1 Korinterne 5
1 I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
Nakhoigi narakta nupa nupi lannaba leire haina tasengna tamlare. Asigumba makhalgi lannaba asidi Tengban Mapu khangdabasinggi marakta phaoba thokte. Madudi nupa amana mahakki mapana louba nupiga tumminnare.
2 Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!
Aduga kamdouna nakhoina chaothoklibano? Nakhoina chaothokpagi mahutta tengtha naowoiduna asigumba thabak touriba mahak adubu nakhoigi tinnaba adudagi louthokkadouba nattra?
3 Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Ånden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som på sådan, Vis har bedrevet dette,
Hakchanggi oina eina nakhoigi nanaktagi lapna leirabasu thawaigi oinadi houjiksu eina nakhoiga loinaminari aduga eina nakhoigi narakta yaobagumna asigumba thabak touba mi asibu eikhoigi Ibungo Jisugi mingda eina wayen toukhre. Nakhoina singlup tinnaba matamda thawaida eina nakhoiga unajei aduga tinnaba aduda Ibungo Jisugi panggalna eikhoiga loinarabada,
4 at, når i vor Herres Jesu Navn I og min Ånd ere forsamlede, så med vor Herres Jesu Kraft
5 at overgive den pågældende til Satan til Kødets Undergang, for af Ånden kan frelses på den Herres Jesu dag.
asigumba mi asibu Ibungogi Numitta thawaida kanbiba phangnanabagidamak mahakki hakchangbu manghannanaba Satan-da sinnou.
6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
Nakhoina chaothokpa haibasi aphaba natte. Hamei khajikkhaktana yam matum apumba kamkhat-halli haiba nakhoi khangdabra?
7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus.
Nakhoina tasengna oibagumna, nakhoina hamei yaodaba anouba atotpa yam matum oinanaba ariba hamei adu louthok-u. Maramdi eikhoigi Lanthokpibagi Yao-macha, Christta adu iratkhre.
8 Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Maram aduna eikhoina eikhoigi Chak-khangba adu pap amadi phattabagi ariba hamei yaoba talna nattaduna hamei yaodaba asengba amadi achumbagi talga loinana pangthoksi.
9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige,
Eina nakhoibu nupa-nupi lannabasingga tinnadanaba eina eigi chitthida ikhrabani.
10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers måtte I jo gå ud af Verden.
Masi eina nakhoida taibangpan asigi oiba nupa nupi lannaba mising, karaambasing, huranbasing, aduga lai murti latpasing adugi maramda haiba natte. Adu oirabadi nakhoina taibangpan asida leitaba tabani.
11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.
Adubu eina nakhoida haibadi, masana masabu thajaba misingni haijaba adubu lannabagi thabakti touba, karaamba, lai murti latpa, wahei khonda thiba, yu-ngaoba amadi huranba kanagumba amataga totna-tinnaganu haibani. Asigumba mising asiga phamminnaduna chaba phaoba chaminnaganu.
12 Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
Adugisu mathakta singlupki mapanda leiba misingbu wayennaba eigi kari ithou leibage? Tengban Mapuna makhoibu wayengani. Adubu singlup manunggi oibasing adubu nakhoina wayengadaba nattabra? Mapugi puyana asumna hai, “Nakhoina nakhoigi naraktagi phattaba mi adu louthok-u.”
13 Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!
