1 Korinterne 1
1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes
Pwknvyarnv gv mvngnambv, Kristo Jisu gvbv Apostol gubv goklin kunam Paul ngo gvlokv, okv ngonugv achiboru Sostenes gvlokv—
2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Sted påkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
Korinth lo doonv Pwknvyarnv gv gvrja nga, Pwknvyarnv gv darwk kunv gubv goklin kunam nyi mvnwngnga, yvvbunudw Jisu Kristonyi akin gubv rilaku ninyi gvbv rikunv vdwa, okv ngonu gvla bunugv Ahtu bv rikunv Jisu Kristonyi kumnvjonv mooku mvnwng gv nyi mvnwngnga mintala kumrwk sunama jidunv:
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Ngonugv Abu Pwknvyarnv okv Ahtu Jisu Kristo nonu mvnwngnga aya okv sarsopoyo nga jigv yika.
4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blev givet eder i Kristus Jesus,
Ngo alu gv dwkia ngoogv Pwknvyarnvnyi umbonyikv vdunv ogulvgavbolo Kristo Jisu gv lokv Nw nonua aya nga jinam lvgabv.
5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
Kristonyi lvkobv akin kunam lvgalo nonu minamtamnam lo, chinampanam lo okv ogumvnwnglo nyitv nvgobv ridukunv.
6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
Kristo gv lvkwngbv doin minammv, nonu gvlo alvrungbv haatinla hvngdwng dukunv
7 så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Åbenbarelse,
vkvlvgabv vbolo nonugv Ahtu Jisu Kristo gv kaatam kose nga toyala donammv bokta lwkji nama achuk guka ngemu mabv naarwkla ridukunv.
8 han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige på vor Herres Jesu Kristi Dag,
Nw nonua ataranya alu lobv haatin rungbv vvpv reku, Jisu Kristo gv Jwngkadakadw Alu lo nonua gungnying doomu manam lvgabv.
9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
Ngonua ninyigv kuunyilo Jisu Kristo ngonugv Ahtunyi akin gubv ribamdakbam dukubv goknv Pwknvyarnvnyi mvngtin rungdubv ridu.
10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
Ngoogv achiboru vdwa, ngo nonu mvnwngnga ngonugv Ahtu Jisu Kristo gv jwkrw lokv dinchibv mindunv, nonugv aralo apinain maanam lvgabv nonu ogugo minje rijeka tolwktoak minsula baakin gubv mvngbam la ribamdobam laka.
11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Bloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
Achiboru vdwa, Kloe gv vpin lokv nyi mego nga minpa toku nonugv aralo bumi sidu vla.
12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
Nonunogv aku-aku subv minamv nga vbv mimubv: akonv mindu, “Ngo Paul gvbv ridunv”; kvvbi gunv mindu “Ngo Apollos gvbv ridunv”; kvvbi gunv mindu; “Ngo Pitar gvbv ridunv”; okv ako kvvbi gunv mindu, “Ngo Kristo gvbv ridunv.”
13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus's Navn?
Kristo akin ha nonuno aku akusunv nyitwng gubv mvpin mvin pvku laka! Paul nonunogv lvgabv daapo lo siji pvnvri? Nonuno Paul gv lvbwlaksu gubv ridubv ogolo baptisma naapvnv?
14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,
Ngo Pwknvyarnvnyi umbonyikv vdunv ogulvgavbolo Krispas nyila Gayus bunyia mimabv ngo nonua yvvnyika baptisma jima.
15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
Vbvrikunamv, ngoogv lvbwlaksu gubv baptisma naapvnv vla nonuno yvvka minyu mare.
16 Dog, jeg døbte også Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.
(Ho mvngpa mabvnyi, ngo Stepanas nyila ninyigv vpin ha baptisma jita pvnvmabv; vbvritola ngo kvvbi nga yvvnyika baptisma jinam go mvngpama.)
17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
Kristo nga baptisma jinam lvgabv vngmuma. Nw nga Alvnv Yunying nga minji modubv vngmuto, okv hum nyia chinampanam gaam lokv minvnvmabv mintoka vbvrimabolo Kristo gv daapo lo sinam gv jwkrw v anyung kaamare vla.
18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
Jisu Kristo gv daapo lo sinam gv doinv nyekunv nyi vdwgv lvgabv si ogu anyung kaama; vbvritola ngonu turnv nyi vdwgv lvgabv si Pwknvyarnv gv jwkrw v.
19 Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet."
Darwknv Kitaplo mindu, “Ngo chinvpanv nyi vdwgv mvngkimvnglak a mvyakre okv skular vdwgv chinggv nvnv ngaaka naa reku.”
20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Dårskab? (aiōn g165)
Vbvrikunamv chinvpanv nga vmalo skular a vmalo nyiamooku so gv minlakminku vdwa ogolo kayu pvku? Nyiamooku so gv mvngkimvnglak v pvcha nvngv vla pwknvyarnv kaatam toku! (aiōn g165)
21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem, som tro,
Pwknvyarnv ninyigv chinampaanam mv nyi vdwa bunu atugv chinampaanam lokv ninyia chinla madubv mvpvku. Vmabvya nyiamooku nyi vdwgv pvcha gubv vnam doin a ngonu japji yadu, um yvvdw mvngjwng redw Pwknvyarnv ringdukubv minbwk toku.
22 eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
Jius nyi vdwv rvbwngnam lvgabv lamrwpanam go makardu okv Grik nyi vdwv chinampanam ma makardu.
23 vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Dårskab,
Ngonu gvbv, daapo lo sinv Kristo gv lvga doin nam mingo jidu, doin si Jius vdwa pamisunam gubv ridu okv Jentail nyi vdwgv lvgabv pvcha doin gubv ridu;
24 men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.
vbvritola Pwknvyarnv gv goklin kunam nyi vdw Jius jeka Jentail jeka anyi gv lvgabv si doin si Kristo, ninyi Pwknvyarnv gv jwkrw v okv Pwknvyarnv gv chinampanam mv.
25 Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.
Ogulvgavbolo vbvridu, Pwknvyarnv gv pvchayau ngv nyi tanyi gv chinampanam ma kaiyadunv, okv Pwknvyarnv gv abiktaik kv nyi tanyi gv ator a kaiyadunv.
26 Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
Ngoogv achiboru vdwa vjak nonu mvngpa tvka, Pwknvyarnv gv nonua gokri ho nonuno ogunvbv rito. Nyi tanyi gv lokv kaabolo nyi meching gunv kvgonv nonuno chinvpanv gubv rito, vmalo jwkrw rwtv nvgobv rito vmalo nyitv nyigam nvgubv rito.
27 men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;
Pwknvyarnv chinjv lvtola chinvpanv vdwa hinying monam lvgabv pvcha yaunv nyi vdwa darpvkunv. Okv kainv vdwa hinying monam lvgabv ala kaakumanv nyi vdwa darpvkunv.
28 og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
Nw nyiamooku soogv nyi tolatoakunam okv ogu arv kaama vla mvngnam vdwa dartoku, nyiamooku soogv alvnvgo vla mvngnam vdwa mvyakriyak dubv.
29 for at intet Kød skal rose sig for Gud.
Svbvrinam si yvvka Pwknvyarnv gv kaakulo goosu manam lvgabv.
30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
Vbvritola Pwknvyarnv nonua Kristo Jisu gvlo akin dukubv naalwk pvkunv, okv Pwknvyarnv Kristonyi ngonugv mvngkimvnglak gubv mvpvkunv. Ninyi gvlokv ngonu Pwknvyarnv gvlo rijwkdojwk yakulo aapv kunv; ngonu Pwknvyarnv gv darwknv nyi vdw gubv rilaku ajarabi bv ripvkunv.
31 for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig af Herren!"
Vbvrikunamv, Darwknv Kitaplo vbv mindu, “Yvvdw goonvpv mvngdunv, Pwknvyarnv ogugo ripvdw ho lvkwnglo googing nvtoka.”
