< 1 Korinterne 5 >
1 I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
Atûn, nin lâia inditnasaloi aom ti mîn an hong misîr baka, ma-angdôra inditnasaloi ha chu sonongngei lâia luo om ngâi mak. Mi inkhatin a puingâk a jâlpui ngâi ti khom min lei ril ani!
2 Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!
Hanchu, kho angin mo nin lân song bang theia? Ânsong nêkin, Ma anga saloi thopu ha chu nin inzomkhômna renga nin rujûlpai theina rangin kângdoinân nin sip uol rang ani.
3 Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Ånden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som på sådan, Vis har bedrevet dette,
Nin lâia taksan inchel thei no khom ronga ratha'n chu kên chel ani; nan lâia om anghan ei Pumapa Jisua rimingin ma angtaka saloi ichi om thopu chunga han roi ke jêkmasat zoi. Nangni le keima ratha Pumapa Jisua sinthotheinân intûpin,
4 at, når i vor Herres Jesu Navn I og min Ånd ere forsamlede, så med vor Herres Jesu Kraft
5 at overgive den pågældende til Satan til Kødets Undergang, for af Ånden kan frelses på den Herres Jesu dag.
ha miriem hah Pumapa Nikhuoa han a ratha sanminring ani theina rangin Soitan kuta a takpum minmang rangin nin pêk rang ani.
6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
Nin inpâk rang hi dik mak! “Chol tômtên vâipôl bil pumpui amin thoizit ngâi,” ti nin riet nimak mo?
7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus.
Chol koploi vâipôl bil nin nia, vâipôl tang atharzek nin ni theina rangin sietna chol muruo hah khâipai roi. Atûn, ei Kalkân Kût Khohoi thona rang Khrista, ei Kalkân Kût belrite hah, inbôlnân pêkin aom zoi sikin.
8 Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Masikin ei Kalkân khohoi mang ei ti u, Chol muruo puoloina le sietna kop vâipôl niloiin cholboi inthiengna le chongtak vâipôl leh mang ei ti u.
9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige,
Ke lekhamuthuon han inditnasaloi song mingei leh inlop loi rangin nangni ki tia.
10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers måtte I jo gå ud af Verden.
Sonongngei inditnasaloi song ngei mini, tamrâival ngei mini, inrungei mini le mirmil biekngei mini inloppui tet no roi ki ti nimaka, ma anghan nisenla chu rammuol hih nin mâkving rang anâng rang ani.
11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.
Ki ti tak chu tutu khom iempu intia, inditnasaloi song mini, tamrâival mini, mirmil biek mini, inngo song mini, ju inrûi mini, inru mini ala thopu chu inloppui no roi ti hih ani. Ma anga mingei lehan chu insungin nêk le sâk khom thopui no roi.
12 Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
Keiman pêntienga mingei roi ke jêk rang nâng mak. Pathien'n jêk ngei atih. Hannirese nin lôm kâra mi chu nin jêk rang nimak mo? Pathien lekhabu'n, “Mi saloi hah nin pâl renga khâipai roi,” ati anghan.
13 Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!