1 Korinterne 3

1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.

ARI ri ai kan i jota kak padaki on komail dueta on aramaj wenin, a on me uduken o kijin jeri en Krijtuj akan.

2 Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;

I kamana kin komail pil en didi, a kaidin kijin mana, pwe komail jaikenta kak on, o komail pil jota kak on anjau wet.

3 thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?

Pwe komail non uduken pwe iaduen, ma peirin o akamai, mi re omail, komail jo uduken o weweid ni tiak en aramaj akan?

4 Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeg hører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?

Pwe amen kin inda: Nai nain Pauluj amen, a amen: Nai nain Apoloj amen. Komail jo kin mi nin tiak en aramaj?

5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.

Pwe ij Apoloj? O ij Pauluj, kaidin papa kai, me komail aja janer lamalam duen Kaun o kotin pan on amen amen?

6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.

Nai me padukedier, a Apoloj me kalamu ir adar, a Kot me kotin kaparadar. wiaw.

7 Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.

Ari kaidin i meakot, me padukedi, pil kaidin i, me kalamu ir adar, a Kot eta, me kotikidar wa kan.

8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal få sin egen Løn efter sit eget Arbejde.

Ari, me kin padukedi o me kin kalamu ir adar, ira dupeneta, o amen pan katinki iran ara dodok.

9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.

Pwe kit me jauaj pan dodok en Kot, a komail japajap en Kot, o japwilim en Kot a kakau im.

10 Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpå!

Nai me wiadar pajon ki mak en Kot me i aleer duen jauje lolekon amen, a amen ujewei kakau poa, a amen amen en kalaka duen a kakau pon pajon wet!

11 thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.

Pwe jota me pan kak wia eu pajon, me pan toror jan me wiauier, i eta: Iejuj Krijtuj.

12 Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Sten, Træ, Hø, Strå,

Ari, ma amen pan kauada pon pajon wet kold, jilper, takai, kajampwal, tuka, ra, pain kit akan,

13 da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.

Nan wiawia en amen amen pan janjaleda, pwe ran o pan kapareda due, pwe a pan kadiarok kida kijiniai. Pwe kijiniai pan kaialeda wiawia en amen amen.

14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn;

Ma wiawia en amen, me a kauadar poa, pan mimieta, a pan katin.

15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.

A ma wiawia en amen pan ronala, a jota pan katin. A pein i pan dorela duen amen, me pitila jan nan kijiniai.

16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?

Komail jota aja, me komail tanpaj en Kot, o Nen en Kot kotikot lol omail?

17 Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.

A ma amen kawela tanpaj en Kot, nan Kot pan kawela i, pwe tanpaj en Kot me jaraui, ari iei komail.

18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis. (aiōn g165)

Jota amen en kotaue pein i! Ma amen nan pun omail lamelame anjau wet, me a lolekon, mak eta, en wiala ol pweipwei men, pwen wiala lolekon amen. (aiōn g165)

19 Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"

Pwe lolekon en jappa et me jon en pweipwei ren Kot, pwe a intinidier: A kin kaloe kidi me aklolekon pein ar widiwidin.

20 og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige."

Pil eu! Kaun o kotin mani, lamalam en me aklolekon kan, me mal.

21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,

Ari, jota amen en akkeleki aramaj akan, pwe omail meakaroj;

22 være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;

Ma Pauluj, de Apoloj, de Kepaj, de jappa, de memaur, de mela, de ma men met, de men mur, pwe karoj me omail.

23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds.

A komail japwilim en Krijtuj, a Krijtuj japwilim en Kot.