenea zana Anumzamofo mofavre hurante'ne. Ana hu'negu tagrikura Anumzamofo mofavre hu'za hugahaze. Tamage! Ama ana agafare ama mopafi vahe'mo'za antahiorami'naze. Na'ankure zamagra ke'za antahi'za Agrira osu'naze.

2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.

Ronenimote, menina tagra Anumzamofo mofavre mani'none, henkama maninuna nomani'zana eforera osu'ne. Tagra antahita keta hu'none, inanknarero Agrama eama'ma hanigeta, tagra, Agrikna hugahune. Na'ankure tagra negeta Agra e'inahu Nere huta hugahune.

3 Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

Ana hu'neankino maka vahe'mo'za zamavuma kete'za mani'ne'za zamentintima nehaza vahe'mo'za, zamagrazmi zamazeri agru nehu'za, Jisasi'ma mani'neaza hu'za nemanize.

4 Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.

Maka kumi'ma nehaza vahe'mo'za, kasege runetagraze, hankino kumi'mo'a kasege rutagre'zane.

5 Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham

Hanki tamagra antahi'naze, Jisas Kraisi'a efore'ma hu'neana kumi eri atrenaku e'neakino, Agripina kumira omane'ne.

6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.

Maka vahe'mo'za Agripima nemaniza vahe'mo'za, kumira nosaze. Kumi'ma nehaza vahe'mo'za, Agrira ke'za antahi'za nosaze.

7 Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.

Osi mofavre naga'mote, atrenkeno mago'a vahe'mo'za reramatga osiho, fatgo avu'ava nehaza vahe'mo'za fatgo vahe'mani'ne'za, Jisasi'ma mani'neakna hu'za fatgo hu'za nemani'ze.

8 Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.

Mago'mo'ma kumi avu'ava himo'a, Sata vahe nemanie. Na'ankure Sata'a ese agafare kumi hu'negure. Ama ana agafare Anumzamofo mofavremo, eama huno Sata erizana eri haviza hu'naku mopafi efore hu'ne.

9 Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.

Maka vahe'mo'za Anumzamofo mofavre nagapima efore hu'za mani'naza vahe'mo'za kumira nosaze. Na'ankure Anumzamofo avu'ava zamagripi me'neanki'za, kumira mago'enena osugahaze. Na'ankure ko Anumzamofo mofavre mani'naze.

10 Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikke elsker sin Broder.

Ama ana tamavu tmava'mo eriama huno Anumzamofo mofavregi, Sata mofavregi huno eama hanigetma kegahaze. Maka vahe'mo'za fatgo avu'ava nosu'za, amentinti nehia nefunku avesi nontamo'za, Anumzamofo mofavre omani'naze.

11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;

E'ina hu'negu rumokizmigu ovesinte avesinte hanunana ama'i knare musen (gutnius) kea ese agafare ko antahi'naze.

12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.

Kenima hu'neankna osuta, havi ne'mofo avu'ava erino Ebolina avareno ome ahe fri'nea knara osanune. Na'a higeno ahe fri'ne? Na'ankure avu'ava'mo'a haviza hu'negure. Hianagi negna'a fatgo avu'ava hu'nea zanteku huno ahe'ne.

13 Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.

E'ina hu'negu nenafugatane nasarahetma ama mopafi vahe'mo'za ha'ma reramantesageta antria osiho.

14 Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.

Tagra antahita keta hu'none, fri'zampintira atreta tasimu eri kaziga mani'none. Na'ankure amentintima nehia nerafuna avesinentonkure. Iza'o rumokizamigu'ma avesi nontesimo'a, fri vahekna huno mani'ne.

15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)

Hakaremo'za zamentinti nagaku'ma (kristen) zamarimpa kna huntesamo'za, vahe ahe fri vahe mani'naze. Tamagra antahi'naze, vahe'ma ahe fri vahepina mani'vava asimura omane'ne. (aiōnios g166)

16 Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.

Menina tagrama vahe'ma avesinte'zanku'ma antahiama'ma hanunana, Jisasi Agra'a asimura tagriteku huno atre'ne. Ana hu'negu tagranena zamentinti tafuhe'ina tasimu atreta zamaza hugahune.

17 Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

Hianagi iza'o ama mopafi afu feno ante'nesimo, amentinti nehia nefu'ma atupama hu'nenigeno negeno asuragi anteno azama osanigeno'a, nankna huno Anumzamofo avesi'zamo'a, e'inahu vahepina megahie?

18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

Osi mofavre naganimote kereti'ene tagitetikera tavesi negantone huta osanune. Hianagi tavutvapi erinteta tamage huta zamesi zamantesune.

19 Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds,

Ana tavutva'ma hanuta, tamage tavutava nehune huta tagra keta antahita nehuta, tagutagesamo'ma keagama hunerantena, fru huta Agri avufina manigahune.

20 hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.

Hu'neanagi tagri taguamo, keaga hurante'niana Anumzamo'a tagri tagutagesa agatereno ra hu'neankino, maka'zana Agra antahino keno hu'ne.

21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,

Ronenimote, tagu tagesamo keaga huorantesigeta, tagra Anumzamofo avufina knare'zantfa huta hanavetita nemanune.

22 og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.

Na'anku'ma antahigona'zana tagra e'nerune, na'ankure Agri kasegea amage nenteta, Agrama muse hiaza nehunkeno'e.

23 Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.

Menina ama'i Agri kasege, tagra Agri Nemofo Jisas Kraisi agifi tamentinti nehuta, Agrama hiho huno tami'nea kasegere amage anteta ovesinte avesinte hugahune.

24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.

Mago vahe'mo'ma Anumzamofo kasegema antahino avaririmo'a Anumzane manigeno, Anumzamo'a agrane nemanie. Anumzamo Avamu'ma tami'nea Avamuteti antahita, Anumzamo'a tagrane mani'ne huta hugahune.