< 1 Korinterne 7 >

1 Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
Hagi mago ne'mo'ma a'ma e'orisiana knare hugahio hutma avompima kre'naza zanku, menina kenona nehue.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
Na'ankure monko avu'ava'za hu'zanku, mago mago vemo'a agra'a, a' antenkeno, mago mago a'nemo'a agra'a ve antegahie.
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.
Vemo'a agra'a a'ene masenkeno, a'mo'a anazanke huno ve'ane masegahie.
4 Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
A'mo'a agra'a avufgamofo kva omani'neanagi vemo kva hu'ne. Ana hukna huno vemo'a agra'a avufga kva osu'neanki, a'amo kva hu'ne.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.
Tanavufa eri mago huzankura i'o osi'o. Hianagi mago tanarimpa hutna mago'a kna amne mani'neta, nunamu hanu'e hanuta'a, amne anara hugaha'e. Hianagi anama hutesutna ete ko eme tragoteta mani'o. E'i ana hutna tanavufamofo avesizana kegava nehnakeno, Sata'ma reranaheno ke'niana, evu oramigaha'e.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
Amagema nehuana nagrama nagesa antahiramua kazigatire, hagi ama kema nehuana ana hihogu tutu hunormantoe.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.
Nagra nagesama antahuana, nagrama a' e'ori manuankna hu'za hakare vahe'mo'za manisazegu nehue. Hianagi mago mago'mo'za rumofo rumofo museza Anumzamofonpintira eri'naze.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Arave osu vahe'ene, kento vahe'mota knare'ma hurmantesiana, nagrama mani'noaza huta manisazana knare hugahie.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Hu'neanagi tamavufamofo avesizama kvama hu'za omne'nesige'za, zamatrenke'za ve eri, a' eri hiho. Ana hanagu knare'ma haniana ve eri, a' eri hu'za mani'nesageno monkozamofo zamavesi'zana omanegahie.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;
Hagi ko'ma arave hu'naza vahe'motarega kasege huneramantoe, nagri kasegeompage Ra Anumzamofo kasege. A'mo'a ve'a otreno.
11 (men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
(Hu'neanagi anama hanuno'a, atrenkeno ve e'ori amne manino, huge zanarimpa eri mago huke, ete neve'ene, eri hagerafikeno), vemo'a a'amofona otregahie.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!
Hagi ruga'amotagura anage nehue, Ra Anumzamofo keompage nagra nehue, mago neramafu a'mo amentinti nosnianagi, agri ene muse huno neminsigeno'a, agra nenarona otregahie.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!
Anahukna huno mago a'mo eri'nesia vemo, amentinti nosnianagi, agrane muse huno neminsigeno'a, nevena otregahie.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
Ana hu'negu amentinti osu ve'mo'a, nenaro'ene maniazamo azeri avusesea nehigeno, amentinti nosia a'mofona neve enema maniazamo, azeri avusesea nehie. Ana'ma osnigeno'a mofavre zagazniamo'a agrua osisine. Hu'neanagi menina zamagrira zamazeri ruotge nehie.
15 Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
Hu'neanagi amentinti nosanimo ve atre, a' atre hukuma haniana, zamaze'ori zmatrenke'za ana hiho, amama mani'naza nomani'zampina nerafuno, neresarono mago'zamo'a kina reozmanteno. Hianagi tarimpa frune manisunegu, Ra Anumzamo'a tagi hu'ne.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Hu'negu inankna hunka a'moka, vekamofo avu'ava'zana antahigahane? Hifi inankna hunka vemoka, akamofo avu'ava'zana antahigahane?
17 Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.
Hagi Ra Anumzamo'a magoke magoke'mofoma inankna avamente mani'nesigeno, Anumzamo'ma agima hu'nesimo'a, ana avamente manino. Ama anahukna tra ke miko mono nompina nezamasamue.
18 Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
Mago'a vene'nemotma oku tmavufa taga hu'nazageno tamagi hu'nenigetma, tamagra oku tamufgama taga hu'neaza eriso'e hu'zankura maragu'za otiho. Mago'amo'za oku zamufga taga osu'nesage'za, zamagi hu'nesimo'za zamagra oku zamufga taga osiho.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
Avufgama taga hu'zane, avufgama taga osu'zamo'a amane'za me'ne. Hianagi Anumzamofo kasegema amage ante'zamo razana me'ne.
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
Zamatrenke'za mago mago vene'nemo'za ina avamente mani'nageno zamagi hu'ne, ana avamenteke maniho.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
Kazokzo eri'za vahe mani'nankeno, Anumzamo'a kagi hu'nefi? E'i zankura kagesa ontahio. Ana hu'neanagi kagrama kankamu me'nesigenka kina vahe'ma omaninaku'ma hanunka, amne kagra anara hugahane.
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
Hu'negu izano, kazokzo eri'za vahe mani'nesigeno, Ramo'ma agi hu'nesimo'a, Ramofompina kina vahera omanigahie. Ana kanteke kina vahe'ma omani'nenigeno agi hunesimo'a, Kraisi kazakzo eri'za vahe manigahie.
23 Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!
Tamagrira tusi'a mizanteti ko miza seramante'neanki, vahe'mokizmi kazokzo eri'za vahera omaniho.
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
Inankna kante mago'mo'a mani'negeno agi hu'ne, nenfuga nensaroga, atregeno ana kante Anumzamofompina manino.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
Arave osu vaheku'ma nantahige'naza zankura Anumzantegatira mago kasegea e'ori'noe. Hu'neanagi nagrira Ramo'a asunku zama'areti huvempa hunantege'na mani'nomo'na, nagrani'a antahi'za huama nehue.
26 Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.
Hu'negu nagrama antahuana, menima fore nehia hazenke'zampina, ana ne'mo mani'nesia kante'ma mani'nigeno'a, so'e hugahie.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
Ko'ma, a'ma eri'nesunka, a'kamofo atre zankura ontahio. A'ma eritenka atrenesunka, a'ma erizankura ohakro.
28 Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.
Hu'neanagi arave hu'nesamoka, kumira osu'nane. Hu'negu vene omase mofa'mo aravema haniana, kumira osugahie. Ana hugahianagi, aravema hanimo'a ana nomanizampina rama'a knazampi ufregahie. Tamaza hanigu ama nanekea nehue.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
E'igu amanage hu'na nehue, nenfugata nensarogata, knamo'a atupa hu'negu, aza'o a'ma antenesimo'a, a' onte vahekna huno manino.
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
Zamavunu nehanimo'za zavi ote vahekna hu'za maninkeno, musema nehanaza vahe'mo'za muse osu vahe kna hanageno, fenoma mizanesesimo'a, fenoma'a omane vahe kna huno manino.
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
Ama mopafi zama eri'nenimofona atrenkeno anazamo'a razana oseno. Na'ankure ama mopane anampima menima me'neazamo'a, fanene hugahie.
32 Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
Nagrama nentahuana ama mopafi zankura antahintahi hakarea osihogu nehue. Aravema osu'nea ne'mo'a, Ramofonku antahintahi nehuno, Ramofo azeri muse huzankuke nehie.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
Hu'neanagi arave hu'nesia ne'mo'a, ama mopafi zanku antahintahi'amo'a nehigeno nenaro azeri muse huzanku nentahie.
34 Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
Ana hu'negenokino ana ne'mofona avesi'zamo'a fako nehie. Arave osu a'mo'o, mofamo'enena Ramofo zanku antahintahi neha'e. Avufgare ene avamupina ruotage huno mani'zankuke nehie. Hu'neanagi arave hu'nenia a'mo'a, ama mopafi zanku antahintahi nehuno, nevena inankna hu'na azeri muse hugahue nehie.
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
E'i ama ke'ma nehuana, tamagri'ma tamazeri hanavetinigu nehu'na, i'o hunoramante'na tamazeri amuho nosue. Hu'neanagi mopafizamo tamazeri fako hinketa, havizampina uofreta Ramofonte hanavetita manihogu neramasamue.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Hianagi mago ne'mo'ma vene omase mofa a'erinaku'ma nehanigeno'a, ve erigahie huno huntenesia knamo agateresigeno, a'eri avesizamo'ma ra hanigeno'a, akoheno omaniga osaniana, e'i kumira omneneanki atrenkeno arave hino.
37 Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Hu'neanagi mago ne'mo'ma antahintahi'afi huvempama huno, a' e'origahue huno hu'nesuno'a, agra avesizama kegava nehuno hantka hantako osnigeno'a knare hugahie.
38 Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Hu'negu agra'a vene omase mofa'ma a'ma erigahie hu'nesimofoma a'ma erisiana knare hugahie. Hu'neanagi aza'o a'ma e'orimo'a knare zantfa hu'ne.
39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Hagi neve'ma ofrino mani'nesigeno'a, nenaro'a neve a' tfa mani'neanangi, neve'ma frisigeno'a amane Ramofonte mani'nesia vea erigahie.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.
Hu'neanagi nagrama antahuana, ana a'moma vema e'o'ri'ma amanema manisiana, rama'a muse hugahie. Nagrama antahuana Anumzamofo Avamu'mo nasamianke nermasamue hu'na nehue.

< 1 Korinterne 7 >