1 Korinterne 8
1 Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi alle have Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.
Amadi, tongmih soomtuuha rom arang phaksat tiit cheng hali ah jat ehang. Amiisak elang eh ah, neng ih mok thunha likhiik, “seng taang ni mongtham eje ngeh ah. Enoothong, erah likhiik mongtham ebah, mina ba khuupook thukla; enoothong mongnook ebah warep damdi minchanmui eh thuk hali.
2 Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikke således, som man bør kende.
Amiisak o ih ngah ejat esiit ngeh ih samthunha heh ih tiim uh tajatka.
3 Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)
Enoothong o mina ih Rangte ah minchan eha erah mina ah Rangte ih ejat ha.
4 Hvad altså Spisningen af Offerkødet angår, da vide vi, at der er ingen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.
Erah raangtaan ih, tongmih soomtu phaksat ah langla: Seng ih jat ih hi tongmih ah tiimju tah angka, seng ih Rangte esiit luulu ah ba jat hi.
5 Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller på Jorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,
Rang ni angkoja adoleh hah ni angkoja, “rangte loong” ah ephoop je ah, erabah uh “rangte loong” nyia “teesu loong”
6 så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
taat puupa abah uh seng raang ih Rangte bah esiit luulu baaje ah, heh langla seng loong Wah, oh jirep ah Dongsiitte nyia o raang ih seng ething tongli warah ah; erah damdi Teesu uh esiit luulu je ah, erah langla Jisu Kristo, marah mendi jirep dongsiitta nyia o raang ih seng loong thingtongli warah ah.
7 Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølge deres hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
Enoothong arah tiitmi ah warep ih tajatka. Mararah mina ah tongmih soomtu asuh erah than ih jangseela, amadi tuk ih tongmih soomtu phaksat ah phaksah leh, neng thungtho thoidi tongmih raangtaan ih heh angkah ngeh ih mokthun rumha; eno neng teeteewah suh phaksat ih thet haat hali ngeh ih thun rumha.
8 Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverken have vi Fortrin, om vi spise, eller stå tilbage, om vi ikke spise.
Enoothong, phaksat ih, Rangte reenah tabaam thoksiit ri; laphaksake bah uh seng tiim mat haatjih tah angka, adoleh phaksah ih bah uh tiim dakchojih tah angka.
9 Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstød for de skrøbelige!
Erah raangtaan ih, sen loong ah naririh ih reeraang theng, senphak sensat thoidoh o mina laalom ni tarong lah angka loong ah rangdah nah ladat thuktheng.
10 Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i et Afgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig, blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?
Jengthaak asuh ngah ih ba “jat hang” liite ih rom arang phaksat tongmih soomnok ni phaksah arah; Rangte suh dangdang lajen laalomte ih japtup abah, heh uh rom arang phaksat ah tatam phaksaka?
11 Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, for hvis Skyld Kristus er død.
Erah raangtaan ih an phono, o raang ih Kristo tiita ah, an “mongtham” thoidoh matti ah!
12 Men når I således Synde imod Brødrene og såre deres skrøbelige Samvittighed, Synde I imod Kristus.
Erah likhiikkhiik Kristaan wahoh thung atak ah joongthuk uno Kristo ngathong nah uh emah ih dah uh.
