1 Korinterne 7
1 Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
MA na mea a oukou i palapala mai ai ia'u; he mea maikai no ke kane, aole e hoopili aku i ka wahine.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
Aka, o moe kolohe auanei, ua pono no i kela kane i keia kane kana wahine iho, a ua pono no i kela wahine i keia wahine, kana kane iho.
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.
E pono no e ae lokomaikai aku ke kane i ka wahine, a pela no ka wahine i ke kane.
4 Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
No ka mea, aole na ka wahine kona kino iho, na ke kane no; aole hoi na ke kane kona kino iho, na ka wahine no.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.
Mai hoonele wale oukou i kekahi i kekahi, aia wale no ma ka like o ka manao, a i mea hoi e lilo loa ai i ka hookeai a me ka pule; a e hui hou no, i hoowalewale ole mai ai o Satana ia oukou, no ko oukou hiki ole i ka hoomanawanui.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
Ke olelo aku nei au i keia no ka manao no, aole no ke kauoha aku.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.
Ke makemake nei au, i like na kanaka a pau me au nei Aka, ua loaa i kela kanaka, i keia kanaka kona makana ponoi, na ke Akua mai, okoa no hoi ke ano o kekahi, okoa ke ano o kekahi.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Ke olelo aku nei au i ka poe i mare ole ia, a me na wahinekanemake, he mea pono no lakou ke hoomau e like me au nei.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Aka, i hiki ole ia lakou ke hoomanawanui, e mare no lakou; no ka mea, ua maikai ka mare, aole ke kuko.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;
Ke hauoha aku nei au i ka poe i mareia, aole na'u, na ka Haku no, Mai haalele ka wahine i kana kane:
11 (men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
A ina ua haalele, e noho mare ole ia oia, a e maliu hou aku paha i ke kane: aole hoi e kipaku ke kane i ka wahine.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!
Ke olelo aku nei au i ka poe i koe, aole na ka Haku mai; Ina he wahine hoomaloka ka kekahi hoahanau kane, a manao ka wahine e noho pu me ia, mai kipaku ke kane ia ia.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!
A o ka wahine hoi, ke hoomaloka kana kane, a manao no ke kane e noho pu me ia, mai kipaku ka wahine ia ia.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
No ka mea, ua huikalaia ke kane hoomaloka i ka wahine, a me ka wahine hoomaloka hoi, ua huikalaia oia i ke kane. Ina aole pela, ina ua haumia na keiki a oukou; aka, ano la, ua huikalaia.
15 Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
A ina na ka hoomaloka ka haalele, e haalele no. Aole i paa ka hoahanau kane a me ka hoahanau wahine i keia mau mea. Aka, ua ao mai ke Akua ia kakou ma ke kuikahi.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Pehea oe i ike ai, e ka wahine, e ola paha kau kane ia oe? Pehea hoi oe i ike ai, e ke kane, e ola paha kau wahine ia oe?
17 Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.
E like hoi me ka ka Haku haawi ana mai i kela kanaka i keia kanaka, e like no me ka ke Akua hea ana mai i kela kanaka i keia kanaka, pela no ia e hele ai; a pela no au e kauoha aku nei ma na ekalesia a pau.
18 Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
Ina i heaia'ku kekahi i okipoepoeia; mai huna oia i kona okipoepoe ana: ina i heaia'ku kekahi i okipoepoe ole ia; mai okipoepoeia oia.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
He mea ole ke okipoepoeia, he mea ole ke okipoepoe ole ia, aka, o ka malama ana i na kanawai o ke Akua.
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
E noho no kela kanaka keia kanaka ma ka mea ana i hana'i i ka wa i heaia mai ai oia.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
Ina i heaia mai oe, e hookanwa ana, mai manao oe ia mea; aka, ina e hiki ke kuu wale ia mai oe, e hele no.
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
No ka mea, o ke kauwa i heaia mai e ka Haku, oia ka ka Haku i kuu ai. Pela hoi o ka mea paa ole i heaia mai, oia hoi ke kauwa a Kristo.
23 Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!
Ua kuaiia oukou me ke kumu, mai lilo oukou i poe hahai i kanaka.
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
E na hoahanau, e noho no kela kanaka keia kanaka me ke Akua, ma ka mea ana i heaia mai ai.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
No ka poe puupaa, aole na ka Haku mai ka'u kauoha. Ke hai aku nei no hoi au i ko'u manao, e like me ka mea i malama pono, no ka loaa ana mai o ka lokomaikai o ka Haku.
26 Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.
Ke manao nei au, he mea maikai keia, no ka popilikia o keia wa, he mea maikai no ke kane ke noho wale pela.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
A i paa oe i ka wahine, ea, mai imi oe i ka mea e wehe ai. A i kaawale oe i ka wahine, mai imi oe i wahine nau.
28 Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.
Aka, ina i mare oe, aole oe i hewa; a ina i mare ka wahine puupaa, aole ia i hewa; aka hoi, e loaa auanei i ua poe la ka pilikia ma ke kino; aka, ke kuu aku nei au ia oukou.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
Ke olelo aku nei no hoi au i keia, e na hoahanau, ma keia hope aku ka wa pilikia; nolaila, o ka mea wahine, e lilo ia i mea like me ka mea wahine ole:
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
A o ka mea uwe, e like me ka mea uwe ole; a o ka poe olioli, e like me ka poe olioli ole; a o ka poe kuai, e like me ka poe nele;
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
A o ka poe malama i na mea o keia ao, e like me ka poe malama ole. No ka mea, e nalo ae ana ke ano o keia ao.
32 Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
O ko'u makemake keia, i ole oukou e pilikia ma ka manao. O ka mea i mare ole ia, ua manao no ia i ko ka Haku, i ka mea e lealea mai ai ka Haku.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
A o ka mea i mareia, manao no ia i na mea o keia ao, i mea e lealea mai ai ka wahine.
34 Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
Ua okoa no ka wahine i mareia, okoa ka wahine puupaa. O ka wahine i mare ole ia, ua manao no ia i na mea o ka Haku, i laa ia ma ke kino, a me ka naau; a o ka mea i mareia, manao no ia i na mea o keia ao, i mea e lealea ai ke kane,
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
Ke olelo aku nei au i keia i mea e pono ai oukou; aole e hoohihia ai oukou, no ka pono nae, i malama oukou i ka Haku, me ka ikaika a me ka hihia ole.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Aka, ina e manao kekahi, ua pono ole kana hana ana i kana kaikamahine puupaa, ina i hala kona wa i oo ai, a ina pono pela, e hana no ia i kona makemake, aole ia i hewa; e mare lakou.
37 Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Aka, o ka mea ku paa ma ka naau, aole hoi i pilikia, a ua lanakila hoi maluna o kona makemake iho, a ua manao pono maloko o kona naau, e malama pela i kana kaikamahine, ua pono no kana hana ana.
38 Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Nolaila, o ka mea haawi ma ka mare, ua hana pono ia, a o ka mea haawi ole ma ka mare, ua hana pono loa ia.
39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Ua paa ka wahine, i ka wa a pau e ola ana kana kane; aka, ina i make kana kane, ua pono ia ke mare aku i ka mea ana e makemake ai; iloko hoi o ka Haku.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.
I ko'u manao hoi, ua oi aku kona pomaikai, ke noho ia pela; a ke manao nei au, ua loaa ia'u ka Uhane o ke Akua.
